Indlægget er udgivet i samarbejde med Triumph
Altså det var jo ikke fordi, jeg ikke havde hørt det før. Det der med at man ofte er en skålstørrelse større, end man tror og til gengæld mindre i omkreds. Og ja, vi snakker om bryster og bh’er.
Men sandt at sige har jeg ret få bh’er, der overhovedet har en skålstørrelse. Eller en omkreds der er angivet med tal. De fleste er sådan nogle slaskede trekantsnogen, der hverken gør fra eller til. Og lige så rare som de er, lige så lidt gør de altså for brysterne. Det vil jeg gerne være den første til at indrømme, selvom jeg stædigt har sværget til dem.
Det ændrer sig nok heller ikke lige med det første, men jeg står efterhånden oftere og oftere i en situation, hvor det ville være lækkert med lidt løft, form og støtte. Fordi de ikke helt sidder sådan her af sig selv længere… ;)
Så i går var jeg til mit livs første undertøjsfitting i Triumphs forretning på Strøget. Jeg blev målt og vejledt af en meget sød og kompetent ekspedient, der også gav mig gode, generelle tips, som I kan finde nedenfor. Og jeg var ikke en 75B sådan som jeg troede, men en 70C og således blev dagen lidt sjovere. Jeg ved det, det er bare tal og bogstaver, men alligevel…
Jeg endte i en sart lyserød sag fra Triumphs Body Make-up linje uden synlige sømme og den er også udstyret med deres Magic Wire. Så ingen metalbøjler, men i stedet en særlig silikonebøjle, der ikke skærer og som former sig efter kroppen (babsen).
Og den støtter, løfter og gør ved og gjorde sig noget så pænt under denne kjole (lidt nede i indlægget, 4 billede) som jeg havde på til Danish Beauty Award i går. Den er tilmed også behagelig og til at holde ud for en som mig, der ellers sværger til slaske-bh’er.
Og så lige et spørgsmål: Hvorfor er der ingen, der siger brysteholder længere? Det er et lidt sejt ord, synes jeg.
6 tips til at finde den perfekte bh-pasform
- Bærestykket rundt om bh’en skal sidde behageligt. Dvs. det må ikke stramme, men det skal samtidig sidde til.
- Bagsiden af bh’en (ved lukningen) skal være vandret med bh’ens forsiden. Den må altså ikke bue opad mod nakken. Hvis det er tilfældet er omkredsen for stor.
- Hele brystet skal være inden i skålen. Der må ikke være ekstra hud eller bryst bag skålen eller ud over skålen.
- Bøjlerne skal ligge fladt mod kroppen og gå rundt om brystet – og må ikke skære ind i huden.
- Bh’ens midterstykke mellem brysterne skal ligge fladt ind til kroppen.
- Stropperne skal kun justeres til du føler at brysterne er støttet i deres naturlige posistion. De skal sidde til (stropperne altså), men må hverken snærre eller føles løse. Hvis man nemt kan få to fingre ind under – men ikke mere – er det som regel passende.
Hvis man er i tvivl om noget af ovenstående, kan jeg kun anbefale, at man får en fitting i en undertøjsforretning. Det tager ingen tid og så er man sikker på at komme hjem med noget, der passer perfekt :)





