Hvad jeg godt gad lige nu

barca2

Jeg ved godt, at jeg indtil flere gange har advokeret for, at det er tumpet at brokke sig over vejret. Men sandheden er, at jeg er ved at kaste op over det her evighedsregnvejr. Virkelig! Jeg bader og tørrer nogens mudrede poter og maveskind fire gange om dagen og alt jeg selv har haft på ude, er også smurt ind i mudder. Jeg kan ikke tage billeder til min bog, fordi det er blygråt hele tiden. Mit hår ligner crap non-stop, fordi hår med tendens til krus og krøl bare ikke er venner med støvregn eller det, der er værre.

Og så stopper brokkeriet også her. For det ER dumt (og nytteløst) at brokke sig over vejret. Og det er nogle meget bittesmå, tarvelige problemer sammenlignet med så meget andet. Jeg ved det godt.

Nå, men det eneste jeg har lyst til lige nu er at tage tidsmaskinen tilbage til sommeren 2010 (hvor alle billederne også er fra), der var noget nær den perfekte sommer med både Roskilde, Barcelona og sommerhusliv. Og min 25-års fødselsdag. Awwww! Og som tilmed også rummer et af mine lykkeligste minder: Patti Smith koncerten på Roskilde lørdag eftermiddag. Nærmere bestemt da hun sang Perfect Day (Lou Reeds originalversion er en af mine yndlingssange) og jeg sad og sippede vin på tribunen i høj sol og omgivet af de bedste mennesker. Av, det var godt!

Heldigvis stopper det (forhåbentlig) med at regne igen og egentlig har jeg mere end rigeligt med ting at glæde mig over lige nu, så det er slet ikke så slemt endda. Det er jo bare vand (og mudder) ;)

ENGLISH RECAP: As the rain keeps pouring down here in Copenhagen I dream of the summer of 2010 which was one of the sweetest I’ve yet experienced. It included a spectacular Patti Smith concert at the Roskilde Festival and a the best trip to Barcelona.

P1030026P1030181DSC_0085barca27DSC_0251DSC_0193barcalook32P1030089P1030062P1030331

(Visited 666 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Kender det alt for godt – lige pt. har man sådan ca. en time i døgnet til at tage billeder og det er hvis man er heldig, og ja, mit hår er heller ikke ven med dette vejr, så opgiver næsten at flade det for tiden :/

  2. Hvor skægt, jeg kan godt huske de her billeder. Tænk så ung og flippet du var hehe! :) har du ikke mulighed for at tage en forlænget weekend et varmt sted hen og få et skud sol? :)

    1. Så ung og så flippet ja ;) Hehe…

      Jo, det må jeg vist gøre. Langt væk fra mudderpoter…

  3. Hvis det bare kunne bestemme sig, så ville det være noget andet. Har som sådan ikke noget imod regn og rusk, men det her grå, kedelige noget vi har i Odense i dag, det er da godt nok til at blive trist over. Giv mig noget sne! Eller noget sol. Eller mere gråvejr hehe.

    Det ultimative positive argument i min verden er, at det rent mørkemæssigt for længst er begyndt at vende, og vi nærmer os langsomt de dage, hvor vi kan begynde at finde forårstegn. Ih, hvor jeg glæder mig til de dage! (:

  4. Åh du sætter bare ord på det, jeg føler. Har været forkølet i tre uger og det er bare surt, selv om jeg endelig er blevet rask, så gør vejret mig træt. Nu truer meteorologerne med kuldegrader fra næste uge, og det er ingen hjælp. Iskold februar ovenpå grå januar? Må se på afbudsrejser!

  5. Hvor længe har du efterhånden blogget? 5 år? Synes jeg mindes en del af ovenstående billeder – og ikke mindst oufitsdele :)

    Og så må jeg lige spørge dig mht. vaffel-billedet i dit “små ting”-indlæg: Synes folk (eks. ‘en sød en’) ikke, at det indimellem er knald-irriterende, at du skal tage billeder af alting (og gerne flere gange, samt rykke rundt på tingene, så de står mest fotogent?).

    Jeg tager selv en del billeder, også af morgenmads-borde, og er flittig på Instagram og det er ofte at venner eller familie synes, at det er irriterende og ligefrem har bedt mig lade være (om end jeg prøver at være diskret!).

    Har bare undret mig – for du tager jo billeder af en del! Måske er dine medmennesker mere overbærende ;)

    1. Jeg blogger på 6. år! ;) Hyggeligt at du kan huske det!

      Haha… JO de synes ofte det er vildt irriterende. Men jeg er blevet ret hurtig (og mindre perfektionistisk) til det, så får ikke så meget skældud over det længere.
      Og så er jeg ret taknemmelig (og siger det) + fortæller dem at det betyder noget for mig.
      ‘En sød en’ er overraskende overbærende, men det er måske bare her i starten ;)