{Lækreste søndagsbrunch. Det meste var tilmed økologisk}
Sidste uge var god, god, god. Det var som om jeg endelig ramte den helt rigtige ‘life/work-balance’. Ja, ja det er et fortærsket og måske poppet begreb, men er det ikke det vi alle kæmper med på den ene eller anden måde?
Det var en passende cocktail af produktivitet på arbejdsfronten, plus en lille omgang foto til Eurowomans juninummer, et større fotoshoot til min bog, møder og arrangementer og så blev der også tid til at se rare mennesker stort set hver aften ude og hjemme og det hyggeligste weekendophold på Schæffergården med en veninde lørdag til søndag.
Og sidst men ikke mindst en rigtig rar dag med kæresten i går, hvor vi gik ind til Grand og så Imitation Game (så god og gribende!) og derefter hjem at lave friske, vietnamesiske forårsruller og sidenhen spille Bezzerwizzer, drikke te og spise rosinboller.
Virkelig dejligt og hyggeligt at lave noget andet en bare at se en serie eller en film (hvilket jeg nu ellers også holder af) til afveksling. Mindre sjovt at jeg tabte. Nu kan jeg kun tænke på hvornår vi kan spille igen, så jeg kan få revanche.
Dejlig mandag til jer allesammen <3
Ps. Tak for alle jeres dejlige kommentarer de seneste par dage. Jeg glæder mig til at læse dem ordentligt og svare på dem i eftermiddag.
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week a little more spectacular. Great brunch (always makes my day), new, fun plants, a personal Mulberry bracelet I crafted/stamped myself, the books I’m currently reading, fresh Vietnamese style spring rolls and a really nice weekend escape.
{Nye planter og grene og træt hundemus}
{Skæg plante med pink kanter og fluffy bomuldsgrene}
{Personligt armbånd med mine lykketal (7 og 13), som jeg lavede til et fint morgenmadsarrangement hos Mulberry i fredags. Og ja, kom til at vende 3-tallet forkert…}
{På mit natbord lige nu. Sammen med denne her}
{Søndagsmiddag}
{På ophold på det fineste, gamle jagtslot lige nord for København}