{Morgenmad på Mirabelle med sødeste synkron-gravide barndomsveninder}
Den forgangne uge var både herlig og besynderlig. Min bog gik i trykken (og udkommer d. 11. juni!!!), jeg var til en masse møder, til onsdagsfest, holdt en mere end rar fridag med en mere end rar mand (tilbragt på sofaen, Papirøen og Ismageriet), var i IKEA at købe sager og planter til min have, i sommerhus at besøge mine forældre og en hulens masse andet. Altsammen med bonanza høfeber, så det føltes som om jeg oplevede alt med dykkerklokke på og det hele flød lidt sammen. Og så gjorde helligdagen torsdag også, at alt føltes lidt vendt på hovedet omend på en mægtig rar måde. Man burde have fri hver torsdag hva? Eller måske ville onsdag være endnu bedre?
Den kommende uge bliver også lidt pusseløjerlig og meget, meget, meget GOD. Fredag morgen drager jeg nemlig til Paris med 5 af mine bedste veninder for at forskudsfejre min 30-års fødselsdag. Det kan kun blive mere end fabelagtigt og jeg glæder mig som et lille (næsten 30-årigt) barn!
Jeg ønsker jer en dejlig uge og mandag :)
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week special. Sunday brunch with old friends, a blooming apple tree right outside my window, playing with Lego, garden flowers, gourmet hotdogs, partying with good people on a wednesday and pretty tomatoes.
{At have det her træ i fuldt flor lige udenfor mit vindue}
{Legoleg og aftenhygge på Bryggen}
{Er noget så betaget af rhododendron for tiden og de holder tilmed fabelagtigt}
{Onsdag – og den efterfølgende fridag – blev fejret med Goma-hotdog, agurk/mynte/grapesalat, majs og G&T med gode mennesker på Foderbrættet}
{Og efterfølgende til Bitchslap release fest med samme stærke hold}
{I sidste uge var det æggene, i denne uge er det tomater, jeg har et godt øje til}
{Tomatskønhederne endte bl.a. i en farverig salat søndag aften}