
{Min mors fødselsdagsmorgenbord}
Jeg flytter aldrig igen. Aldrig! Eller i alle tilfælde ikke lige foreløbig. Nogen blev lidt overraskede over, hvor mange ting jeg ejer ;) Det gjorde jeg egentlig også selv. Men nu er alting rykket og der er skabt nogenlunde orden i kaos. Nok til at man kan leve i det og så stille og roligt pakke ud og komme på plads ind imellem festival og ferie henover sommeren. Det føles godt.
Jeg havde verdens bedste hold af piger til kassepakning og Aperol Spritz og pizza i onsdags og flyttemænd til at slæbe hele herligheden lørdag, men ellers bød ugen (heldigvis) også på andet end flytning. Fødselsdagsfejring, fredagsfest og et par rare spiseoplevelser blandt andet.
Nu ser jeg frem til at komme lidt mere på plads og så ellers stikke næsen mod Roskilde Festival i morgen. Men i aften skal vi bare nyde solen, hinanden og København.
Rigtig god uge til jer også <3
{Nogen pakkede flyttekasser. Andre sov}
{Brød, smør og vin. Kan ikke helt finde ud af, om jeg bedst kan lide den del af måltidet eller desserten. Vi spiste her på min mors fødselsdag og det var alletiders, hvis I skulle være på de kanter}
{Det fineste kort, udformet som en ‘Penny-maske’, med en sød hilsen. Så betænksomt}
{Fik endelig besøgt Tommis Burgerjoint (som jeg ellers har haft glæden af i Island) i Kødbyen}
{Der er to værelser med flyttekasser og kaos, men stuen er fin og i orden. Nu venter vi bare på vores nye, kæmpelange sofa}
{Basilikumis og en med hvid chokolade, blå birkes og citron fra Bryggen 11 på… surprise… Islands Brygge. SÅ godt}






