Indlægget er udgivet i samarbejde med H&M
CHARLIES ANGELS IN RECYCLED DENIM
Da jeg var i Lapland i februar lærte ELLE’s redaktionschef, som jeg rejste med, mig noget, jeg ikke hidtil havde vidst. Jeg havde købt et nyt sleeve til min laptop i lufthavnen og var efterfølgende ved at smide det gamle ud. “Nej, nej, nej”, stoppede hun mig. “Det kan du aflevere hos H&M og så kan de genanvende det”. Jeg lignede ét stort spørgsmålstegn. “Du kan aflevere alle tekstiler”, forklarede hun videre, “Karklude, gamle strømper, ødelagte jeans og t-shirts. 95% af alle tekstiler kan genbruges og indgå i nye sammenhænge”.
Således blev jeg en aha-oplevelse rigere og bekendt med H&M’s Garment Collecting. Og den har jeg så forsøgt at bidrage til siden. Må ærligt indrømme at det føltes lidt pudsigt, første gang jeg langede en indkøbspose med gammelt tøj og klude over disken i H&M, men ekspedienten tog glædesstrålende imod det, som om det var det naturligste i verden.
Når man samtidig er lidt af en storforbruger af tøj, så føles det altså også en kende rart at bidrage blot en lille smule til et mere lukket kredsløb og noget der er mere bæredygtigt på sigt. Ja, ja det er nok ikke lige dét der redder hele, men det er stadig bedre end bare at smide det ud.
For det er der mange der gør. Smider tøj ud. Jeg gjorde det selv indtil førnævnte redaktionschef, fik mig på bedre tanker. Hvert år ryger tonsvis af genanvendelige tekstiler ud med husholdningsaffaldet, blot for at blive brændt af.
kedeldragt H&M Denim Re-Born// taske H&M// sandaler Marie Monin
I dag har H&M lanceret en ny mini-kollektion af mere bæredygtige denimstyles, Denim Re-Born, for at vise hvad der kan komme ud af det brugte tøj de indsamler. Og som nogle af jer måske så på Instagram, skød jeg sammen med Trine og Laura billeder til netop den kampagne i mandags. Allesammen iført hver vores favoritter fra kollektionen selvfølgelig.
I samme anledning kan man også fra i dag og til og med d. 23. september aflevere et par gamle jeans (eller andet denim, mærke underordnet) i en af H&M’s butikker og få 20% på et par nye jeans.
Har man lyst til at bidrage til Garment Collecting bliver man tilmed belønnet med en voucher på 15% til en valgfri vare hos H&M for hver fyldt pose man afleverer. Og man må aflevere tøj fra alle brands og ja, også gamle håndklæder, aflagt sengetøj osv. osv.
Jeg er helt vild med den kedeldragt altså. Den er alletiders hyggedragt derhjemme, men stylet med høje hæle (og lynet godt ned, ahem) er den også alletiders til aftenbrug, synes jeg.
Hyggeligste eftermiddag på de regnvåde brosten. Jeg havde det i alle tilfælde sjovt at dømme efter billederne ;)
Afslutningsvis vil jeg anbefale jer at se den fine, lille film med titlen Close the Loop nedenfor. Skør, herlig og med stof til eftertanke.






