I dag fylder bloggen 5 år. Det synes jeg er alle tiders lejlighed til at takke jer for jeres store engagement og opbakning. For at have fulgt med i stort og småt, medgang og modgang og en helt masse ‘små ting’. Jeg er så glad for det netværk I har været med til at skabe omkring bloggen, for at I læser med, kommenterer og bare er der. Tusinde tak <3
Er jeg blevet træt af at blogge efter 5 år eller løbet tør for idéer? Svaret er et rungende nej. Jeg har mere blod på tanden end nogensinde før og derfor sker der også (store for mig) ændringer indenfor den nærmeste fremtid, ligesom jeg har flere spændende projekter på bedding.
Et af dem er noget, jeg har glædet mig helt usigeligt til at fortælle jer om: Jeg er ved at skrive en bog (der skal udkomme i foråret 2015). Jeg kan ikke dele for mange detaljer endnu, men den kommer til at dække – men gå mere i dybden med – mange af de samme emner som bloggen (stil, opskrifter, oplevelser, skønhed og indretning).
Men det hele skal ikke kun handle om nyt, der skal nemlig også være tid til masser af de ‘gode gamle’ indlæg, der stadig er grundstenen i det hele på trods af forandringer og nye tiltag. Tak for jeres fortsatte støtte og entusiasme, I gør det til en stor, stor fornøjelse at dele alt det, jeg elsker her på bloggen :)
Klem
Emily
ENGLISH RECAP: 5 years ago today I started this blog. A LOT have happened since then and I’m so thankful for your continued enthusiasm and support and the community we share here.