“Gaaaaaaaab, modelarbejde er kedeligt. Kan vi ikke snart lege med tennisbold???”
Er næsten lige kommet hjem efter en to timer lang tur (plus lidt indlagt træning) med min pletnæsede ven og der er altså ikke noget, der smitter, som hundes (og børns) gode humør. Selvom vi var nogle ret mudrede typer ved vejs ende, så bliver jeg simpelthen så glad af at se på det lille, muntre dyr, der kan blive fuldstændig overlykkelig over en pind hun finder (eller en mudderpøl, ahem…) og som hele tiden er 110% til stede i nuet.
Penny har – selvfølgelig – lidt af en garderobe og når jeg skifter mellem de mange halsbånd (ja, ja, så er det altså heller ikke flere, tror hun har sådan ca. 7, men de bliver jo mudrede, ahem…) er det lidt bikset at skulle flytte hundetegnet med. For man knækker neglene (og måske frilufts-Emily er lige glad, men det er undertegnede ikke). Men nu har den heldige hund lige fået 3 fine nye fra søde Kiras hundebutik, så de er sat på yndlingshalsbåndene (morens, tror Penny er pænt ligeglad) og jeg synes det er ret tjekket med sådan nogle lidt anderledes hundetegn, der passer til de respektive halsbånd. Køb dem her.
Apropos halsbånd, så er de fra hhv. Fru Poulsen på Frederiksberg Allé (det med nitterne) og de to andre er fra denne Etsy-sælger (der har en sød border collie, der ligner Penny), som jeg varmt kan anbefale (og ja, jeg handler for meget på Etsy!).
God aften fra mig og Penny, der er alene hjemme og nu skal holde tv-dinner foran Game of Thrones (håber at det nye afsnit kun er med Robb Stark…).
Er ret pjattet med den vævede med etnisk look. Må vist kigge nærmere hos den etsy sælger, for at finde det helt rette til min lille, grå, stædige hærger. Altså når vi har været ude og gå aftentur i det dejlige vejr.
Hehe… Ja, der er noget ganske særligt ved Cairn Terriere :) Håber I finder et der er et hit :)
Lysten til at få min egen hund stiger altid lige en tak mere, efter jeg har set et af dine indlæg med den søde Penny. Hun er jo bare for skøn :D
Er også meget, meget glad for hende :)
De skal da også have lidt accessories de kære firbenede :D
Ja, ikke? :)
Hvor er hun altså bare dejlig! :)
Jep ;)
Hvor er det nogle fine halsbånd! De ville også passe godt til Carlo :-) Hans hals er bare stadig så tynd, at han kan passe sit hvalpehalsbånd… Men kan se at det er okay at have et lille udvalg man kan skifte imellem!
Kram fra Søs
(Vi er også lige gået i gang med de nyeste Game of Thrones- Niiice! Og skal helt klart give Carlo vinger på og klædes ud som Daenerys til næste fastelavn!)
Jeg VIL med til den fastelavnsfest hvor I skal være Daenerys og drage-baby :D Klem
Din hund er så søøøøøøød!
ModeDYR ;)
Haha ;)
Hvor er hun bare fin! Hvad står der i hendes hundetegn? Man hører nemlig så meget om diverse regler, om hvad der skal stå i det, og jeg skal til at købe et til min hund, men er i tvivl om, hvad jeg skal skrive i det. Nogen mener fx., at det er dumt at skrive hundens navn i, da det så vil være for nemt for andre at kalde den til sig :-)
Hendes navn og to gange telefonnummer (på mig og min mor, tidligere var det mit + min ekskærestes). Hvis det skal være helt korrekt skal det vist være navn (dit eller hundens) + adresse. Men så er der ikke plads til telefonnummer og det synes jeg er det vigtigste. Alle har jo en telefon på sig i disse tider. Så det er jo lidt smag og behag. Min familie plejer at have deres efternavn + telefonnummer på deres hunde, så det er en mulighed hvis du ikke vil have hundens navn på :)
Penny er så venlig at hun ville gå med hvem som helst, uanset om de kender hendes navn eller ej, så det gør ikke den store forskel her ;)