Spotlight

1. Katherine Ormerod

Jeg har fået et komplet girl crush på kvinden bag bloggen/online-magasinet Work Work Work. På den der forslugne og besatte måde, hvor jeg vil vide alt om hende (jo, jo har insta-stalket hendes mand) og have alt det samme tøj som hende og hvor jeg overvejer om (sort) pandehårsfrisure måske ikke ville være en god idé. Work Work Work er virkelig et kig værd og Ormerods Instagram ligeså!

2. Signature Notes

Rudolph Cares første parfume. Bliver lanceret i dag. Og dufter helt, helt vidunderligt. Den er ikke ny, for det er samme duft RC’s produkter har haft hele vejen, men nu kan man altså få den i ren, ekstraheret form. Som parfumeolie eller i en eau de parfum på spray. Og så er det også den første parfume i verden, der er både Svanemærket og Cosmos certificeret.

3. I Am Not Your Negro

Den anmelderroste og Oscar-nominerede dokumentar om den amerikanske forfatter og aktivist James Baldwin fik premiere i torsdags og den er højest på min ønskeliste over film, jeg gerne vil se i biografen.

(Visited 2.680 times, 2 visits today)

Skriv en kommentar

3 Kommentarer