Repost: Når fornyelsens forkæmpere bliver konservative

Tilbage i marts i år skrev jeg nedenstående indlæg. Genlæste det lige selv, her i forbindelse med at jeg skriver eksamensopgave om streetstyle-blogs, og tænkte at det godt kunne tåle at blive postet endnu en gang. Meningerne der kommer til udtryk i indlægget står jeg stadig ved, omend jeg vist var lidt gal i skralden da jeg skrev det :) I må endelig gerne komme med jeres kommentarer til og refleksioner over emnet. Det er bl.a. det jeg beskæftiger mig med akademisk og som jeg regner med at skrive speciale om, så det ville være rigtig spændende at høre hvad I synes om hele modeblogs vs. modemagasiner polemikken.

Here it goes,  fra den 12.03.2010:

Selvom min blog ingenlunde er en decideret modeblog, er jeg grebet af en trang til at tage til genmæle  i den kritik af modeblogs, der finder sted i disse dage.

Siden de etablerede modemedier og dele af -branchen synes at være grebet af frygten for det ukendte, og derfor famler i blinde og ikke ved hvad de egentlig skal mene, men alligevel udtaler sig derom i landsdækkende medier, vil jeg gøre dem en tjeneste og ridse sagen op, så det også er til at konsumere for folk i for små designersko.Blogs er zeitgeist. Blogs er dybt subjektive meningstilkendegivelser og skal hyldes og ses som sådan. Blogs er dagbøger hvor individer giver os et indblik i deres hverdag og tanker, hvad end det er i form af billeder eller ord, og hvad end de ord og billeder er om mode, politik eller madlavning. Og det er for mig ligegyldigt om billederne er grynede eller om ordene er korrekt stavet. Det er mennesker, der deler fragmenter af sig selv med omverdenen, det er information og publikation i højeste demokratiske potens.Jeg synes ikke at man er mere berettiget til at drive en modeblog fordi man har modejournalistisk baggrund eller fordi man som hovederhverv er modefotograf og i sin fritid tager fabelagtige streetstyle-billeder. Det smukke ved blogs er jo netop at alle kan være med. Og at alle kan læse med . Eller lade være.(!)Efter nogle år som studentermedhjælp på et af landets største dagblade, har jeg mødt mangen en journalist, der ikke kan stave. Det er der heldigvis bare sjældent nogen der opdager, fordi der bliver læst korrektur på det meste. Desuden har en livstilsjournalist typisk omkring en uge til at færdiggøre en artikel. Mange bloggere skriver 1-4 indlæg om dagen og har ikke nogen til at læse korrektur. Jeg kunne godt bøje det i neon, men går ud fra at det er tydeligt hvor jeg vil hen.Hvis det at kunne sætte tingene ind i et mode- og livstilshistorisk perspektiv og i øvrigt at kunne stave og formulere sig, er en blåstempling af at man er berettiget til at skrive om mode (om det er på en blog eller i et blad), så skulle jeg, der om halvandet års tid bliver kandidat i moderne kultur og kulturformidling med profil i design og arkitektur og med tilvalg på min bachelor i flere design- og modehistorie/analyse/teori-fag, jo have ’the right to blog’ ifølge hr. Buchard (og d’damer, der har skrevet om modebloggere på Fashion Forum).Men hvorfor skulle jeg, der er ’korrekt’ skolet, være bedre end så mange andre til at opfange tidsånden og videreformidle den? Hvorfor skulle en 13-årig pige eller en 15-årig dreng ikke kunne det? Måske er de netop den ægte avantgarde og om ikke andet så de friskeste øjne og de mindst farvede sind.De er i al tilfælde langt mere interessante end når en navnkundig dansk modejournalist skriver en ufyldestgørende artikel om modeteori og bruger en halv (ud af en artikel på halvanden, så vidt jeg husker) side på den tussegamle modeteori-kanoniserede Veblens teori om ’Iøjnefaldende forbrug’, tilsyneladende mest for at cementere sin egen position som ’rigtig modejournalist’.Der er så mange fantastisk dygtige danske modebloggere, og her mener jeg især de unge, der måske ikke staver helt perfekt (endnu), men de kan noget som du og jeg ikke kan, kære Uffe. De bestrider og betvinger nettet bedre end vi nogensinde kommer til. De er i stand til at navigere rundt i den uendelige informationsstrøm bedre end os. De er nærmest født på surfbrættet og det er vi ikke. De er generationerne hvor sociale medier og interessefællesskaber på nettet er allestedsnærværende og givne.

Som nebengeschäft er jeg hundetræner (må jeg så skrive en hundeblog? Må jeg?) og jeg hører gang på gang hundeejere, der fortæller om hvordan de er bange for, at hunden prøver at komme op i hierarkiet. Faktisk går mange hundeejere rundt og er bange for at hunden vil overtage verdensherredømmet eller i al tilfælde familien. Det er der ikke særlig mange, om ingen, hunde der vil. Hunde tænker på mad, leg, lygtepæle, bolde og andre rare sager. Hundeejerne ville derfor gøre sig selv, og hunden, en tjeneste hvis de i stedet for at bekymre sig så meget, rent faktisk prøvede at forstå hunden og sætte sig ind i hvad den er for en størrelse.På samme måde skulle dem der frygter at modebloggerne vil overtage (mode)verdensherredømmet måske se sådan her på tingene: Modebloggere er en flok fantastiske unge, dygtige kommunikatører, der elsker mode og som gerne vil dele deres passion, oftest gennem deres subjektive syn på stil. De er ikke ude på at underminere modebranchen. De er et personligt stil-supplement, til det mere nuancerede vue, som er den etablerede modepresses force. Eller i al tilfælde bør være det.Så i stedet for at sidde og kaste med sten i øst og vest, skulle man måske først og fremmest kigge på sit eget glashus. Definere hvad det er man selv kan og er, og så optimere det. Hvis man altså er så bange for, at det er så skrøbeligt, at det kan undermineres af en flok modeglade unge. De samme modeglade unge, der jo også er modeforbrugere. Og modeforbrugerne har altid været der (og haft magt), de er bare mere synlige nu.Når disse forbrugere vil give os deres uforbeholdne og umiddelbare mening om mode, så er det da fantastisk. Hvornår har modebranchen førhen haft mulighed for at ’høre og se’ sine (for)brugere på den måde? Og hvornår har vidensdeling i forhold til personlig stil tidligere været muligt på det plan?Det er nyskabende, ungt, flygtigt, hastigt og chikt. Det er mode. Og hvis den etablerede branche er blevet så konservative, at de ikke kan omfavne forandringer og fornyelse, ja så hiver de tæppet væk under sig selv og fjerner deres egen eksistensberettigelse.Hvis kritikken endelig skal rettes nogen steder hen, så ret den mod internettet (held og lykke med det), nyhedsmedierne og pr-/marketing-bureauerne, ikke mod en 15-årig dreng, der dyrker sin hobby via sociale medier og indgår i et givende interessefællesskab på nettet. Eller skyl galden ud over andre dele af den danske modebranche, der tilsyneladende hellere ser danske semi-kendisser på front-row til CFW end internationale bloggere, der er indflydelsesrige og demokratiske modeformidlere.Der tages forbehold for stavefejl, elendig tegnsætning og raseriudbrud. Dette indlæg er skrevet på 47 min. og jeg var desuden fuld af myntethe og skulle tisse.

