“Gaaaaaaaab, modelarbejde er kedeligt. Kan vi ikke snart lege med tennisbold???”
Er næsten lige kommet hjem efter en to timer lang tur (plus lidt indlagt træning) med min pletnæsede ven og der er altså ikke noget, der smitter, som hundes (og børns) gode humør. Selvom vi var nogle ret mudrede typer ved vejs ende, så bliver jeg simpelthen så glad af at se på det lille, muntre dyr, der kan blive fuldstændig overlykkelig over en pind hun finder (eller en mudderpøl, ahem…) og som hele tiden er 110% til stede i nuet.
Penny har – selvfølgelig – lidt af en garderobe og når jeg skifter mellem de mange halsbånd (ja, ja, så er det altså heller ikke flere, tror hun har sådan ca. 7, men de bliver jo mudrede, ahem…) er det lidt bikset at skulle flytte hundetegnet med. For man knækker neglene (og måske frilufts-Emily er lige glad, men det er undertegnede ikke). Men nu har den heldige hund lige fået 3 fine nye fra søde Kiras hundebutik, så de er sat på yndlingshalsbåndene (morens, tror Penny er pænt ligeglad) og jeg synes det er ret tjekket med sådan nogle lidt anderledes hundetegn, der passer til de respektive halsbånd. Køb dem her.
Apropos halsbånd, så er de fra hhv. Fru Poulsen på Frederiksberg Allé (det med nitterne) og de to andre er fra denne Etsy-sælger (der har en sød border collie, der ligner Penny), som jeg varmt kan anbefale (og ja, jeg handler for meget på Etsy!).
God aften fra mig og Penny, der er alene hjemme og nu skal holde tv-dinner foran Game of Thrones (håber at det nye afsnit kun er med Robb Stark…).





