The Yoghurt Shop er åbnet i Ny Adelgade og jeg spår at mange af mine hverdagsmorgenmåltider og eftermiddagssnacks bliver hentet eller spist der i fremtiden.
Slet ikke tosset og ret så fint.
Den bedste renseolie fra Sasé. Jeg bruger den med vand i ansigtet og huden bliver ren, blød og fin og ikke udtørret. Men nøjes med at bruge den på huden i ansigtet og ikke til at fjerne øjenmakeup, det synes jeg ikke den duer til. Den er til gengæld formidabel til det andet.
Har modtaget den kønneste ‘Flickering Light‘ uro fra en sød læser. Den reflekterer solens stråler og kaster fine farvemønstre op på min væg. Der var desværre ikke direkte sollys på den, da jeg tog billedet, men den er nu også dekorativ i sig selv.
Lækker, hurtig og relativt billig middag hos Lêlê Street Kitchen. Især deres ‘fish cakes’ var lige i øjet.
Jordbær/banan power shake (opskrift her) i min vindueskarm i solnedgangen i går aftes.
Det er fredag, solen skinner, jeg har været til et spændende morgenmøde på Granola og er netop kommet hjem efter veloverstået (ok, og lidt varm) bikini-shopping og indkøb af lidt andet rart at have med i det græske øhav, for på søndag går turen til Santorini. Det er min første charterferie i mange år (omtrent 17 tror jeg) og jeg må ærligt indrømme at jeg glæder mig til for en gangs skyld at skulle på daseferie, hvor alting er ordnet på forhånd. Blive hentet i lufthavnen og så ellers bare nyde varmen, drikke drinks ved poolen og læse bøger. Nu skal der bare lige pakkes og så er jeg heller ikke til at skyde igennem. Håber at I er lige så fredagsglade og at i får en fabelagtig weekend! Husk at spise vafler til morgenmad og bind et tørklæde om håret for ekstra weekend-mojo :)