Tilføjelse: Fik lige kigget alle indlæggene på Fashion Forum igennem og må tage hatten af for Chris Pedersen, der forholder sig nuanceret og selvkritisk til sit virke som modeskribent, i stedet for bare at kaste med mudder på modebloggerne. Vil derfor næsten gerne trække det med Veblen tilbage, men Chris er en voksen mand med hår på brystet (!), så tror at han kan tage det ;)

Endnu en tilføjelse: Dette er primært en kommentar til debatten på Fashion Forum og til indslaget med Uffe Buchard i Go’ Morgen Danmark i går (se link i kommentarerne i dette indlæg).

Hvis du vil læse kommentarerne til det oprindelige indlæg er de lige her :)

Tilføjelse igen igen: Jeg synes IKKE at (mode)blogs skal sammenlignes med de mere etablerede (print)medier. Jeg synes man skal se blogs som et eget medie.

Jeg har rigtig stor respekt for Uffe Buchard og mange, mange andre i den danske modebranche. Men derfor kan jeg godt opponere mod noget han har sagt og hans attitude i forhold til et givent emne. At jeg ikke er enig med ham/brød mig om hans måde at fremstille netop det på, kan jeg sagtens se ud over og kan rigtig godt lide mange af de andre ting han har gjort/sagt. Dette skal altså langt fra læses som et personangreb! Mere et angreb på en (synes jeg) uheldig tendens. Heldigvis har I (se kommentarerne til dette indlæg) været med til at gøre mit (tunnel)syn på sagen lide mere nuanceret. Tak for det :)

This is a repost of a blogpost i wrote in march as a reply to the critique some danish fashion bloggers were experiencing at the moment. I just reread it and thought it should have a second go. Unfortunately I’m not skilled enough to rewrite it in english… They were critiqued mainly by the established fashion journalists for a lot of things from not spelling correctly to undermining the industry. I find it sad when the people (i.e. the fashion industry/magazines/journalists)  who should be the frontiers and embracers of the new and of the cultural zeitgeist, become so conservative.

(Visited 226 times, 1 visits today)
Rose

Skriv en kommentar

30 Kommentarer

  1. Aj et godt indlæg! Jeg har personligt mødt andres meninger, om jeg blogger. At fordi jeg er 14, er jeg ikke god nok til at blogge om mode, og hvad ved jeg om det?? – Men jeg kunne bare ikke være med enig med dig!
    Nogle gange kan jeg selv bedre lide at læse en blogs, for der er lagt mere kærelighed i det! Og personen som har blogget, har ikke gjort det for at få løn for det! – men fordi personen bag bloggen rent faktisk kan lide hvad han/hun laver!
    Nogle gange kan mode blade, også blive lidt for ‘rigtige’ – at det der står i mode bladende er rigtigt fordi der sidder en person, der har gået i skole i mange år, og har derfor en basis viden! – men det jeg skriver eller en hver anden blogger, er vel lige så godt? Men som hver anden pige køber jeg da også Mode blade, og bliver inspireret!
    Jeg håber bare selv, at holdningen om jeg ikke er ‘god nok’ til at at blogge, kunne blive ændret!

  2. Jeg læser kandidat i informationsvidenskab og kulturformidling, hvor alle mine valgfag har haft noget at gøre med kommunikation (hovedsageligt web-baseret), videndeling og sociale medier, og hvad der nu ellers høre med der til. Så jeg håber, at jeg også har lov til at blogge :D Spøg til side…

    Det er jo et enormt interessant perspektiv :)
    Jeg synes, at det er rigtig synd, at kendte og mindre kendte i modebranchen ikke anerkender konceptet omkring autodidakte (mangel på bedre ord) modebloggers.. For det er da fuldstændig tåbeligt, at ikke bruge og lære at de sociale medier, det er jo trods alt dem der er forbrugerne, som du selv skriver, og måske kan deres holdninger inspirere eller skabe ny verden omkring det. I min verden tolker jeg de konservative holdninger, som frygt fornyelse (og måske endda teknik?)

