Jeg er nok mere end almindeligt optaget af tandpleje og -hygiejne. En del af det kan helt sikkert tilskrives mit store tandreguleringseventyr sidste år, men noget af tanddukseriet stikker også dybere. Jeg havde nemlig sådan ca. verdens tarveligste mælketænder og fik huller så let som ingenting. Så da jeg fik mine blivende tænder, besluttede jeg at passe rigtigt godt på dem.
“Pas godt på dine tænder, de er dit smukkeste smykke”, sagde min søde mormor altid. Og jeg er nu ikke helt sikker på, at det var sandt, når det kom til mine sølvplombefyldte mælketænder, men jeg tog det alligevel til mig. Og det giver pote nu.
Jeg har nemlig været ret flittig med elektrisk tandbørste og tandtråd siden. Og elsker fornemmelsen af helt rene, glatte tænder. Det har tilsyneladende lønnet sig (og så er mine blivende tænder vist også af en lidt bedre kvalitet end deres forgængere) for tandlægen kvitterer hver gang med et “nul huller” og en meget lille regning, når jeg er til eftersyn.
Så I kan nok tænke jer til tandduksens/-nørdens begejstring da tandfeen (i dette tilfælde Oral B) sendte en helt ny, sej elektrisk tandbørste (med flere børsteindstillinger bl.a. dybdebørstning og polering), hun kunne prøve ;)
Oral B Smartseries 7000 er nærmest en hel tandplejestation med tandbørste med bluetooth, timer, forskellige børstehoveder til forskellige formål, rejseetui og tilhørende app til telefonen, så man kan tracke på og customize sin børstning (og få ros ;)) og samtidig få gode tips til tandpleje.
Eksempelvis har app’en lært mig at kalcium styrker tændernes emalje. Den er nemlig – heldigvis – ikke en konstant størrelse og det er således muligt at styrke og forbedre på ens ‘tandkvalitet’. Det vidste jeg ikke og det har fået mig til at spise flere kalciumholdige fødevarer som mælkeprodukter, spinat, tang, appelsiner og havregryn.
Der er en hel hær af børstehoveder at gøre godt med, så man kan finde lige dét, der passer til ens behov. Mine favoritter er Cross Action og 3D White.
Følg endelig med i næste uge, hvor jeg sætter sådan et tandbørstevidunder på højkant til én af jer :)