Outfits på det seneste

Kjole Gestuz// Ringslynge Vito Slings// Sko Marie Monin

Jo, jo jeg viser dem også på min insta, men syntes nu alligevel, de tålte et gensyn. I samlet flok. Ved jo også, at I er mange, der kigger med her, men ikke på insta (og omvendt), og så var det altså lidt hyggeligt at samle dem her. Om ikke andet for mig, haha. Mit take på morgarderoben. Trækker man babyen på maven fra, så er de fleste outfits vist også mere end anvendelige, hvis ikke man er mor. Eller hvis man har større børn.

Man får hurtigt en forkærlighed for alt med knapper, når man ammer. Og ting med mønster er også godt. Tænkte jeg ville finde nogle fine kjoler og skjorter, der opfylder de kriterier til næste udgave af Monthly Wanted.

Som I kan se, er jeg blevet virkelig glad for at bære Kurt i vikle, ringslynge eller bæresele. Synes det er så dejligt, at have ham helt tæt på og så er det mere end praktisk at have hænderne helt fri. Og han elsker det. Det er det eneste sted, hvor der er 100% garanti for helt glad, tryg og sovende baby. Han bikser stadig on/off med maven (tror vi, man kan jo ret beset ikke vide det, når man ikke kan spørge).

I går var der ingenting overhovedet, havde verdens gladeste baby, der var mere end hyggelig og smilte og grinte, når han var vågen og sov lur i sin seng om formiddagen og siden i barnevognen, mens vi var på langfart. 20.000 skridt og 12 kilometer blev det til. Var inde at få tjekket mavemuskler, der hvor jeg træner (de har samlet sig fint) og lidt rundt i København og siden på Fælleden i det fine efterårsfvejr. Med god kaffe i kopholderen. Altså det bliver sådan en barselsdag, jeg kan leve højt på længe. Og som jeg skal minde mig selv om, når vi har en af de dumme dage. De er heldigvis færrest. Men de er der også. Det er en vild, vild rutschebane at få barn.

Lige nu glæder jeg mig, som hver fredag de seneste par uger, til Nikolaj kommer hjem fra arbejde i aften, så fejrer vi weekend med (virgin) drinks og chips og hygger med Pølsen Kurt. Og jeg glæder mig i samme åndedrag  over, at have min Drømmemand hjemme de næste to dage. Så rart! Vi skal et smut i sommerhus og andre gode ting. Og så ønsker jeg mig en lur og lidt tid til at blogge, tror jeg. Og en kardemommesnurre.

God weekend søde mennesker ♥

Ps. Kurt sidder ikke 100% korrekt i leopardbæreselen på ‘sommerbillederne’. Vi er kommet efter det siden. Man lærer hele tiden.

Pps. Har du en lignende bæresele (og bruger den til spædbarn), så sørg for at tage bærestykket/mavebæltet godt op i taljen over navlen, så det nærmest kommer op mellem dig og barnet. Kip barnets bækken let og tjek at knæene er højere en måsen. Og at nakken er støttet og at der er frie luftveje. Peace.

Indlægget indeholder reklamelinks.

Kjole Envii// Bæresele Artipoppe// Solbriller Gucci (gamle)// Sneakers Adidas

Jakke Proem Parades// Bukser Zara (gamle)// Taske Ellies & Ivy// Sneakers New Balance (gamle)// Bæresele Artipoppe

Bukser og tee And Less// sneakers Adidas// Taske Acne Studios

Skjorte Baum und Pferdgarten// Jeans Levis (vintage) // Frakke And Less// Støvler Filippa K (gamle)// Vikle Levate Wraps// Taske Acne Studios

(Visited 3.554 times, 77 visits today)

Skriv en kommentar

6 Kommentarer

  1. Kæmpestort tillykke med Kurt!! Min far hedder det samme, så jeg følger jer ekstra mgt nu, når I har valgt det fine navn til jeres førstefødte:-)
    Hvor ser du bar knaldgodt ud – det se overhovedet ikke at du næsten lige har født:-) Men der er kommet et andet glint i øjnene – Morglimtet;-) – og det er det fedeste!!

    Dejlig weekend til jer alle tre !

    1. Uha, det er jeg slet ikke rutineret nok til endnu, men der findes så mange gode workshops rundt omkring. Tjek bl.a. Bærebarn eller Slyngejordemoderoglotte på insta <3 Kram E