    En anden ting er det at modekulturen, virker enormt indespist og snæversynet. Og desværre har jeg i nogle tilfælde opsnuset, det samme blandt modebloggere. Det synes jeg er en kedelig trend/tendens at kopiere. Det er jo web 2.0 vi befinder os på, sammen! Så jeg synes, at dit indlæg er skide spændende :)

    Det var lige mit besyv, kunne nok være bedre formuleret, men jeg er lidt opgave-presset :)

  3. Hej Emily, vil blot sige tak for et berigende og for mig nyt (selvom det er gammelt) indlæg, der på bedste og klareste vis sætter ord på en vigtig problematik, der må og skal frem i lyset – og ja, gerne flere gange. For selv om det tyder på, at vi modebloggere er ved at blive “accepterede” (som om det var nødvendigt) på den danske modescene, så er det da for mig stadig tydeligt, at modeblogs er andenrangs og et alternativ til modemagasiner og generelle modejournalistiske betragtminger om feltet. Vil give dig helt ret i, at det jo er tidsånden vi som blogs, af den ene eller den anden afart, fanger så godt, og måske bedst af alle. Vi er der nu og her, kl. 21 i aften og igen i morgen tidlig – alle læsere er velkomne og kan suge til sig af modebloggernes stiltips, outfits, modetanker mv. Tidsånden og dens indkapsling er jo vores eksistensgrundlag, og det skal indses af de “højere magter”. Så kom ind i kampen!!

    Noget andet der kan få mit pis i kog er så, at det at beskæftige sig med mode altid negligeres og forbindes med dårlig og mindreværdig videnskab, i hvert fald på sociologi. Det er en evig kamp at finde fag og opnå anerkendelse på studiet og i forskningsverdenen – jeg er faktisk begyndt at gå i andre tanker mht specialet, fordi jeg ikke gider tage kampen med vejleder, censor, medstuderende osv.

    Men buy the way, så er Veblen nu helt ok og kommer med mange relevante betragtninger, så længe man indser at der er sket en udvikling, og at mode ikke kun determines af socio-økonomiske faktorer og et spil om hieraki..

    Fortsat god aften, Nana

  4. utroligt spændende indput til debatten! dejligt at du repostede det – det var åbenbart gået min næse forbi i første omgang.
    jeg har ikke været i stand til at finde den omtalte udsendelse i deres arkiver. ved du tilfældigvis, om den er at finde andre steder?

  5. Super indlæg Emily!

    Jeg læser kommunikation på 9. semester og har rettet min profil mod webkommunikation i særdeleshed. Det interessante er jo, og det er der mode”eksperterne” skyder sig selv i foden, at det er meget muligt at de synes at flertallet af modeblogs mangler eksistensberettigelse, men så er det dem der ikke har fulgt ordentlig med og gjort deres arbejde godt nok. De arbejder med formidling, i større eller mindre grad og den gammeldags facon at se markedsføring og formidling af budskaber generelt på, er jo om noget væk. Man kan ikke udsende et budskab og så regne med at modtageren tager imod det og hvis man forsøger, og dermed overser sit netværk (dvs. alle der kunne være interesseret i budskabet/produktet man promoverer) så vender netværket sig mod én. Man kan ikke overse den magt den almindelige forbruger, og herunder modeblogger, har fået gennem internettet. Det fortærskede udtryk ‘if you can’t beat them, join them’ er efterhånden omskrevet til ‘you can’t beat them! Join them’ og det er der nogen i den debat der fuldstændig overser.

    /Anine

  6. Hej Emily,

    Kan godt fornemme at dit blod koger en smule, da du skrev dette indlæg :) Jeg synes den vigtigste pointe er at man kan jo bare lade vær med at læse blogs, hvis man synes de er interessante. Jeg har desværre ikke set Uffe Buchard i Go’ morgen Danmark – hvad har han nu sagt? ( :) )
    Men Emily, grunden til at jeg skriver til dig, er at jeg er ved at skrive en opgave i faget medialisering som jeg følger på min kandidat på medievidenskab på Aarhus Universitet. Den må du gerne låne og læse som inspiration til dit speciale. Opgavens omgang er 75 sider, består af en analyse 6 enkeltmandsinterviews
    ,(+ et interview med en chefredaktør fra et af DK’s førende modemagasiner) og vi behandler netop hvordan modebranchen har ændret sig på baggrund af medierne (blandt andet moeblogs). Du må lige sige til, hvis det har interesse :)

    Mvh. Michelle

  7. Fantastisk skrevet. Simple as that :)
    Og du har SÅ meget ret. Det må jeg sige. Modebloggere giver et fint twist på modebilledet, et mere “her og nu”. Et billede jeg selv finder SÅ meget mere inspiration i end modeblade.

    Knus Anita

  8. Nu ved jeg ikke helt præcist hvilket indslag i Godmorgen Danmark du refererer til, MEN jeg så et indslag der handlede om danske modeblogs, hvor Nicklas Skovgaard blog blev omtalt. Jeg fik simpelthen den mest kvalmende fornemmelse fordi Uffe stod og fortalte værten om, at når man var modeblogger og deltog i modeugen så var det da godt nok en ringe dækning af begivenheden. Jeg synes du har mere end 100% ret i hvad du skriver, det er flot skrevet :) var lige nødt til at søge på UG.dk om din uddannelse :D hæhæ! Thumbs up!

  9. Men er det ikke meget nemt at forholde sig sådan her til det, når man kører en veletableret modeblog, som din? Hvad hvis nu du selv sad inde på et modeblad, havde brugt 5-6 år på en uddannelse, og så kommer der folk ind via nettet, som ‘overtager’, hvad man troede, man skulle give til folket?
    Jeg synes, det er helt fint, at du tager emnet op. Og du skriver skønt. Og jeg kan rigtig godt lide din blog. Men der er virkelig (VIRKELIG) mange skodblogs derude. Det er jo nærmest galskab. Få har det rette for at have en seriøs-blog-aura omkring sig (her i DK). Men synes bestemt, at du er et dejligt forbillede for yngre piger. Og jeg føler, når man læser din blog, så er det seriøst. Og at du har noget at komme med, og noget at byde på.
    Tror, at alt det her blog-fis snart løber ud i sandet.
    Venligst

    PS, nej, jeg sidder ikke på et modeblad eller lign.

