At hylde sine veninder

Valentines Smalentines. Hvordan har I det med Valentinsdag?

Da jeg var yngre (læs: en kulturelitær litteraturvidenskabsstuderende), syntes jeg det var noget amerikansk pjat. Men den er altså vokset lidt på mig. Ganske enkelt har jeg svært ved at være imod noget, der hylder kærlighed. Og som potentielt involverer chokolade, blomster og lyserød i overflod. Sådan cirka mine yndlingsting. Det er faktisk noget nær materialiseringen af den perfekte højtid for mig.

Er det så fjollet at fyre, der normalt aldrig giver deres dame blomster, lige vælger at gøre det den dag? Måske nok (og husk lige at gøre det året rundt mandetyper!), men det kan altså ikke hidse mig op at blomsterhandlerne har årets omsætning d. 14. februar. Jeg elsker blomsterhandlere og under dem gerne både Valentines og Mors Dag.

Så for min skyld skal I bare fyre den af. Benyt dagen til at fortælle dem I elsker, at I gør det. Måske I glemmer det I hverdagens trummerum og så er det jo slet ikke så tosset med en lejlighed særligt til den slags.

Jeg tog forskud på glæderne i går og fejrede to af mine hjerter. Bedsteveninderne som jeg har boet med, rejst med og delt stort og småt med de sidste mere end 13 år.

Vi er nu ret gode til at påskønne og værdsætte hinanden, men derfor skader det jo ikke at gøre lidt ekstra ud af det en gang imellem. Især ikke hvis man er en nyforelsket og samtidig travl type, der måske ikke har helt så meget tid til venindeaftener eller er helt så opmærksom, som man plejer.

Således inviterede jeg dem på lyserøde bobler og macarons (fra sødeste Strangas, de bedste synes jeg) og venindesnak.

Tror måske, det er starten på en fremtidig Valentinstradition.

Vi nød Veuve Cliquots ikoniske rosé champagne, mens vi fejrede vores venskab. Den er i anledning af Valentines Day lanceret i en specialudgave i en særlig Scream Your Love-icebucket, der også ligner en megafon, så man rigtigt kan ‘skrige sin kærlighed ud’ ;)

Veuve Clicquot Rosé – Scream Your Love forhandles eksklusivt hos nemlig.com.

Synes det er sådan en fin idé at ‘megafonen’, som champagnen kommer i efterfølgende kan agere smart champagnekøler.

Mine coupe champagneglas, som mange spurgte til på Instagram i går, er i øvrigt herfra.

Men jeg må hellere advare om, at det jo ikke er den allerbedste måde at servere champagnen på. Boblerne forsvinder lynhurtigt. Men det er utvivlsomt den kønneste måde og det kan retfærdiggøre meget ;)

(Visited 2.584 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  1. Så gælder jo bare om at drikke det hurtigt nok, til at boblerne ikke forsvinder. Synes også der noget specielt og romantisk over coupe champagneglas i modsætning til champagne flute.
    Og rigtig sød ide, men at hylde dine veninder – synes der er mere til valentines dag end bare kærligheden mellem par.

    1. Haha… du har jo helt ret ;)

      Ja, jeg kan i alle tilfælde godt lide at tænke på det på den måde :)

  2. Nemlig! Gi’ den gas på Valentins dag, MEN glem ikke hinanden i hverdagen, for det er jo den der er mest af….God og kærlig weekend:-)

  3. Det er virkelig fint! Jeg skal faktisk næsten fejre Valentinsdag med mine to bedsteveninder på fredag (selv om det er d. 13., er det stadig dagen før Valentinsdag). Vi skal spise sushi og drikke cosmopolitans, så måske vi skulle gå all-in og iføre os noget pink/lyserød beklædning også ;)
    Er i øvrigt helt vild med din blog-flytning. Siden loader SÅ meget hurtigere, og jeg ELSKER at billederne toner langsomt frem, når jeg scroller ned. Masser af god karma herfra! :D

    1. Åh det lyder som en dejlig aften I har i vente! God idé :)

      Det er jeg bare så glad for at høre, tak for tilbagemeldingen!

  4. Jeg er så evigt enig – hvorfor hate på noget der udelukkende hylder det gode? Kommercielt, ja. Men vi skal vel holde gang i økonomien på én eller anden måde ;)

    – at jeg så har en totalt uromantisk kæreste, det er en anden side af sagen haha.

  5. Jeg synes personligt ikke så meget om at man skal vise kærlighed en bestemt dag. Jeg kan bedre lide selv og andre fx er spontane på en ganske alm dag og giver fx lidt blomster eller anden fin gave. Du har før skrevet din hang til ‘sørgelig’ musik. Bandet Madruga er et fint eksempel på lidt klynkeagtig men samtidig fænslende vokal, der bare lyder suverænt (i mine ører) bandet er norsk. Forsangeren Sivert Høyem har også udgivet i eget navn, samme gode egenskab. Rigtig god weekend til alle :)

    1. Jamen er HELT enig. Det er det vigtigste. Men hvis man så OGSÅ gør det på Valentines, så fred være med det for min skyld :)

      Tak for tippet, dem vil jeg tjekke ud.

      Lige over :)

  6. Hej Emily,
    Sikke en dejlig idé! At hylde sine veninder, ja, hinanden i det hele taget. Jeg har taget ideen til mig og går på udkig her i Sverige (hvor jeg bor) efter en rosé champagne at dele med min forlovede.

    Og eftersom der i går uventet kom nogle skønhedsprodukter ind af døren her hos mig, har jeg udlovet dem i en lille Valentins give away. For at fejre dét at give og hinanden. Link herunder.

    http://charlotteluxhoej.com/2015/02/07/valentines-beauty-giveaway-loreal-youth-code/

    God weekend!