Hermed en lille update på hvordan denne uges udfordring gik i min lejr. Det lykkedes mig at sætte håret op i forskellige (ret simple) frisurer 5 ud af 7 dage og således nåede jeg lige akkurat succeskriteriet. Men det var nu også rart med de to ‘pjækkedage’ hvor jeg lod håret hænge, som jeg plejer ;)
Alt i alt var oplevelsen dog positiv og jeg har helt bestemt fået blod på tanden mht. at eksperimentere lidt mere med forskellige frisurer fremover og fået øjnene op for, at det både ser fint ud og er en god (og billig!) måde at lege med udtryk på, uden at skulle en tur til frisøren eller købe en masse nyt tøj. Og at det tilmed kan gøres på ganske få minutter.
Fremover tror jeg, at jeg vil jeg sætte håret op et par gange om ugen. Jeg har især lyst til at lege videre med den omvendte fletning i nakken, som jeg altså synes er ret fin. Men efter at have kigget nærmere på den på billedet, kan jeg se, at jeg godt kunne have flettet meget mere hår ind i den + børstet siderne og trukket lidt i den efterfølgende. Øvelse gør mester :)
Hvordan gik det for de af jer, der hoppede med på udfordringen?
The 5 different hair styles I sported the past days due to this weeks challenge. I actually really enjoyed having my hair up and experimenting with different styles and I think I’ll wear it up a couple of times a week from now on. Such an easy, cheap and fun way to change your look without having to commit to anything to drastic.