    1. Du rammer bare plet hver gang! Jeg elsker din blog og dig (undskyld på forhånd, kender dig jo ikke “rigtig”). :D

      Jeg har aldrig været stor fan af de såkaldt “rigtige modeblogs”. Hvis jeg vil læse om mode skrevet af professionelle skribenter, så går jeg på style.com eller andre sider i den stil. Når jeg gang på gang åbner bloglovin, og glædeligt læser hver eneste indlæg igennem (og der er mange), så er det fordi jeg elsker de små personlige univers. Der er noget unikt ved modeblogs, noget ucensureret og gennemført skønt ved det! Jeg er ligeglad med stavefejl, grammatik og alt det formelle, det lærer jeg i skolen, og det tror jeg de fleste andre kan agere sig enige med. Når jeg læser en blog, skrevet af en 15 årig, så føler jeg mig tættere på, frem for en professionel beretning om næste års tendenser. Jeg prioritere det personlige frem for professionelle når jeg læser blogs!

      Hurra for modebloggere! Og Hurra for folk som dig :)

  10. Først må jeg lige sige at jeg er meget enig med Fie! :)

    I det lille års tid, jeg har læst modeblogs, har jeg beundret Uffe Buchard. Nok fordi han er “mr. Fashion #1”. Jeg så for et par minutter siden, hans del i Go’ Morgen Danmark, og min opfattelse af ham har vendt – 180 grader! Da jeg hørte ham ytre sig meget negativt omkring danske modeblogs, og specielt modebloggere uden en modemæssig uddannelse plus yngre bloggere, blev jeg faktisk rigtig vred på ham. Jeg følte mig trådt over tæerne – fordi jeg kun er 14 år, og alligevel har en (ikke helt opstartet) modeblog. Men jeg kan godt stave (noglelunde) korrekt og sætte en (noglelunde) tegnsætning, og jeg synes at det er en unfair udtalelse at komme med – “Og hvad fanden har en 13-årig at bidrage med?” siger han så yndigt om Tavi Gevinson. Nu er der 6 modeblogs, som jeg er rigtig glad for, og din blog er i blandt dem, og de er da skønne :) Personligt synes jeg at det kan være super fedt og super charmerende at det er studerende, mødre og kvinder der er 10 år ældre end mig, der driver dem. Jeg tror at jeg er blevet så glad for blogs, fordi mine veninder har nada interesse i mode, så for mig er det tæt på livsnødvendigt at være en del af denne fantastiske verden fyldt med Marc Jacobs, 15 cm stiletter og modeshows – specielt fordi jeg håber at det kan blive min karriere en dag :)

    Det jeg egentlig ville sige, før mine Uffe-afskyende-at-the-moment-fingre tog magten fra mig, er at jeg er meget enig med dig, Emily, og jeg synes at det ville være en kæmpe joke, ikke mindste for mig selv, men også for branchen hvis alle modeblogs skulle gennem et “kvalitets-tjek”, før de blev publiceret. Jeg tror bare at modebranchen (iført for små designersko) har brug for at udvide deres horisont og se lidt flere nuancer end khaki og dyblilla :)

  11. Hej Emily
    Er rimelig ny læser af din blog og har aldrig kommenteret før. Men et så godt (og tør man sige velformuleret? For er altså et plus, når en blogger er det – men ikke en nødvendighed) indlæg, fortjener en kommentar!
    Jeg deler fuldt ud dine synspunkter. Modeverdenen burde netop være det sted, hvor en ny tendens bydes velkommen hurtigt. Og jeg mener klart, at det er en fordel, at en ellers meget lukket verden åbnes op for det brede publikum (tænker især på modeugerne). Jeg tror, at mange af de etablerede modejournalister og folk der ellers føler sig truede af modeblogs, bliver nødt til at se sig selv efter i sømmene: hvad er det, vi kan i forhold til modeblogs? hvor ligger vores forcer?. Og så ellers slå på det. For nej, det er ikke rart at ens job og position trues, fordi man risikerer at miste læsere og kunder til et gratis og lettilgængeligt medie. Men så må man jo gøre sig selv endnu bedre i stedet for at kaste med sten.
    Og så en lille sidekommentar, som June i den anden kommentar til indlægget også nævner. Som daglig læser af en stor gruppe danske blogs så fornemmer jeg, at en gruppe modebloggere begynder at virke meget sammentømrede og lukkede. Dette er på ingen måde en kommentar til jeres nye fælles platform eller andre af den slags. På ingen måde, mener tværtimod at det gør bloglæsningen mere overskuelig og ved at det er en kæmpe hjælp for jer, som lægger et stort arbejde i det at have en blog. Men når man kan se, at de samme bloggere altid inviteres til samme events og de altid viser billeder af hinanden og linker til hinanden, så begynder den der lettilgængelighed at svinde en smule. Man tænker, at det bliver jeg aldrig en del af. Derfor kan jeg fx godt lide Camille fra Clamour for Glamour, som stort set aldrig har deltaget i de samme events som man kan læse om på 10 andre blogs. Håber du forstår, hvad jeg mener. Vil igen understrege at det på ingen måde er en kommentar til din blog, men vil ikke udstille de blogs, som jeg oplever det på.

    Fortsat god dag!
    /Signe

  12. Ført og fremmest: Tusind tak for jeres kommentarer! Synes det er rigtig spændende at læse jeres tanker om emnet. Og synes det er prisværdigt at jeg har sådan nogle kloge og reflekterende læsere, tak tak tak endnu engang!

    På samme måde som Fie (første kommentar) så elsker jeg også blogs, men jeg køber jo, ligesom hun, modeblade alligevel. Og det er nok en af mine hovedpointer: Om man ikke for hulen kunne stoppe med at sammenligne eller synes at det ene udelukker det andet. Om modemagasinerne ikke skulle kigge indad og optimere deres eget produkt, i stedet for at græde over at en blogger får en plads til et modeshow.
    Lad blogs være blogs og tag mediet for hvad dét er. Det skal jo netop ikke være en kopi af et modemagasin, det er vel nærmest det individuelle, personlige og subjektive vi (eller i al tilfælde jeg) forelsker mig i ved en blog. Hvor magasinerne er langt mere objektive og oversigtsagtige. Og dét er også godt og det kan jeg også lide og bruge, så hvorfor sætte det op som enten/eller??

