Jeg sad klar med min kaffe på morgenkvisten og skulle lige til at finpudse og derefter udgive et indlæg om skønhedsfavoritter. Og det føltes helt, helt forkert. Jeg kan slet ikke ryste gårsdagens grufulde attentat i Paris af mig og er så uendeligt trist, at det gør helt ondt indeni.
De skal nok komme senere, skønhedsfavoritterne og bogklubsopdateringen. Men lige nu lader jeg dem hænge. Og sørger for Frankrig, Paris, Charlie Hebdo, ofrene, ytrings- og pressefriheden.
Uden anden sammenligning i øvrigt beskriver dagens Wulffmorgenthaler-stribe præcis, hvordan jeg har det.
(Visited 231 times, 1 visits today)