Inden jeg mødte Drømmemanden ejede jeg ikke hyggetøj. Jeg tog tøj på om morgenen og det tog jeg så først af igen om aftenen, når jeg skulle i seng. Altså med mindre jeg trænede eller lignende i løbet af dagen. Og mine veninder syntes altid det var mystisk, at jeg ikke havde et par hyggebukser med, når vi var på skiferie eller i sommerhus.
Men så mødte jeg Nikolaj. Og da vi fejrede vores allerførste tømmermandssøndag sammen hjemme hos ham, da vi lige akkurat var blevet kærester, så kiggede han på mine skinny jeans og sagde: “Skal jeg ikke lige finde et par joggingbukser, du kan hoppe i, så vi kan slappe af?”. Det siger man jo ikke nej til, når det er ham, man er dødforelsket i, der spørger. Og så var skaden sket. Og jeg tænker således, at det lidt er hans egen fejl, at han nu oftest ser mig i afslapningstøj. Fordi han som regel går tidligst og kommer sidst hjem, nu hvor jeg primært arbejder hjemmefra.
For faktisk er jeg ofte ude i 3 tøjskift på en dag. Og det er ikke på modebloggerfacon, hvor jeg skal have foreviget flere forskellige smarte outfits i løbet af en dag. Nej det er snarere, fordi jeg som regel når at have hyggetøj på både morgen og aften og så også både er i træningstøj og almindeligt tøj.
Jeg klarede 29 år uden at eje joggingbukser og deslige og nu er det, det første jeg trækker i, når jeg kommer hjem om eftermiddagen. Ved ikke helt, om det er godt eller skidt, men det føles nu engang meget rart og I var flere, der spurgte til mit bløde tøj i det her indlæg, så tænkte at det var oplagt at flikke en hel lille hygge-og-afslapnings-shopping-guide sammen. For hyggetøj kan altså godt være både lunt, lækkert, blødt OG pænt.
Hyg løs! ♥
Reklamelinks:
- Halstørklæde i uld og alpaca med striber fra Önling
- Hjemmesko med blødt foer fra Flattered
- Stribede bukser med lommer fra Aiayu
- Hårklemme med blå striber fra Pico
- Morgenkåbe i vasket hør fra H&M
- Sweater med turtleneck fra & Other Stories
- Tynd plaid i hør og bomuld fra Ellos Home
- Krus Fluffy Unicorn fra Studio Arhøj
- Fluffy hjemmesko fra J.Crew
- Lang cardigan i strik fra Selected Femme
- Sokker i merino uld fra Dilling
- Naturligt duftlys Wood fra Karmameju
- Bukser med ribkant i velour-tekstur
fra Noa Noa
- Oversized strik i uldblanding
fra By Malene Birger
- Tekande fra Claska
