Pic: Gerhard Richter 1025 Farben/ 1025 Colors
Lige nu er jeg formentlig på vej mod Humlebæk og Louisiana for at se den anmelderroste udstilling Farven i kunsten, hvor bl.a. ovenviste værk af Gerhard Richter er udstillet. Det er sidste dag i dag, men Louisiana lukker først kl. 18, så I kan nå det endnu.
Glæder mig også til at se deres nye udstilling Warhol after Munch.
Mht. til at kigge på kunst, så bliver der ofte gjort en alt for stor videnskab ud af det, synes jeg.
Og det er synd, for det betyder at mange helt holder sig fra det fordi det bliver noget fremmed, svært og utilgængeligt.
Tag det for hvad DU synes det er. Se på billederne/skulpturen så længe du gider og hvis der er noget der fanger dig.
Forestil dig at du går ind i en møbelforretning, der vil sikkert være nogle møbler du synes er smukke og gerne ville have i dit hjem. Så er der måske nogle andre du ligeledes godt kan se det smukke i, men som ikke lige er din smag. Nogle er måske så hæslige at du ikke kan få øjnene fra dem, men de rører alligevel noget i dig, mens andre er så ligegyldige, at du ikke kaster mere end et blik på dem.
Selvom det lyder overfladisk, kan det faktisk være en god indgangsvinkel til at begynde, at se på kunst.
Glæd dig over det der inspirerer og bevæger dig, men lad være med at blive frustreret, hvis du ikke lige kan se idéen med et kunstværk. Bare fordi nogen har hængt det på en væg på et museum, er det jo ikke ens betydende med at du skal elske det. Lad kunst være et spørgsmål om, at du kan blive rørt af ‘noget’ ved/i et værk og ikke så meget mere, al det andet kan jo tidsnok komme, når først man er blevet bidt af at se på kunst :)
On my way to Louisiana museum of modern art to see the exhibitions ‘Color in art’ and ‘Warhol after Munch’. In the first one Gerhard Richters joyful 1025 Colors is exhibited. Louisiana is by far my favorite museum in Denmark, so if you ever visit Copenhagen it is absolutely worth the train ride to lovely Humlebæk an hour from Copenhagen.
