Selvom jeg ikke selv har problemer med gluten, så har jeg en del veninder, der bikser lidt med det. Især hvede. Og jeg er, hånden på hjertet, ikke den dygtigste til at bage glutenfrit (jeg ender oftere ud i et raw cake alternativ som denne brownie eksempelvis og så disse vafler selvfølgelig), så i dag giver jeg ordet til Theresa, der har meget bedre styr på den slags :)
Glutenfri blåbærmuffins
af Theresa Sporleder
Jeg hedder Theresa og jeg har været så heldig at få lov at dele en opskrift med jer, her på Emilys fine blog. Jeg driver La Mia Cucina, som er en glutenfri, italiensk inspireret madblog, hvor jeg deler ud af mine allerbedste opskrifter.
Nogle få, endnu ret ukendte glutenfri melsorter, er dem der giver mig et helt fantastisk bagværk, med luftige, bløde og smagfulde brød og kager.
Opskriften her er på små, lette blåbærmuffins, som rent faktisk var den første glutenfrie kage jeg nogensinde bagte.
BLÅBÆRMUFFINS – 12 stk
1 vaniljestang
100 g smør
140 rørsukker
2 æg
90 g rismel
30 g majsmel
1 dl rismælk
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
200 g blåbær
2 dl piskefløde
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og rør det i lidt af rørsukkeret.
- Pisk smør, vaniljen og rørsukker sammen et par minutter, til det er lyst og luftigt. Pisk æggene i.
- Rør rismel, majsmel, natron, bagepulver sammen og rør det i sukkerblandingen efterfulgt af havremælken.
- Rør 130 g af blåbærene i dejen og fordel dejen i muffinforme. Jeg har taget et stykke bagepapir, klippet det ud i firkanter og sat ned i en muffinform af metal.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 20-25 min.
- Køl kagerne af på en rist og pisk herefter fløden til flødeskum.
- Top kagerne med flødeskum og pynt med lidt blåbær.
Tak for at dele den lækre opskrift Theresa! :)



