Purely Professional

Sponsoreret indlæg

Inden jul modtog jeg en pakke fuld af produkter fra det nye danske firma Purely Professional, der har skabt en serie af professionelle hårprodukter med få, men lækre ingredienser. Siden da har jeg testet dem på livet løs og har fundet mine favoritter blandt de super rene, skånsomme, parabene-, silikone- OG parfumefri produkter.

I har flere gange tidligere hørt om hvordan jeg undgår shampoo med sulfat, simpelthen fordi det udtørrer og irriterer hovedbunden og håret ligeså. Ingen af PP’s shampooer indeholder de slemme lauryl og laureth sulfater (jep, man skal nærmest være kemiker for at kunne greje de der indholdsfortegnelser efterhånden, der er forskel på sulfat) og 3’eren, der er min favorit, er så mild og med så skånsomme rensestoffer, at den end ikke kan skumme af sig selv. Derfor er den i en pumpe, der skummer shampooen op, idet man doserer den. Men heldigvis er det altså ikke skum, der gør hår rent. Har også prøvet shampoo 1 og 2, men 3’eren er min klare favorit, den udtørrer slet ikke og mit hår får ikke ‘stivkrampe’. J kan dog bedst lide 2’eren, så som med så meget andet er det nok individuelt.

Balsam nr. 2 indeholder bl.a. kokosolie, lige noget for hestehåret her og gør mit hår blødt, blankt og medgørligt. Balsam 1 er lidt for let for mig, men et godt alternativ til 2’eren, hvis man ikke ønsker en balsam, der tynger – ikke at 2’eren rigtig gør det, men den er mere ‘rich’ og derfor perfekt til mit hår. Jeg har sluttet af med voks nr. 1 på billederne ovenfor og den er perfekt til at samle spidser, definere krøller/bølger og lægge flyv/krus ned. J er til gengæld begejstret for 2’eren, der har mere hold og er god til at sætte drengehår.

Jeg er ovenud tilfreds med disse nye produkter og meget begejstret for, at det er muligt at få så rene og milde produkter i frisørkvalitet. Og i emballage, der er lækkert at se på. Jeg skal dog lige vænne mig til at de slet ikke dufter af noget og selvom jeg plejer at bruge ret ‘rene og naturlige’ produkter, så plejer de jo trods alt at dufte lidt af lavendel eller lignende. Men jeg kender rigtig mange, der netop heller ikke kan tåle de naturlige æteriske olier, så det er nok slet ikke så tosset endda, at de er helt uden parfume ;)

De 3 favoritprodukter kommer til at indgå fast i min hårplejerutine, som man kan læse mere om lige her. Conceived by Nature er stadig overyndlings, men tror helt sikkert på, at det er sundt med et par parfumefrie dage ind imellem. Og selvom det er ‘naturlig’ duft i CbN, så er det stadig duft og en mulig kilde til allergi. Men kan nu rigtig godt kan lide, at mit hår dufter lækkert. Må sprøjte lidt parfume i spidserne så…

Læs mere om og køb Purely Professional her og følg dem på Facebook her.

Shampo og balsam koster 120 kr. stykket og kan også købes hos udvalgte frisører.

Læs Pudderdåsernes blogindlæg om produkterne her. De har en super gennemgang af hvert enkelt produkt og fortæller og forklarer detaljeret om ingredienserne.

(Visited 2.152 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

35 Kommentarer

  1. Du har simpelthen den perfekte blanding mellem naturkrøl og smukt fald i håret. åh bare mit voldsomme krøl gad efterligne dit! :p

  2. Dine krøller samler sig utroligt fint. Det kunne være, jeg skulle aflure din hårrutine. Har selv psykopat-slangekrøller, og nogle gange GIDER jeg bare ikke at bruge timer på at få dem til at arte sig!

  3. Jeg bliver nød til at sige det: Hvor har du bare det smukkeste hår i verden!!!

    Gid mit efterhånden glatte hår, gad huske tilbage til dengang det havde fald, og jeg så kunne prøve at pleje det med nogle af alle de lækre produkter du skriver om. Ville ønske jeg kunne fremhæve så smukke krøller som dig… men mit hår har desværre valgt at udvikle sig til fladt og kedeligt :(

  4. Du er så smuk, så smuk.

    De produkter skal jeg helt sikkert afprøve – jeg har både allergi og eksem, og der er et vidst konserveringsmiddel som puttes i mange shampoo’er, som jeg ikke kan tåle. Det er der ikke i dette, så det skal købes hjem meget snart :)

  5. Hej, har du prøvet eller hørt om deres styling mousse?

    Det er nok ikke lige til dit flotte store hår, men har du mon hørt om, hvordan det er til fint og “sammenklasket” hår?

