
Jeg har taget den lidt med ro her til morgen. Eller taget min egen medicin om man vil. Løbetur med Penny efterfulgt af et langt bad (mit bedste efter-badet-tip her) og en lille hverdagspause med god kaffe, friskpresset juice med ingefær og chiagrød med søde, danske jordbær. Og god tid og bog.
Vil prioritere at passe lidt godt på mig selv og tanke op med god og ordentlig mad og masser af vitaminer lige nu. Og nok søvn og træning. Min egen lille sommervelvære-camp :)
Så denne morgen var en god start og tiltrængt ovenpå en travl periode og inden flytteræset for alvor sætter ind lige om lidt. Det er altså noget jeg godt kan stresse mig selv lidt over, sådan noget flytteri. Men det lykkes jo altid på den ene eller anden måde og jeg har heldigvis søde venner, der hjælper til.
Hvis I ligger inde med flytteguldkorn og -tips, må I endelig dele dem med mig :)
ENGLISH RECAP: Taking a slow morning with chia pudding and a good book and re-fueling with vitamins and freshly squeezed juice.
Jordbær og basilikum er i øvrigt alletiders lækre kombination!

