pink champagne cocktail

pinkmoet4pinkmoet1Jeg synes der er noget dejligt dekadent og en anelse forbudt over champagnecocktails. Det med at mikse den rensmagende og i sig selv ret perfekte, boblende drik med noget andet, er lidt uartigt. Så sådan en opskrift, skal I have til Valentinsdag.

Og skulle man ikke have en udkåren, så inviter tøserne til champagnehygge, det er vist det, der kommer til at ske herhjemme i pigekollektivet ;)

Kunsten ved champagnecocktails er at finde noget, der komplimenterer og udfolder champagnesmagen, snarere end overdøver og drukner den. Jeg synes at denne drink er et godt eksempel og samtidig lidt eksotisk med nuancer af mynte, mandel og rose.

Valentines cocktails med lyserød champagne
Til 6 cocktails
70 g hindbær
1 spsk frisk mynte, hakket fint
1-2 dråber rosenvand, pr. glas
1 spsk amaretto (mandellikør), pr. glas
1 flaske lyserød champagne, afkølet

  • Mos hindbærrene med en gaffel, rør mynten i og put en teske af det i bunden af hvert glas.
  • Tilsæt rosenvand og amaretto, rør grundigt og top op med den afkølede champagne. Server med det samme.

ENGLISH RECAP: A lovely pink champagne cocktail with raspberries, fresh mint, amaretto and rose water for Valentines. Recipe here.

bloglovin

(Visited 3.283 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

20 Kommentarer

  1. Jeg synes lige pludselig min kaffedate imorgen, med min elskede (tidligere) læsegruppe fra uni, virker lidt for hverdags agtig. Kunne godt være at den skulle peppes lidt op med lidt lyserød champagne.

    1. Sikke noget sludder, det er jo i overmorgen. Jeg vil åbenbart frygtelig gerne have at det er onsdag idag.

    1. Ja, det ville de være perfekte til. Jeg holder altid Oscar-night med mine veninder og jeg tror bestemt at disse skal være velkomstdrinks i år :)

  2. Hvis man nu tænker lidt kreativt, ud af det jeg har herhjemme.
    Tror du så man vil kunne lave noget lignende med alm. champagne+ contreau + noget 3. eller 4. jeg ikke lige ved hvad er? :-)

    Hilsen den fattige studerende