{Vores dejlige altan}
Typisk starter min mandag nogenlunde sådan her: Jeg kigger mit kamera og min telefon igennem efter små rare ting og sager, der kan begå sig i nærværende indlæg. Altså efter morgentur, bad, morgenmad og et par kopper kaffe eller tre (man må gerne drikke en ekstra kop eller to mandag morgen ikke?). Og denne gang var der altså virkelig mange gode fotominder iblandt.
Det er en ret dejlig måde at starte ugen på. Således bliver jeg mindet om alle de fine ting den forgangne uge bød på og mandagen og den kommende uge bliver fluks en tand mindre truende og en hel del mere overskuelig.
Jeg kan kun anbefale jer at gøre noget lignende. Også selvom det ikke skal udgives nogen steder, så kan det være en dejlig lille øvelse at lave over mandagsmorgenmaden. Kigge tilbage på ugen der er gået og være taknemmelig over de gode små (og store) øjeblikke den indeholdt.
Sidste uge var mere end almindeligt festlig og forskelligartet for mit vedkommende. Grillgæster hjemme, modeugefestivitas her og dér og afslutningsvis en polterabend i weekenden. Hvilket resulterede i lidt flere tømmermænd end planlagt, men de var det værd.
Denne uge nøjes jeg med at samle al festen lørdag, hvor jeg holder 30-års fødselsdagsfest (for sidste gang ;)) sammen med en veninde.
Rigtig dejlig ny uge til jer alle <3
ENGLISH RECAP: The little things that made the past week a little sweeter.
{Yndlingshotdogs fra Foderbrættet til Naked x Asics Hafnia releasefest}
{Spændende artikel i lørdagens avis om en dokumentar om Christianias børn. Dokumentaren bliver vist på DR1 kl. 20.30 i aften og jeg glæder mig til at se den}
{Grinebidder med (lidt for?) langt hår sluppet løs i Kødbyen}
{Lyserødt toiletpapir hjembragt fra Frankrig. Enough said}
{Modeugemorgenmad hos Custommade med hende her og hende her}
{Til fernisering på Helena Christensens meget pæne capsule kollektion for Inwear}
{Burgere med Rib Eye (!!! så godt jo!) i de her hjemmebagte brioche-boller}
{Mine bogtips i Alt for damerne i sidste uge}
{Lørdagens polterabend bød bl.a. på gokart. SÅ skægt jo}
{Søndagspandekager og aviser på altanen}