{Ny hylde over sengen. Indkøbt til projektoren, men pynter nu også ret fint}
Selvom det er noget gråt og vådt, så kan jeg så småt mærke forårskulleren komme snigende og er så taknemmelig over, at det stadig er lyst klokken fem. Det føles som at få et par ekstra timer forærende og I kan tro, at jeg udnytter dem. Både til at få trænet en masse frem mod surf i marts (og halvmaraton i april), men også til at få taget hånd om hængepartier. Og lægge virkelig gode og spændende planer for dette år. Både hvad angår det private og profesionelle. Glæder mig sådan til løbende at dele meget mere med jer :)
Sidste uge var modeugefestivitas og -arrangementer og veninde- og familiehygge i weekenden. Og masser af rare, små sager og øjeblikke, hvoraf nogle er samlet her.
Denne uge står på flere spændende møder, et par hyggeligt arrangementer (håber jeg da), en fødselsdag, en fernisering og et besøg hos en sej dame. OG så starter jeg til crawl på søndag. Det er aldrig for sent at lære noget nyt vel? ;)
Håber at I også får en fantastisk uge <3
Some of the little things and moments that made the past week extra special: New shelves over our bed, late night wine and charcuterie, a completed knitting project, meeting Caroline de Maigret, pot luck brunch withs friends, perfect leather pants, my two loved ones and cinnamon bun leftovers.
I hope this week will turn out great for everyone of you <3
{Rosé og charcuterie på Fiat med Sidsel}
{Færdig hue. Er altså lidt stolt af mig selv}
{Caroline de Maigret og hobbitven på Den Franske Ambassade i fredags. Og nej, jeg sidder ikke ned ;)}
{7 søde damer til søndagssammenskudsbrunch hos mig}
{Drømmelæderbukserne er landet. Nu skal jeg bare finde en dag uden regn og cykelture at indvie dem}
{De her to <3}
{Når der er sådan en her tilbage fra førnævnte brunch}







