patriksson press day

Har indtil flere gange talt mægtig pænt om Veronica B. Vallenes a/w 2011 kollektion og jeg er ikke mindre begejstret efter at have set det i virkeligheden og gramset på det. Mmm…. vil gerne svøbe mig i lunt og rosa til efteråret.

Filippa K’s efterårskollektion i farver lige efter min næse :)

Sko og tasker fra Whyred, der gerne må gøre mig følgeskab til efteråret.

Er helt vild med denne Marimekko-kande, med tilhørende glas. Især de røgfarvede glas (som jeg glemte at tage et billede af, I må lige forestille jer dem, magen til de grønne og blå i baggrunden), minder mig om tressersommerhus og kunne godt erstatte den noget brogede og knapt så fikse glassamling jeg har.

De helt utroligt fine Maria Nilsdotter smykker, som jeg har skrevet om her tidligere, er lige mig, men desværre ikke lige min pengepung. Alt er håndlavet og priserne er derefter, så må vist til at spare sammen hvis det eventyrlige fjer-earpiece skal blive mit.

Masser af dejlig øko-strik fra Gudrun & Gudrun.

Cool halskæder med Yvonne Koné vibes fra Cheap Monday.

Et lille vue i det lille showroom. Hvor vilde er de gule ruskindsstøvler med gylden hæl fra Hope ikke?

Uden mad og drikke… Kan berolige alle med at folk i modebranchen spiser. Og at de rigtig godt kan lide smørrebrød :)

De sidste par måneder har jeg været i praktik som pr-konsulent hos Patriksson Communication i forbindelse med mit studie og det har været nogle rigtig gode måneder. Laver snart et lille indlæg om min praktik, men ville til at begynde med vise lidt billeder fra før påske, hvor Patriksson holdt pressedag.

Pressedage er der hvor pr-bureauerne inviterer modepresse og -stylister (og nu også -bloggere) til at komme og se på den kommende kollektion. På denne pressedag var det således det tøj, der kommer i butikkerne til efteråret, der blev vist frem. Modebranchen er jo en spøjs verden, hvor man altid er langt fremme i tiden i forhold til ‘den virkelige verden’.

Some pics from the press days at Patriksson Communication here in Copenhagen. Lovely styles from Veronica B. Vallenes, Filippa K, Whyred, Gudrun & Gudrun, Hope, Cheap Monday, Marimekko, Maria Nilsdotter & Cheap Monday among others.

(Visited 631 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

3 Kommentarer

  1. Meget fine, inspirerende billeder. Jeg er nu selv helt og aldeles forelsket i de første smykker. Hvor, hvor kan jeg få fat i guldarmbåndet og ravnen? (Eller hvad det er for en fugl) ;)

  2. Tak! Maria Nilsdotter har en web-shop (se linket i det gamle indlæg jeg linker til i dette, lidt kringlet I know) og så skal jeg nok lige tjekke op på hvor det kommer til at blive forhandlet i DK :)