    June – Interessant betragtning mht. indspisthed blandt bloggere. Det havde jeg ikke tænkt over (men vil gøre det nu), synes jeg du har helt ret i er en uheldig tendens!

    Nana – Selv tak :) Og ja Veblen er en rigtig fin fyr, men i den omtalte artikel (om modeteori), blev Iøjnefaldende Forbrug fremhævet som kanonisk og jeg synes der er sket en del siden da. Og at det ikke var helt berettiget at Veblen skulle fylde en side ud af en artikel på 3. Og den var jo skrevet af en af de nok så fine modejournalister ;) Og hvis Simmel og Hebdigde kan skrive om mode, så må du også :) Kender dog godt til det at der bliver set lidt ned på det at beskæftige sig akademisk med mode, jeg er dog heldigvis på et institut hvor der bliver udbudt fag i mode og design, så det er ikke helt umuligt…

    Anne – se i kommentarerne, Emma har postet et link :)

    Anine – Spændende betragtninger! Synes det er sejt at jeg har sådan nogle vakse og belæste læsere :) Og det har man jo efterhånden også indset i udlandet, Italiens Vogue har især været meget blogger-venlige. Tror sagtens at den satans gamle jantelov har lidt at skulle have sagt i den forbindelse mht. hvordan stemningen er i Danmark.

    Michelle – Hehe… ja, jeg var godt gal i skralden :) Det lyder rigtig rigtig spændende, den vil jeg meget gerne læse. Tusind tak for at du tilbyder det! Sharing is caring :) Min mail er emilysalomon@gmail.com
    Emma har postet et link i en af kommentarerne til Uffes skønne udtalelser :)

    Marie – Det er præcis den udsendelse :) Og ja, det var nærmest kvalmende. He

    Fie – Mange tak ;) Og ja, for mig er det også det personlige og det individuelle, der fascinerer. Det er jo også netop der blogs skiller sig ud fra så mange andre medier. Det er jo ofte et one-man-show og derfor er der ingen til at redigere (eller censurere) og derfor er der selvklart nogle upolerede kanter indimellem, men det er jo også ok :)

    Anonym – Mange tak for de venlige ord om min blog og især det med forbilledet, det blev jeg rigtig glad for. Og også rigtig dejligt med en ikke-enig kommentar!! Da jeg skrev indlægget i marts var min blog også bare en lille ‘skod’-blog, så jo det kunne måske være nemt at mene sådan nu, men dengang var min blog langt fra veletableret og jeg var egentlig heller ikke rigtig modeblogger (det er er jeg vist stadig ikke sådan rigtigt, men det er en helt anden snak :D).
    Jeg kan sagtens forstå modejournalisternes frygt, men hele pointen i dette indlæg er jo lidt at jeg synes den er ubegrundet, frygten. Jeg mener ikke at bloggere kommer og ‘tager deres arbejde’, jeg mener ikke at det er det ene eller det andet, men at de to medier sagtens kan ‘leve fint sammen’.
    Og hvis modemagasinerne reelt er bange for at bloggerne tager deres levebrød, så synes jeg ikke at de skal kaste sten mod bloggerne, men snarere kigge indad. For så er deres produkt jo simpelthen for dårligt. I sidste ende er det jo læserne der har magten, gennem deres valg. Så hvis de rent faktisk gør det magasinerne frygter og vælger bloggen frem for bladet, er det så bloggernes skyld?
    Men som sagt tror jeg at frygten er helt ubegrundet, jeg tror at folk ‘køber’ både/og. Selvom vi er i krisetid har vi i et lillebitte land som Danmark omkring 10 modemagasiner, der udkommer månedligt.
    Mht. uddannelse har langt de fleste større danske bloggere en middellang eller længere videregående uddanelse (eller er i gang med en) og så er der en del, der er i gang med en direkte moderelateret uddanelse, så det er vel ikke dét de skal skydes i skoene i forhold til modemagasinbranchen.
    Og du har helt ret; der er super mange dårlige blogs! Når der er frit lejde, så vil mange gerne forsøge sig. Som i en x-factor audition, hvor størstedelen af dem der møder op slet ikke kan synge :)
    Men det er vel næppe de dårlige småblogs, der skræmmer magasinerne, endsige får en masse indflydelse? Og dem kan man jo snildt – som andre også har bemærket i disse kommentarer – sortere fra og lade være med at læse…

    Emma – Ja, den er grum med ham Uffe, der i øvrigt selv ‘kun’ er uddannet frisør og makeup-artist… Ikke at der på nogen måde er noget som helst galt i det (!!! lad mig lige understrege at jeg på absolut ingen måde ser ned på nogen bare fordi jeg læser på universitetet), men han har jo heller ikke selv ligefrem gået på journalisthøjskolen eller universitetet, som han åbenbart synes bloggere bør gøre?! Ej, det er simpelthen så barnagtigt og tumpet…
    Men Emma, jeg kan nu altså stadig godt lide Uffe, så fortsæt du også bare med det :) Selvom jeg synes han var virkelig fæl i den udsendelse og jeg slet ikke bryder mig om hans syn på bloggere, så synes jeg også han er dygtig til det han laver og har skrevet, gjort og sagt mange fede ting…

