1. The return of…
… the English Muffin. De var på weekendmorgenbordet stort set hver eneste uge i min barndom. Nogle gange med et spejlæg på og af og til et pocheret à la Eggs Benedict, men oftest bare med smør og honning. Og det gjorde de godt, de er nemlig nogle små smørsvampe, de engelske muffins. Mine forældre købte dem hos Irma, der stoppede med at føre dem for nogle år siden (jeg blev oprigtigt ked af det), angiveligt fordi fabrikken i England brændte. Men nu er de tilbage. I en økologisk danskproduceret udgave lavet af Jalm & B. Du finder dem i Irma ligesom i gamle dage, men denne gang ligger de på køl.
☆
2. Årets ‘samarbejde’
Glem alt om Louis Vuittons Masters Collection og andre potente samarbejder. Mochinos My Little Pony-capsule collection er årets vinder, hvis I spørger mig! OMG! Cuteness overload og så herligt at det er de ægte, gammeldags, buttede ponyer, som jeg kender dem fra min barndom. De var mit absolutte yndlingslegetøj og jeg må simpelthen have fingrene i en ting eller to fra kollektionen. Se mere (inkl super kitch video) hos Moschino.
☆
3. Velour 7’er
Jeg mangler (virkelig!) ikke flere stole, men hvis jeg gjorde, så var en af de velourbetrukne 7’er-stole fra Lala Berlin x Fritz Hansen-samarbejdet højest på ønskelisten. Måske jeg kan finde plads til taburetten?
☆


