Weekend-tid

Fredagens ‘slikskål’ herhjemme.

Glædelig weekend søde mennesker. Har I gode planer i sigte? Eller måske ‘bare’ en god gammeldags omgang afslapning?

Jeg har startet morgenen på altanen med smoothie (med bl.a. tahin og dadler, der skulle være godt op mod fødslen), kaffe og avis. Vågner tidligt i disse dage og selvom jeg føler mig groggy og nærmest som om, jeg har tømmermænd, så nyder jeg virkelig stille morgener med god tid. Det er vel også om at gøre det nu ;)

Vi skal ud at sejle med gode venner i dag (turen går til Hven) og i morgen skal vi fejre min mors fødselsdag. Det er lidt hyggeligt, at hun har fødselsdag på Sankt Hans, så aftenen altid slutter af med bål og midsommerviser. Også selvom hun har måtte lægge øre til en del heksejokes gennem årene, hehe…

Jeg håber, at I også får en rar weekend ♥

Her er lidt herligheder, mærkværdigheder og finurligheder at slappe af med i weekenden:

Jeg har vist helt glemt at fortælle jer, at min stedfar er Danmarks Sødeste Kassedame. Han er efterhånden landskendt, men alligevel fik både Nik og jeg kaffen galt i halsen, da vi hørte Den Korte Radioavis i forgårs ;)

Det ultimative hundetrick – jeg er vildt imponeret og må fluks i gang med at lære Penny det! Når bare jeg lige har luret hvordan…

Plastik mig her, plastik mig der. Plastik alle vegne. Bogstaveligt talt og det er kæmpe ærgerligt. Plastic Change har udgivet The Plastic Issue og giver dig i samme åndedrag 7 nemme måder at reducere dit plastikforbrug på.

Tager du din telefon med på toliettet?

Pladsen på vores planet er blevet mindre og befolkningstaller stiger. Frygter du også klodens overbefolkning, så er der gode nyheder her.

Fra isbjørn til sortbjørn. Haha!

Har dine børn svært ved at tage skoene på de rigtige fødder? Her er et smart trick.

Mads Nørgaard Copenhagen er blevet CO2-positive.

Skal du holde sommerfest? Sustain Daily guider dig til fint pynt til havefesten på genbrugsmåden.

Her er tricket, der skulle holde din guacamole grøn – selv efter en nat i køleskabet. Det må prøves.

Skal ferien holdes i Danmark i år? Så synes jeg du skal overveje at vandre lidt. Måske bare som en lille del af ferien. Jeg var selv på vandretur omkring Viborg for nogle år siden og her er desuden inspiration til 10 andre ruter.

Anden sæson af Big Little Lies kan endelig streames på HBO. Her er alt du skal vide om den nye sæson.

Hvis du er i København i weekenden og mangler planer, kan du tage på Ofelia Plads, der inviterer til fejring af midsommeren i dag, lørdag den 22. juni og til Sankt Hans med stort bål på søndag.

(Visited 3.391 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

4 Kommentarer