  13. Signe – Hov, din kommentar kom lige imens jeg selv sad og skrev svar til de andre. Men derfor skal du også have et svar :)
    Tak for din kommentar og rosen og for at du uddyber og ridser nogle af mine hovedpointer op! Kunne ikke være mere enig mht. det at kigge indad!
    Synes det er rigtig vigtigt det du og June har fat i og noget jeg vil tænke over og egentlig også har gjort mig nogle tanker omkring i forvejen. Var på et tidspunkt ved at skrive et indlæg om det, noget à la ‘Tanker om presse-events’ og det skulle jeg måske gøre noget ved.
    Det er bare en rigtig svær balancegang synes jeg… Og jeg er ked af hvis læserne føler sig ekskluderede :( Ville jo hellere at I følte jer inkluderede eller ‘taget med’. Men hvordan klarer man den?
    Det er jo rigtig hyggeligt at være til de arrangementer og jeg er super glad for at blive inviteret. Og efterhånden kender man mange af de andre bloggere rigtig godt og de bliver ens veninder (ser jo nogle af dem nærmest oftere end jeg ser mine ‘rigtige’ veninder) og så er det nok at det nemt bliver lidt indspist…
    Og lige en sidebemærkning – uden at kende Camille eller hendes bevæggrunde, kunne jeg dog forestille mig at det også har lidt at gøre med at hun bor i Ålborg, da de fleste arrangementer jo er i København. Ligesom at Acie, der er i LA, jo af gode grunde heller ikke har mulighed for at dukke op :)

    1. Hej Emily,

      Jeg tænkte, at jeg lige måtte kommentere en ekstra gang på den tendens med sammenspisthed, som flere også kommenterer på :)

      Først vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg ikke nævnte det for at pege fingre af dig. :) Jeg er ret vild med din blog og læser den flere gange om dagen, føler mig lidt som en “stalker” en gang i mellem, hehe.

      For at komme tilbage til det at ekskludere og inkludere sine læsere. Jeg ser ikke denne sammenspisthed/tendens (hvad vi nu kalder det), som kun tegn på at ekskludere eller inkludere læsere. For vi bliver jo inkluderet om en blogger linker til ingen eller 20 andre bloggere, således kommer vi alle med til disse spændende presseevents via blogs.

      Men det jeg frygter er, at når man i en kultur, som blogverden immervæk er blevet, begynder at fremvise relationer med andre bloggere, hvor man fx roser hinanden til skyerne og går til events sammen hver dag (overdrivelse fremmer forståelsen). Så kan nogle måske, komme til at tolke det som “se på os”, “vi er elitebloggere” eller “her er kun plads til elitebloggers”. Som blogger har vi selvfølgelig ytringsfrihed, og det ville være langt ude at man ikke måtte skrive hvad man vil. Men hvis en blogger, så pludselig ikke længere kan tage kritik fra sine læsere, fordi bloggeren deltager i diverse events og pludselig opfører sig bedre end de andre “deltagere” i kommunikationen. Så forsvinder relationen måske til læserne, eller den bliver måske bare mere snæver. Hvilket er super ærgerligt ud fra et socialt aspekt.

      Og i bund og grund ser jeg medieformen blog, som et sted man som blogger kan drive kæmpe nytte af som menneske, for vi har behov for selvreflektion for at udvikle os både til bedre bloggere og menneske. Så jeg synes, at det er synd, hvis sammenspistheden får lov til at ødelægge miljøet.

      Jeg håber, at det gav lidt mening :)

  14. Forbandet godt skrevet (undskyld udtrykket xD). Jeg blogger om præcis det jeg vil, når jeg vil, og så meget jeg vil. Jeg siger de ting jeg mener og synes, og dermed slut. Om der er nogle, der læser med, gør mig egentlig ikke den store forskel, selvom det selvfølgelig er en rar tanke, at nogen finder mit pladder brugbart eller interessant. Jeg blogger fordi jeg bare godt kan lide at skrive om alt muligt mærkeligt. Punktum. Og jeg elsker netop at læse blogs, fordi det bare er folks egne meninger, og ikke noget, der er blevet “godkendt” af andre, hvis du forstår hvad jeg mener. Blogs er individuelle, og jeg elsker det!

  15. Hej Emily.

    Ville bare lige sige at jeg synes det er et rigtig godt og velskrevet indlæg. Er enig med dig på rigtig mange punkter, og helt overrasket over hvor godt du formulerer dig, det er virkelig lækkert at læse :-)
    Det kunne være rigtig fedt hvis du evt. havde et link til indslaget med Uffe i Go’ Morgen Danmark, det kunne være ret interessant at se. Var lige selv inde og kigge på deres hjemmeside, men kunne overhovedet ikke finde noget.

    Mvh. Camilla.

    1. Er ked af at du ligefrem er overrasket, hehe :) Og tak for de pæne ord! Der er en af de andre læsere, Emma, der har smidt et link til showet her et sted i kommentarerne ;)

  16. Hvor er det bare godt observeret af June. Har selv så tit tænkt tanken. Det der med at bloggerverdenen kan blive lidt indspist, jeg tror dog bare ikke det er noget man tænker over, som du, Emily, selv skriver, så bliver “de andre bloggere” jo venner og veninder på et tidspunkt, og derfor kommer det jo automatisk at man snakker, både med og om hinanden.

    Jeg tror dog man som “stor blogger”, skal passe på med at lave for mange “mig og de andre sødebloggere” indlæg, da dette kan blive trættende i længden :) Det er nemlig sådan noget, der er med til at skabe det indspiste billede.

    Når dette er sagt, så vil jeg rose dig (igen), for måden hvorpå du fortæller og beretter, men samtidig ikke skaber et rosenrødt “os-for-altid” billede af dig og de andre bloggere :) Jeg syntes personligt det er sjovt at se billeder fra arrangementerne, men jeg elsker mere at se billede af dig, prøve dine opskrifter på kager, og blive inspireret af dit lille univers.

