Som I måske kan fornemme på billederne her (som jeg i øvrigt knuselsker!), så er det et stykke tid siden, de er taget. Et halvt år efterhånden. Og det siger ikke så lidt om hvor meget og længe, jeg har taget tilløb til det her. For selvom Penny ikke har boet herhjemme i lang tid, så bliver det på en måde mere virkeligt, når jeg deler det med jer. Og når det bliver mere virkeligt, gør det mig også endnu mere ked af det.
Det er sjovt nok meget sværere for mig at tale om, end alt det der ‘bare’ vedrører mit eget helbred, som jeg delte med jer i sidste uge. Ja, det er lidt af en Pandoras æske, jeg har åbnet op for i disse dage.
Men – dyb indånding herfra – Penny er flyttet hjemmefra. Lige på ét punkt er Drømmemanden nemlig ikke særligt drømmemandsagtig. Overhovedet. Han har nemlig astma og allergi og kan ikke tåle hund. Og selvom vi håbede på det bedste, så går den ikke længere. Det slår sig på luftvejene og giver voldsomme astmaanfald og den slags skal man altså ikke døje med dagligt. Vi prøver selvfølgelig at finde en løsning, fikse ham, kurere ham. Men den slags tager tid, hvis det overhovedet er muligt i dette tilfælde.
Så nu bor Penny hos mine forældre og mens jeg er ret ulykkelig over ikke at have min elskede, allerbedste hundeven hos mig hele tiden, så er jeg glad helt ind i hjertet over, hvor godt hun har det. Hun nyder pensionisttilværelsen og sit daglige morgenspejlæg og al tiden og turene og nusningen. Og godnatkiksene.
Hun bliver med andre ord snotforkælet og jeg står stadig for meget af hendes motion og træning. Jeg går ture med hende dagligt (heldigvis bor mine forældre ikke så langt væk, medmindre de er i sommerhus) og har således fået en rolle à la weekend-far i hendes liv. Det er mig der kommer og tager hende i skoven/på stranden og laver fis og ballade, leger med hende, køber åndssvagt legetøj osv. Og når mine forældre er ude at rejse, flytter jeg hjem til dem og passer hende.
Hun har altid været meget hos dem, men nu er det så med omvendt fortegn og hun har det vitterligt så dejligt. En mere rutinepræget hverdag (noget hun elsker) og hun er sjældent alene hjemme. Og det trøster mig sådan, at hun er glad, når jeg savner hende og føler jeg har svigtet mit ansvar. Tårerne stiger op i øjnene på mig, mens jeg skriver det her. Jeg savner så utroligt meget, at have hende om mig. De af jer, der har hund kan nok forstå det.
For selvom jeg ser hende så ofte og hun stadig er en stor del af mit liv og omvendt, så er det ikke det samme som at have sin hundemakker hele tiden. At de er vidner til ens liv og man til deres. At stå op sammen og gå morgentur og nyde deres glade hundesmil og små finurligheder. At de lige kommer og lægger hovedet på ens lår og skal kæles lidt. Og så videre og så videre. Listen over gode hundeøjeblikke i løbet af en helt almindelig dag, er lang, hvis I spørger mig.
Jeg har haft flere hunde før, både som barn, ung og voksen, men jeg har aldrig før følt så stor samhørighed med en hund som Penny. Hun er min doggy soulmate og uden tvivl en once in a lifetime dog, som det hedder populært i hundeverdenen. Hun forstår altid præcis, hvad jeg mener eller hvordan jeg har det og omvendt. Uden at det skal lyde alt for flippet, så føles det faktisk som om vi kan tale sammen. Eller om ikke andet kommunikere uden misforståelser. Og selvom det er en frygtelig stor sorg, ikke at kunne have hende hos mig, så er jeg utroligt taknemmelig over, at have været heldig nok til, at hun blev min hund og ikke mindst over at mine forældre har givet hende verdens bedste hjem, hvor jeg stadig kan hænge ud sammen med hende. Bedste, lille pletnæse ♥
Jeg håber og ønsker så inderligt, at der kan gøres noget ved Nikolajs allergi og ellers så drømmer jeg i mit stille sind om at flytte i et delehus eller lignende med mine forældre (altså dele et hus, hvor vi kunne have en hundefri etage), så jeg igen kan have Penny i min hverdag. Vi får se. Indtil videre fungerer denne løsning i alle tilfælde og hundedyret har det godt og manden ligeså og det er det vigtigste ♥
Billederne har bedste Julie Bjarnhoff taget til Pennys (og min) store glæde. Julie har nemlig også et stort hundehjerte og jeg elsker hvordan hun har formået at forevige vores bånd og ikke mindst Pennys hundesmil.
Åh det rammer lige i hjertet.. sikke en sorg. Men hvor er det godt i får det bedste ud af det og du stadig kan se hende. Her kan manden heller ikke tåle hund. Og jeg havde forsvoret at jeg ikke skulle være sammen med en der ikke kan tåle hund.. men sådan fungerer kærlighed jo ikke.. håber i finder en kur der dur! Alt det bedste til jer allesammen :)
Åhh jeg ville dø hvis min hund skulle flytte hjemmefra. Jeg føler. virkelig med dig.
Puha, får helt tåre i øjnene af at læse det! Det glæder mig at høre I har fundet en god løsning for jer alle og du stadig har hende tæt på dig!
Håber det bedste for jer alle!
