Op og ned

HAPPINESS IS HOMEMADE

Selvom man er en jahat og prøver at tage det meste muntert, så betyder det jo ikke, at alting altid er fuldstændig fjong. Ugens op- og nedture.

Ned:

Forkølelse. Sådan en irriterende ikke-sygdom, der alligevel smadrer en ganske pænt. Og selvfølgelig opstået, efter at jeg kækt (og lidt for stolt og overmodigt) har sagt indtil flere gange på det seneste, at “jeg da ikke har været syg i snart tre år”. Det har jeg så nu.

At vi ikke skulle se My Little Pony filmen på date night i onsdags (ok, håbede, men regnede ikke med det).

Når man spilder et glas vand ud i sengen. Hvordan kan ét, lille glas vand, gøre ALT vådt?

Mails der allerede i emnefeltet råber af en: “Urgent”, “Vigtigt”, “Haster”.

At jeg glemmer at sige, hvad jeg tænker og forestiller mig og bliver skuffet, hvis det så ikke bliver sådan. Speak up!

Op:

Brunsvigerbudding! Tak Marie.

Kortere, lysere hår. Og at have en frisør, der bare forstår én.

At Borg som vi så (i stedet for My Little Pony) var overraskende god.

Efterårsgåture.

Søde veninder, der til venindeaften lader en ligge på sofaen og se tv, mens de laver mad, fordi man er sløj.

Ferie i sigte.

(Visited 4.649 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

16 Kommentarer

  1. Vi har det vist meget godt?

    Må jeg spørge, hvad du giver for klip og farve hos din frisør? Det ser godt ud!

    1. Ja, der er heldigvis ikke ægte væmmelige ting på tapetet hver uge :)

      Jeg giver omtrent 2500 når jeg både bliver klippet og får lavet striber i det hele. Det gør jeg som regel kun 1-2 gange om året. Knus Emily

  2. Må vi se håret? Og hvad med en spænde Update fra din lille samling for nogle uger siden? Pico? :-))) god weekend og god bedring

  3. Så du har simpelthen prøvet den famøse brunsvigerbudding? Jeg blev tagget i et Facebookopslag, der handlede om brunsvigerbudding (man er vel fynbo) – men kunne ikke helt beslutte mig for, hvad jeg skulle tænke om det. Umiddelbart lyder det jo lidt som helligbrøde ? Men hvad er din dom? ?

    1. Oh yes, til Maries bog reception i torsdags. Det smagte vidunderligt og jeg synes så absolut det var en hyldest til brunsvigeren ♡ Klem E

    1. Tusinde tak :) Hos Ofia på Frederiksberg Allé. Har gået der i 2 år nu og er SÅ tilfreds. Knus Emily

  4. Hej Emily. Super lækkert hår! Jeg er lige flyttet til byen og leder efter en god frisør. Kunne du lokkes til at fortælle, hvilken én blandt frisørerne du bruger hos Ofia? :-) På forhånd tak. :-)

      1. Ej, undskyld – nu så jeg lige, at du allerede havde svaret på det ovenfor…;-(

        Får du lavet refelkser eller balayage – eller hvordan?

          1. Tak for svar;-)

            Hvad synes du forskellen er? Hvorfor vælger du balayage?

            Tak for hjælpen!

          2. Fordi jeg ikke vil have en udvoksning ;) Balayage giver mere en glidende overgang og så kan jeg nøjes med at få det opfrisket 1-2 gange om året :)