    Thumbs up!
    Fie :)

    ps. Håber det gav mening :D

  17. Genialt, velformuleret og et spændende indlæg! Jeg er forholdsvis ny læser på din blog, så jeg har desværre ikke set indlægget før nu. Tak for repostningen :)
    Super at du “tør” tage denne diskussion op!
    Jeg er selv 14 år og har en “mode”-blog sammen med min veninde – som også er 14 år- jeg føler mig en smule “trådt på” når folk giver mig nedladende kommentarer fordi jeg kun er 14 år. Nej, jeg har ikke den store bauggrundsviden om hverken hvordan man skriver grammatisk korrekt, godt og jeg ved ikke alt om ode – overhovedet! Men handler mode ikke også om folks forskellige synspunkter og meninger? Handler stil ikke om personlighed? Jeg er selv blevet utroligt meget klogere på mode og meget mere ispireret efter at jeg er begyndt at læse diverse modeblogs. For det bloggere gør er jo at gøre tøjet specielt og personligt – de mikser det med nyt og gammelt – de gør det personligt. Jeg vil personligt meget hellere læse diverse blogs end jeg vil læse modeblade. Modeblade er skønne men det er som om at jeg føler at jeg “kommer tættere på” når jeg læser blogs.
    Hurra for alle modebloggere!
    //Kirijo

  18. Hej Emily,

    Rigtigt spændende indlæg. Som en, der selv beskæftiger sig med kommunikation og sociale medier med tilvalg i design, vil jeg gerne give mit – måske lidt fagligt prægede – besyv med.

    Jeg vil starte med at sige, at jeg ikke mener, modeblogs kan eller skal sammenlignes med modemagasiner eller den trykte presse generelt, for den sags skyld. Blogmediet er sit EGET medie med sine dertilhørende særegne karakteristika og fordele og ulemper, lige som magasinerne har deres.

    Problemet med modeblogs, for mig at se, er, at der lader til at være en holdning hos mange danske modebloggere, der hedder “That’s just me – take it or leave it” eller sagt på dansk: “Det er min blog. Hvis ikke du kan lide lugten i bageriet, så smut”. Hvor magasiner og andre medier er underlagt en redaktør, der kvalitetstjekker, kræver relevans og aktualitet og ikke mindst fungerer som sparringspartner, er bloggen 100% autonom. At det har sine klare styrker er næsten overflødigt at nævne – for hvem gider læse en upersonlig blog? Hvem ville undvære charmen/vredesudbruddene/humoren eller de små quirks ved sin yndlingsblogger? Ingen!
    Problemet opstår, når f.eks. de samme bloggere poster de samme billeder fra det samme arrangement – måske endda af hinanden – uden at bidrage med noget mere dybdegående om f.eks. den virksomhed, de var på besøg hos, eller den kollektion, de kiggede på. Her er der ingen redaktør, der beder om en skarpere vinkel, lidt mindre tekst om de fantastiske cupcakes eller nogle bedre detaljeshots af tøjet. Det ryger ud i æteren med samme umiddelbarhed som bloggeren har oplevet det. Kan det være underholdende? Bestemt. Men hver gang? Nej! Problemet opstår, når dette eller en anden indholdsmæssig ting bliver kommenteret af en eller flere læsere (eller kritiseret i medierne), og standardsvaret bare er “Jamen, det er min blog, du kan jo bare lade være med at læse den” eller at det bare er et udtryk for vedkommendes personlige stil.

    Det var selvsagt ikke gået i de traditionelle medier. Og jeg mener ikke, bloggerne skal føje sig, så snart der kommer kritik. Men jeg mener, at mange bloggere – også de større – ville have godt af at vende blikket indad og være mere åbne for forbedringer, når der f.eks. kommer kritiske kommentarer, eller Uffe Buchardt udtaler sig kritisk i medierne (så kan man mene om ham, hvad man vil – men fordi, han er meget generaliserende og arrogant behøver man ikke afskrive hans ord fuldstændigt).

    For når det kommer til Uffe Buchardt, må jeg desværre erklære mig en smule enig. Der er ingen tvivl om, at hans tone er nedladende og unødvendigt bitter, men han har altså fat i noget. Der har været en tendens til, at nogle modebloggere tager til modeuge uden at bruge de muligheder, de netop har som bloggere: nemlig umiddelbare anmeldelser, gode billeder og evt. hurtige interviews eller stemningsrapporter. Det gør sig egentlig gældende for alle modeevents. Det KAN bloggen jo netop, og det er der, den har den største force i forhold til andre medier. Jeg forstår godt Uffe Buchardts ærgrelse over, at nogle så vælger at poste tre billeder fra samme show uden nogle interessante kommentarer, og så er det dét. Så mener jeg faktisk, det er problematisk, fordi en stor del af de modeinteressede danskere jo læser blogs for f.eks. at få nyheder fra modeugerne, og hvis ikke modebloggerne tager teten og leverer noget ordentlig formidling, så drukner de her arrangementer i mere eller mindre ligegyldige iagttagelser og fotos – og det er da for synd, når nu det ikke behøver være sådan!

    That being said, så handler det ikke om korrekt grammatik, det handler – som du selv siger – om formidling. Og taler vi formidling af mode, så gør nogen det altså bedre end andre. Nogle bloggere har en særegen og interessant stil, men er ikke begavet med de største kommunikationsevner, hos andre er det omvendt, og nogle evner så begge dele (bl.a. dig!). Det er jo skønt, at der er plads til alle. Men det betyder desværre også, at mange måske hurtigt lægger sig på den føromtalte sovepude, der hedder “Sådan er JEG bare”, i stedet for at prøve lidt hårdere. Det skal ikke lyde hårdere end det er ment – men på visse områder forstår jeg godt de etablerede mediers undren over modebloggerne, uanset om den bliver fremført forfejlet eller ej. Lige som de traditionelle medier hele tiden evaluerer, diskuterer og udvikler sig (de fleste printmedier holder jo for faen’ hele tiden redaktionsmøder), er bloggeren meget overladt til sig selv, og der kunne det være skønt, hvis lidt flere også ville udvikle sig, frem for bare at være. Det handler ikke om uddannelse, retskrivningsevner eller erfaring i branchen, men om et ønske om at levere konkurrencedygtig modeformidling, der rækker ud over dagens outfit og beretninger fra diverse showrooms – med personlighed og integritet i behold, naturligvis.

