At løbe er den perfekte form for afkobling og opladning for mig. Den perfekte to-i-en om man vil.
Jeg løber hver anden dag. Altid. Det har jeg fortalt jer om tidligere og det har (heldigvis) ikke ændret sig. I nogle perioder får jeg masser af kilometer i benene. Og så er der tider som nu, hvor jeg måske ikke kommer ud på de helt lange ture, men stadig er ude at løbe 3-4 gange om ugen. Det er blevet noget, der følger mig og er lige så selvfølgeligt som at skifte undertøj og børste tænder.
Men hvordan kommer man egentlig i gang og – måske endnu vigtigere – hvordan bliver man ved med at holde gejsten oppe?
Det har jeg lavet en lille film til jer om i samarbejde med Ellos. De har nemlig et ret fantastisk udvalg af løbetøj. Og alt muligt andet sportstøj og -tilbehør for den sags skyld. Både fra deres eget mærke og alle de store sportsbrands.
Det har jeg på i videoen:
Løbetrøje fra Ellos Sport
Løbesko fra Adidas
Løbetights fra Ellos Sport
Løbetop fra Ellos Sport
Træningstaske fra Puma
Drikkedunk fra Puma
Da jeg altid løber udenfor, skal mit løbetøj kunne lidt af hvert. Til gengæld har jeg sjældent musik i ørerne eller løbeur på, for jeg kan godt lide at være komplet i nuet, når jeg løber. Men jeg vil gerne have selskab. Derfor er Penny (verdens bedste, hurtigste løbemakker) som regel med, ligesom jeg også hellere end gerne løber med en veninde, det er sådan en dejlig måde at være sammen på.
Hvordan kan I lide at løbe? Indenfor? Med musik? Løbemakker? Eller kan I slet ikke lide at løbe?
Fortæl løs og så vi kan inspirere, hjælpe og guide hinanden. For det er jo ikke sikkert, at løb kan blive din sport (men så er der helt sikkert noget andet, der kan), men det kan også være, du bare ikke har knækket koden endnu.
Som jeg fortæller om i videoen, er det helt klar min oplevelse, at alt for mange starter alt for hurtigt op. Man skal kunne gå, før man kan løbe og man skal først og fremmest passe godt på sin krop i processen ♥





