At passe på sit smukkeste smykke

Skærmbillede-2015-10-06-kl.-09.43.25oralb11

Jeg er nok mere end almindeligt optaget af tandpleje og -hygiejne. En del af det kan helt sikkert tilskrives mit store tandreguleringseventyr sidste år, men noget af tanddukseriet stikker også dybere. Jeg havde nemlig sådan ca. verdens tarveligste mælketænder og fik huller så let som ingenting. Så da jeg fik mine blivende tænder, besluttede jeg at passe rigtigt godt på dem.

“Pas godt på dine tænder, de er dit smukkeste smykke”, sagde min søde mormor altid. Og jeg er nu ikke helt sikker på, at det var sandt, når det kom til mine sølvplombefyldte mælketænder, men jeg tog det alligevel til mig. Og det giver pote nu.

Jeg har nemlig været ret flittig med elektrisk tandbørste og tandtråd siden. Og elsker fornemmelsen af helt rene, glatte tænder. Det har tilsyneladende lønnet sig (og så er mine blivende tænder vist også af en lidt bedre kvalitet end deres forgængere) for tandlægen kvitterer hver gang med et “nul huller” og en meget lille regning, når jeg er til eftersyn.

oralb5

Så I kan nok tænke jer til tandduksens/-nørdens begejstring da tandfeen (i dette tilfælde Oral B) sendte en helt ny, sej elektrisk tandbørste (med flere børsteindstillinger bl.a. dybdebørstning og polering), hun kunne prøve ;)

oralb4

Oral B Smartseries 7000 er nærmest en hel tandplejestation med tandbørste med bluetooth, timer, forskellige børstehoveder til forskellige formål, rejseetui og tilhørende app til telefonen, så man kan tracke på og customize sin børstning (og få ros ;)) og samtidig få gode tips til tandpleje.

Eksempelvis har app’en lært mig at kalcium styrker tændernes emalje. Den er nemlig – heldigvis –  ikke en konstant størrelse og det er således muligt at styrke og forbedre på ens ‘tandkvalitet’. Det vidste jeg ikke og det har fået mig til at spise flere kalciumholdige fødevarer som mælkeprodukter, spinat, tang, appelsiner og havregryn.

oralb6

Der er en hel hær af børstehoveder at gøre godt med, så man kan finde lige dét, der passer til ens behov. Mine favoritter er Cross Action og 3D White.

Følg endelig med i næste uge, hvor jeg sætter sådan et tandbørstevidunder på højkant til én af jer :)

oralb7

 

(Visited 1.593 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Kender følelsen af det med at være lid nazi omkring ens tænder, i mit tilfælde så var mine tænder lidt kastet ind og mange teenageår blev brug på at savle, stramme og rense bøjler hvilket har givet mig en større respekt for mine tænder og sådan en fætter er højt på ønskelisten!

    1. Ja, det er nok typisk os, der har måttet kæmpe lidt med bisserne, der sætter ekstra meget pris på dem tænker jeg. Den er også virkelig et hit :) Klem til dig

  2. Jeg går også meget op i mine tænder. Jeg har desværre nogle huller, fra da jeg var barn og rimelig ligeglad med tandbørstning + jeg har nogle “knudrede” kindtænder, der nemt får huller, fortæller min tandlæge mig. Derudover har jeg som barn haft bøjle på – togskinner øverst og nederst, så jeg er meget opmærksom på god tandpleje.

    Jeg smiler med hele tandsættet og griner med åben mund, så man ser mine tænder rimelig meget. Og det er det første jeg bemærker ved mennesker – om de har pæne tænder. Jeg tænker, at det udstråler sundhed med fine bisser.

    Så jeg har også den der elektriske tandbørste – og den er virkelig god. Så jeg kan anbefale den. Jeg smed dog den der “smiley alarm” ud – jeg følte mig simpelthen talt ned til, haha. Så den røg i skraldespanden en aften. Et lille eksta “tand-tip” – jeg bruger sådan nogle gummitandstiksdimser hver aften til at rense mellem tænderne – de er guld værd ifht. et sundt tandkød og fine bisser.

    1. Jeg har set dem til omkring 1000-1200 kr – så desværre ikke helt billige, men måske det værd ift. at undgå en høj tandlægeregning ;)

    2. Hej Mia Malene,

      Vejledende pris på den jeg viser her inkl tilbehør er hele 2499 kr, så det er lidt af en investering, men der findes også mindre kostbare versioner fra Oral B. Og så tror jeg også at man kan være heldig at finde gode tilbud på den her op til jul :)

      Som A skriver er det forhåbentlig det værd vs. høje tandlægeregninger :)
      Kh.
      Emily

  3. uhhh kunne godt bruge noget nyt udstyr til mine tænder. Efter gradviditet og amning har jeg fået masser af huller og dårligere tænder- som om resten af kroppens ændringer ikke var nok :-) det er godt der kommer sådan et lille vidunder ud af det…

    1. Åh nej det er jeg ked af at høre, men ja, alt saft, kraft (og kalcium og emalje) går forhåbentlig til guldklumpen. Kram og tanker til jer begge

  4. Sikke en genial ide, nu bliver det da for alvor sjovt at passe på tænderne :)

    1. Ja, der er også gået lidt sport i den herhjemme skulle jeg ellers hilse at sige ;) Vi børster nærmest om kap hehe… Knus Emily

  5. jeg har aldrig gået særlig meget op i mine tænder, for de har (heldigvis) altid været pæne og lige og uden huller – også dengang jeg havde mælketænder. De seneste år synes jeg dog de er begyndt at blive en lille smule gulige i det – måske fordi jeg drikker mange juicer/smoothies og te? I hvert fald er mit højeste juleønske i år en elektrisk tandbørste, og min tandlæge-studerende veninde i usa har anbefalet en model der hedder Sonicare Diamond Clean, så nu må vi se om jeg også kan blive lidt mere tanddukset ;)

    1. Uh, dén lyder også spændende. Håber du får dit ønske opfyldt! Og bedre sent end aldrig mht. at passe på tænderne. Man kan heldigvis nå at redde op på meget :) Klem til dig og tænderne ;)

  6. Nøøøj hvor ser den fin ud! Min el-tandbørste gik i stykker for noget tid siden, så jeg er tilbage til manuel, ØV! Det er bare slet ikke det samme. En ny én står også øverst på ønskelisten til jul!