{Ny seng i vores nye hjem. Som at sove på skyer}
Jeg er helt, helt nede i gear og nyder sommerhuslivet til fulde. Ligger i min seng kl. 22 hver aften (det er den største luksus for mig), sover til jeg vågner og løber og går lange ture med Pletten. I morges mødte vi tilmed mit store idol, Jacob Holdt, på stranden og så var min lykke gjort.
Jeg spiser også god og lækker sommermad. Og pløjer mig igennem bøger. Jeg ved næsten ikke noget bedre end at sidde med en bog (og obligatorisk følgesvend i form af kaffe) i timevis og blive helt opslugt. Det er altså en noget anden læseoplevelse end den jeg får til hverdag, når jeg læser 20 minutter inden jeg skal sove.
Hermed et par glimt fra den forgangne uge hvor jeg bl.a. var til møde i Jylland, samlede ny seng (ok, kæreste samlede seng, jeg holdt en dims hist og her), blev meget glad over at opdage, hvor tæt jeg nu bor på Vesterbro og Kødbyen (tak til Cykelslangen!) og så ellers rykkede nordpå i sommerhus hos min familie.
Dejlig mandag og ny uge til jer, hvad end den byder på ferie eller arbejde <3
ENGLISH RECAP: The little things that made me smile (a little wider) the past week.
{Til møde hos Selected Femme i Brande}
{When in Jylland. Kringle <3}
{Lækreste indiske festmåltid hos Bollyfood i Kødbyen i fredags}
{Travel light? Nope… Planter og habengut på vej i sommerhus. De planter der ikke kom med fik denne behandling}
{Sådan tilbringer jeg denne uge. Er lige blevet færdig med denne bog og glæder mig til at fortælle jer, hvad jeg syntes om den}
{Hjemmelavet jordbæris og denne kage}






