Avra hvor har jeg bare glædet mig til denne her konkurrence. Jeg har udloddet nogle flotte præmier i tidernes løb, men denne slår vist det hele. Der er nemlig en helt igennem fantastisk, luksuriøs og tilmed 99% bæredygtig (mere om det om lidt) Essential-seng fra Auping på højkant. Til en af jer. Og i en valgfri størelse, så man bestemmer selv om den skal være 120 eller 180 bred eller noget derimellem :)
En ‘vugge til vugge’ seng
Auping er virkelig seje og ikke mindst super ambitiøse, når det kommer til genanvendelse, bæredygtighed og CSR i det hele taget. Og det er de stolte af og med rette.
Den moderne Essential-seng er udført i 100% genanvendelige materialer og produceret på Aupings bæredygtige fabrik i Holland. Den er således ikke bare god for nattesøvnen, men også for samvittigheden og den er minimalt belastende for miljøet og produceret med stor respekt herfor.
Auping arbejder bl.a. efter cradle to cradle-principperne og altså ‘fra vugge til vugge’ i stedet for ‘fra vugge til grav’. Det betyder oversat til noget knapt så billedsprogligt, at affald ikke kasseres, men i stedet bliver byggesten for noget andet og således indgår i et cirkulært kredsløb af materialer. Man tilstræber således et uendeligt kredsløb af råstoffer og materialer, i stedet for at noget bliver tabt eller går til spilde. Et virkeligt attråværdigt projekt.
Skal du have ny madras, så tager Auping også din gamle retur og genanvender den i stedet for, at den blot bliver sendt til forbrænding.
Læs mere om Aupings bæredygtighedsarbejde her.
Ps. Hvordan jeg sover godt.
KONKURRENCE
Vil du sove (ekstra) dejligt og nærmest bogstaveligt talt på en lyserød sky, så deltag i konkurrencen om den lækreste seng fra Auping.
Du deltager ved at lægge en kommentar herunder, hvor du fortæller mig, hvornår du sover allerbedst.
Præmien er sengen Essential fra Auping i farven Skin (som på billederne, det var nemlig sådan en, jeg havde tidligere) med plane sengebunde og Auping Inizio-madrasser. Vinderen vælger selv sengens størrelse (120, 140, 160 eller 180 x 200 cm). Præmien har en værdi af 23.990 kr.
Konkurrencen slutter d. 18. juni kl. 18.00.
Vinderen bliver fundet ved lodtræning og får direkte besked via mail.