{Enhjørning power bank. Enough said}
Det var ikke bare tirsdagen, der var en ommer sidste uge. Hele ugen var for at være helt ærlig, noget træg og tung at komme igennem og jeg skulle helt hen til weekenden før humøret klarede op for alvor og alting blev lidt mere overskueligt. Heldigvis var der også mange små, rare ting og øer af glæde og (jule)lys. Nogle af dem afbilledet her.
Denne uge er til gengæld startet helt rigtigt og med pluspoint på overskudskontoen. Jeg har skrevet om det før, men jeg er SÅ dårlig til at have en dårlig dag (eller uge) og går straks lidt i panik over om energien, inspirationen og motivationen har forladt mig for bestandig, i stedet for netop bare at se det som en lille fase, der er uundgåelig, men heldigvis ikke statisk. Så prøver jeg at minde mig selv om det her lille Banksy-ordsprog: If you’re tired learn to rest. Not to quit.
Jeg håber, at I også får en god, let og lys ny uge ♥
Ps. Jeg er lidt bagud med at svare på kommentarer fra weekenden. Hvis ikke jeg når det i aften, så skal jeg nok få svaret i morgen. Så dejligt når I ‘snakker med’ og glæder mig altid til at læse og svare :)
{Den fineste buket, der lyste tiltrængt op}
{Tæller ned til på fredag og glæder mig til at åbne alle mine julekalendre. Her fra Simply Chocolate og Clinique}
{Mød den lille ny. Måtte til sidst indse at min 5 år gamle kæmpe-monstera ikke kunne mere og den har nu fået en fin, lille efterfølger. Har afskårne blade fra den gamle stående rundt omkring i lejligheden, så den er her lidt endnu. Og ja, man kan åbenbart godt knytte sig tæt til en plante…}
{Julefrokost med pigerne i lørdags. Inklusiv storstilet pakkeleg. Maden fik vi fra Cofoco og den var så lækker. Drømmer stadig lidt om hønsesalaten}
{Søndagens dåbsbarn. Søde, lille Emma}