Je suis Charlie

IMG_20150107_201436

Jeg sad klar med min kaffe på morgenkvisten og skulle lige til at finpudse og derefter udgive et indlæg om skønhedsfavoritter. Og det føltes helt, helt forkert. Jeg kan slet ikke ryste gårsdagens grufulde attentat i Paris af mig og er så uendeligt trist, at det gør helt ondt indeni.

De skal nok komme senere, skønhedsfavoritterne og bogklubsopdateringen. Men lige nu lader jeg dem hænge. Og sørger for Frankrig, Paris, Charlie Hebdo, ofrene, ytrings- og pressefriheden.

Uden anden sammenligning i øvrigt beskriver dagens Wulffmorgenthaler-stribe præcis, hvordan jeg har det.

(Visited 220 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Synes det er rigtig fint, at du lige kort “markere” det der skete i går.

    Blogs som din skal ikke nødvendigvis gå dybere ind i debatten, men helt at ignorere det og bare fortsætte med (i den sammenhæng) “ligegyldige” indlæg er også mærkeligt. Sådan har jeg i hvert fald tænkt på lignende blogs, s bare fortsætter med “10 ting til boligen” og hvad ved jeg. Bare lige en fin note som din.

    1. Ja, det var sådan jeg havde det. Det føltes helt forkert bare at skrive om skønhedsdims og lade som ingenting. Forstår dog også godt at man lader være og synes ikke man skal dømme nogen. Jeg jonglerer mange formater og kan nok nemmere passe sådan en note ind end mange andre. Synes ikke der er rigtigt og forkert, bare hvad der føles rigtigt for en selv. Men tak.

  2. Det er dybt forfærdeligt på alle måder, og jeg synes det er meget smukt hvad du gør her. Dedikerer hele din blog – dit levebrød – til at hylde de tabte og fordømme de fortabte!

    Det værste er næsten, at hvis man kigger på det med de kyniske og forjagede briller, som efterhånden er groet fast på mange af os, så er det jo langt fra det mest voldsomme vi har oplevet. Alene i vores levetid har der jo værre langt “værre”!
    Heldigvis kan brillerne stadig chokeres af, og vi kan endnu se klart. Og når de rammer os på “os”, så ser vi for alvor klart. Det er hjerteskærende at se, hvordan den samlede danske presse i dag føler sig personligt ramt, og kæmper for at bevare deres professionalisme. Det smukkeste er dog at de ikke bukker under, men kæmper videre i samlet flok.

    Slut nu med alt det meningsløse had.

  3. Jeg har stor respekt for at du udgiver dette indlæg – der er mange bloggere der bare fortsætter som de plejer, ganske uberørte af, eller uden at tage stilling til, hvad der sker ude i verden.

    1. Helt enig! I morges da jeg vågnede tror jeg ikke helt jeg stadig kunne forstå hvad der var sket. Jeg kan ikke rigtigt forholde mig til det, og når man har det sådan, er det også svært at reagere og handle på det. Det irriterer mig når jeg har det sådan. Men i hvert fald kæmpe respekt herfra! Julia Lahme skrev også nogle fine ord her i morges om det, og det synker efterhånden lidt mere ind i mig, hvad det er vi har været udsat for.

  4. Den dybeste respekt for at du rent faktisk berør et emne som dette.
    Men jeg kan ikke undgå at blive en smule trist i hjertet, når hele ekstrabladets hjemmeside er dedikeret til denne sag, det samme er hver eneste forside på Danmarks aviser i dag. Men da gerningsmænd i december henrettede 140 mennesker på en skole i Pakistan, de fleste børn, fik det ikke meget mere end et par artikler (hvilket hovedsageligt handlede om at Pakistan genindførte dødsstrafffen). Det synes jeg er vigtigt at tænke over, debatten er vigtigt, selvom den selvfølgelig ikke må overskygge den tragedie der skete igår.

    Je suis Charlie

  5. Emily, respekt til dig for at nævne det på din blog. Jeg selv er rystet over ondskaben i terrorangrebet i går og føler også behov for at sørge, inden hverdagen og livet går videre.

  6. Det er så uhyggeligt og så forfærdeligt.
    Og skræmmende at nogen kan gøre sådan.
    Tænk at gå så meget op i sin tro, som tydeligvis er så skrøbelig for dem. Puha, må den ondskab i verden snart have en ende.

  7. Tak fordi du nævner det….det er så trist for verden, som så mange andre håber jeg ikke det giver mere had. Men at vi alle (kristne, jøder, muslimer, sort, røde og hvide), står sammen skulder ved skulder, og kæmper samme, for demokratiet og vores ret til at ytre os! Je suis Charlie!