I lørdags tog Albert, J og jeg en tur på stranden med mine forældre. Min strand. Som jeg har forsømt og savnet, fordi det har været så koldt og grundet al sneen.
Har virkelig en prik med den strand i særdeleshed og havet og strande i almindelighed. Da jeg boede i Bruxelles i et år kunne jeg mærke, at jeg manglede et eller andet og da jeg var en tur hjemme i Danmark og ude ved havet, gik det op for mig hvad det var. Hvis man er vokset op i København og på Nordkysten af Sjælland, med en far der sejler, så er vand allestedsnærværende og måske lidt noget man tager for givet. Men man savner det, når man sidder lige midt i Europa i et (ellers dejligt) land med en kyststrækning på 1 km, der ligger langt væk fra hovedstaden. Har hørt at folk fra bjergegne har det på samme måde…
I sommerhalvåret plejer jeg at løbe eller bade på stranden hver dag og dengang jeg selv havde hund, kom jeg også i Amager Strandpark dagligt. Jeg overvejede på det kraftigste at blive vinterbader på Helgoland i sensommeren og holdt det indtil starten af oktober. Mest fordi jeg helst vil gå ud fra stranden i stedet for at hoppe i fra badeanstalten, hvor der er vildt dybt og vandet er meget mørkt. Kan altså bedst lide at kunne se bunden. Ellers kan der jo være hajer ikke? Og er helt vanvittigt ræd for hajer. Hajer og rotter er de eneste dyr jeg er bange for og indtil jeg så Jaws var det faktisk kun rotter. Dumme Steven Spielberg og hans dumme papmachéhaj og uhyggelige underlægningsmusik. Efter de sidste par måneders hårde frost er jeg dog lidt glad for at jeg ikke gennemførte, men synes altså stadig at vinterbadning er helt utroligt sejt og beundringsværdigt. Især i hajfyldt farvand. Eller måske ikke, findes der overhovedet farlige hajer, der hvor det er koldt?
Had a nice long walk on ‘my’ beloved beach saturday with Albert the Dachshound, the bf and my parents. I haven’t been to the beach for almost two months because of the freezing weather and all of the snow we’ve had in Denmark the past months. But I’ve missed it. When I lived in Brussels for a year I missed the seaside passionately and became aware of what growing up on an island (a lot of Denmark consists of islands of different sizes, whereas Sealand where I live is the largest) does to you.