  19. Ida – Tusind tak for at vende sagen helt på hovedet på en pæn, saglig og konstruktiv måde! Så sent som i weekenden talte jeg faktisk med min kæreste om noget lignende, men havde egentlig slet ikke tænkt det ind i denne sammenhæng, men talte netop med ham om pros og cons ved at være ensom blog-ulv. Jeg har været studentermedhjælp på Aok på Berlingske i 2 år, så er også vant til redigering, sparring og de uendelige redaktionsmøder ;) og kan godt af og til savne noget lignende i forbindelse med bloggen (altså i en light-udgave, hehe). Samtidig med at jeg synes det er fabelagtigt at være herre i eget hus, så savner jeg faktisk rigtig meget noget sparring og fornuftig kritik eller idéer til forbedring. Og du kom lige med en masse, så mange tak for det!

    Og rigtig gode betragtninger mht. hele ‘hvis du ikke kan lide lugten i bageriet’-problematikken. Jeg havde faktisk ikke tænkt over det på den måde før, men kan godt se, at det nok er en lidt afstumpet måde at se det på. Dog skal det lige siges, at det jo især er en udmelding der kommer på de deciderede ‘hater’-kommentarer, som nogle bloggere døjer med. Ville i al tilfælde aldrig selv svare sådan i forhold til kritik, hvis ellers det altså var reel og konstruktiv kritik. Men well, når jeg nu tænker efter, så kan jeg godt se at der nok er nogen, der kommer lige vel meget op på barrikaderne bare ved det mindste. Jeg er i al tilfælde meget begejstret for den kritik du og de andre piger er kommet med i denne tråd.

    Nu er jeg til gengæld helt træt efter en lang aften på arbejde og I har alle sat en masse tanker i gang hos mig, så vil lige fordøje det og sove på det og så vender jeg nok tilbage med en lidt kvikkere kommentar i morgen :)

  20. Om to år er jeg kandidat med stadig store drømme og sikkert en rigtig fin titel. I dag er jeg studerende og min bedre halvdel er selvstændig og autodidakt musikproducer og komponist. Min omgangskreds består af læger, tandlæger, teologer, grafikere, instruktører m.fl. Men hvad betyder titler egentlig?!? Definerer de hvad vi kan og vil? Nej.

    Det ved jeg ud fra ovenstående tekst, at du også godt ved. Du omtaler det hieraki, der er inde for modebranchen, men det er også inde for alle andre brancher, for hvornår er du god nok til dit erhverv eller din passion? Det ved hverken Uffe Buchard, Caroline Fleming, Lars Løkke eller andre almindelige borgere i DK eller omverden.

    De mennesker, der tror de har indhentet en større viden på et område, som de befinder sig på professionelt end amatører – ved intet. Det er amatørerne, de titel-løse mennesker, der tilfører hverdagen forfriskelser, nye perspektiveringer og omdefinerer den nogle gange forsmåede forståelse, der er i DK for hvad en kyndig person kan eller ikke kan.
    Hvor mange gange har du her på det sidste ikke hørt om inhabile politikere, modemennesker der led af kleptomani eller var coked up og andre fagfolk, som ikke levede op til deres tilstrækkelighed titelmæssigt?

    Jeg giver ikke noget for hverken titler, bedrevidenhed fra diverse fora eller Janteloven.

    Emily, du er et friskt og velduftende pust i vores nordiske og meget meget snævre verdenshjørne efterhånden.

    Håndtegn og kærlighed herfra,
    Shireen

  21. Hej Emily

    Ville lige give en lille støtte til det Ida skriver. Synes det er spot on og præcis det jeg har gået og tænkt, men ikke kunnet få skrevet ned selv. Ja, Uffe er sgu lidt bitter og arrogant i sine udmeldinger, men synes alligevel han har fat i den lange ende, for der er virkelig mange dårlige blogs derude. Er sikker på han ikke ville tænke sådan om din, men kan godt forstå hans frustrationer omkring hele blogmiljøet. Var til et foredrag med ham forleden, hvor jeg hørte om hans karriere, og har fået en helt anden respekt for ham og hans makker Kim Grenaa, som virkelig har været med hele vejen rundt, og elsket det, selv når der var modgang.
    Dermed ikke sagt at alle der blogger gerne vil have en plads på forreste række til modeshows, eller være i modeeliten som ham, men jeg tror helt bestemt at der er mange der blogger af de helt forkerte grunde, som f.eks. når de kommer med til arrangerementer hvor de kommenterer kort om kollektionen, men meget om cup cakes, hvad de lavede ellers osv….. Derudover synes jeg det er så provokerende at læse når bloggere skriver at de synes det var for dårligt de skulle stå op til ‘det og det’ modeshow under modeugen. Argh, men come on! Andre ville jo dø for overhovedet at være inviteret.
    Derudover synes jeg virkelig at det er super fedt at du rent faktisk hører på hvad Ida skriver, og ser sagen fra en anden vinkel. Det er seriøst det der gør dig til min yndlingsblogger (og den eneste jeg rent faktisk gider følge hver dag), så tak for det :-)

    Venlig hilsen, og glædeligt jul
    Kristina

  22. Hej igen piger,
    Vender nok tilbage med endnu en kommentar senere, men ville indtil da lige understrege to ting:
    1 – Jeg synes IKKE at (mode)blogs skal sammenlignes med de mere etablerede (print)medier. Jeg synes man skal se blogs som et eget medie.

    2 – Jeg har rigtig stor respekt for Uffe Buchard og mange, mange andre i den danske modebranche. Men derfor kan jeg godt opponere mod noget han har sagt og hans attitude i forhold til et givent emne. At jeg ikke er enig med ham/brød mig om hans måde at fremstille netop det på, kan jeg sagtens se ud over og kan rigtig godt lide mange af de andre ting han har gjort/sagt. Dette skal altså langt fra læses som et personangreb! Mere et angreb på en (synes jeg) uheldig tendens. Heldigvis har I været med til at gøre mit (tunnel)syn på sagen lide mere nuanceret. Tak for det :)

  23. Hey igen igen,

    Tænker at jeg laver et nyt indlæg som opfølgning og hvor vi så sammen kan finde på idéer til forbedring af (mode)blogging. Endnu engang tak for at have sat en masse tanker i gang ;)