  6. Jeg har netop købt shampoo + balsam nr. 2. Er spændt på om det også vil gøre noget godt for mit hår :) Jeg synes også det er en underlig fornemmelse at det slet ikke dufter af noget, men på den anden side skal man jo se det som en fordel at det ikke er fyldt med parfume :) Ærgrer mig helt over at jeg ikke fik købt voks nr. 1, har nemlig også fald i håret ligesom dig. Synes du den fedter håret?

  7. Hej Emily.
    Utrolig smukt hår du har :) Er krøllerne naturlige, eller er det dine valg af hårprodukter der får håret til at krølle? Har selv forholdsvis glat hår, men ville elske at have lidt krøller og fald, som dit hår.

    Jeg kan se på tidligere indlæg, at du for noget tid siden havde pandehår. Jeg har selv pandehår, men er i “udgronings-fasen” (= mindre pænt)
    Hvordan satte du dit hår da du begyndte at lade dit pandehår vokse langt igen? Dvs, da det var i den irriterende længde

    1. Krøllerne, eller lidt bølger er det vel snarere, er helt naturlige, men det har taget mig noget tid at ‘mestre’ dem ;) Inden da havde jeg bare stort/kruset hår. Læs evt. indlægget der linkes til (der hvor der står ‘flere gange tidligere’ med lyserødt) for at læse mere om hvad jeg gør :)

  8. Hej Emily med det fine hår :)

    Jeg bruger selv Moroccanoil, som jeg kan se i et tidligere indlæg at du også gør, og har overvejet at gå over til Purely Professional, jeg vil derfor høre, om du synes Shampoo 3 vasker dit hår helt rent, også når du har et silikonebaseret produkt i håret?

    1. Det tænker jeg ikke så meget over. Hvis silikonen ikke bliver skyllet af af vand eller slidt af, så får den nok bare lov at sidde der. Kommer kun Morrocanoil i længderne og dem vasker jeg alligevel aldrig med shampoo :) Men tror shampoo nr. 2 vil være bedre til det du beskriver :)

  9. Hvor er dit hår bare sindssygt flot! Jeg har også modtaget en omgang af produkterne – de er virkelig skønne og de er næsten helt brugt op nu! Jeg må vist hellere ud og have fat i noget mere fra Purely! :)

    knus, Marie fra http://www.nemeisbsbabe.dk

    1. Jeg har haft lyse striber/reflekser i for 2 år siden og det er dem der ‘spøger’ i spidserne. Sammen med lidt sol og saltvand ;) Resten er naturligt

  10. Lækkert med nogen nye parfumefri produkter :-)
    Er selv på änglämark, som fungere overraskende godt for mit hår…
    Men næste gang der er penge til lidt dyrere hårprodukter vil jeg helt klart overveje dette mærke.

    Jeg selv har det lige omvendt, jeg får fnidder når nogen af mine produkter lugter af parfume, får det næsten helt skidt bare jeg bruger min aussie hårkur en sjælden gang imellem :-)
    Kunne være jeg skulle tjekke om dette mærke har en god hårkur også, så jeg kunne skifte til den…

  11. Hvor lyder det som nogen skønne produkter, jeg kunne godt selv overvejer at begynde at bruge dem :)

    XoXo Rikke
    Imriley.org

  12. Hej Emily!
    Efter din grundige anbefaling og lækre gennemgåning af disse produkter, skyndte jeg mig straks at bestille en ordentlig portion hjem, da jeg selv har samme hårtype som du og lider af enorm sensitiv og irriteret hovedbund.
    Men da jeg havde fået produkterne hjem kiggede jeg indgredienserne igennem – og shampoo nr 3 indeholder noget der hedder “disodium laureth sulfosuccinate” – og så var det bare at jeg undrede mig lidt over, at du skrev, at ingen af deres shampooer indeholdt laureth eller lauryl – men det er måske slet ikke “dét laureth” man skal være bange for? …ja jeg er jo tydeligvis ikke kemiker, og du virker som om du har rimlig godt styr på det – så ville lige høre (;
    Det kan også være du har overset det?
    – Katrine