Åh nej altså ? Jeg ved ikke om græsallergi og hundeallergi er på samme måde, men jeg har været meget voldsom græsallergiker, men sidste år deltog jeg i et forskningsprojekt hvor jeg blev vaccineret mod græsallergi, men fik vaccinationerne direkte i lymfeknuderne. Og DET har hjulpet selvom alt andet ikke hjalp. Jeg ved dog ikke om man kan få en tilsvarende Penny-vaccine ?
Åh, Emily, det gør så ondt i hjertet at læse! Jeg hører også til dem, der knytter sig meget til dyr, og jeg får stadig tårer i øjnene, når jeg tænker på min gamle katteven, som jeg måtte give væk af lignende grunde for flere år siden. Men hvor er det dejligt, at du stadig kan se hende så tit, som du kan. Kram
Fantastiske billeder. Du fik også tårerne frem i mine øjne- jeg kan Så godt forstå dig. Er selv den største hunde elsker og kan slet ikke holde ud at tænke på, ikke at vågne op til Lucca, vores golden Retriever, hver dag. Men fantastisk løsning trods alt, så Penny stadig er i dit liv. Håber det bedste for jer. ❤️
Hej Emily! Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvad I har prøvet mod allergien, men jeg har døjet med pollenallergi og allergi overfor kat i uendeligheder. Så hørte jeg om Ivan Kaffka i Rødovre, som har været min mirakelmand! Via akupunktur har jeg ikke længere symptomer på ovenstående allergier. Det kunne måske være værd at prøve :-) (selvom det kan lyde skørt med akupunktur. Jeg troede ikke på det kunne hjælpe i starten, men jeg siger dig, jeg tog fejl. Det er noget mystisk noget ;-))
Åh dit indlæg ramte lige i min hundemorhjerte, så tårerne stadig triller ned af kinderne. Jeg føler virkelig med dig. Men hvor er det dog heldigt, at du har dine forældre så tæt på, at du kan se hende tit! Jeg hepper på, at I får kureret den dumme allergi.
Det gik lige i hjertet ❤️ For 4 år siden måtte jeg skille mig af med min bedste hunde ven og jeg havde desværre ingen familie eller venner der kunne tage hende. Hun bor hos en rigtig dejlig familie og jeg ved hun har det godt, men hold nu op hvor gør det stadig ondt i hjertet når jeg tænker på hende. Det er en sorg og et savn jeg aldrig kommer mig over. Så jeg forstår hvad du går igennem, det er hårdt ❤️
Åh nej… Det må være absolut frygteligt. Jeg mistede min bedste gå partner in crime den 6. januar sidste år. Efter næsten 12 års makkerskab. Jeg blev voksen med den hund ved min side. Han var der da vi fik Børn, jeg startede nyt studie, fik nye jobs, igennem sorger, stress forløb og livskrise. De daglige gåture var mit fristed, og med ham ved min side var det aldrig ensomt. Jeg var seriøst i sorg det meste af et år efter, vi havde mistet ham. Han var så stor en del af mit liv! Så selvom du ikke har mistet Penny, så kan jeg fuldstændig sætte mig ind i hvordan, du har det. Og jeg synes ikke du har svigtet. Synes du virker som en fantastisk, velovervejet og meget kompetent hundeejer. Min mand har i øvrigt også allergi. Det var Ikke et problem hele tiden, men med jævne udbrud af rendende næse, vilde nyseanfald og røde øjne. Det er helt stoppet efter vi ikke har hund mere. Så tænker ikke vi får hund mere… De bedste hilsner
Det triller ned af kinderne når jeg læser det her indlæg jeg stod for 4 måneder siden i helt samme sitation at lade dem flytte hjemmefra selvom man inderligt ikke vil. Følelsen af man svigtet gør nok allermest ondt, man lovet jo de skulle blive hos en.
– Men dejligt penny stadig er tæt på dig, og så krydser vi for manden din med tiden kan tåle hende. :)
Århhh?? Det må virkelig være hårdt. Man kommer jo til at knuselske de små tossede kræ❤️ Godt at hun kan være hos dine forældre.
Får simpelthen tårer i øjnene, det må være SÅ hårdt! Du beskriver det at have hund så smukt. Hvor er det heldigt at hun har det så godt hos dine forældre!
Jeg stod for få år tilbage i samme situation. Min nye kæreste (idag min mand) kunne ikke tåle min hund, verdens bedste hundeven Brian, så mine forældre fik en ny roomie. Idag er jeg glad for at det blev sådan men det efterlader bare et tomrum når man som jeg elsker at have dyr tæt og især når de er ens bedste (firbenede) ven ❤️ Knus til dig
Åh det må været så svært!
Jeg kan lige komme med min erfaring: Min far har hele sit liv været ultraallergisk overfor hunde. I sit sene voksenliv startede han i et vaccineforløb (der ligger et specialiseret allergihus i Brønshøj – jeg har selv gået der ifm. pollenallergi. De er så søde og dygtige). Det tog 5-6 år, men i dag er han total allergifri og mine forældre fik hund for 6 år siden. Så det kan lade sig gøre. Måske det ikke vil lykkes 100%, men bedre vil det højst sandsynligt kunne blive.
Så trist å lese, Emily.. Men så godt at du har tatt en avgjørelse og funnet en løsning som er til det beste for både Penny og deg! Jeg kan bare tenke meg hvor vondt det må være for deg uten henne, og får nærmest tårer i øynene av å tenke på det. Jeg håper dere får være sammen igjen snart ❤️
Ååh Emily, for søren… Vandet står ud af mine øjne ? Som trofast læser og følger herinde og på instagram, så er man slet ikke være i tvivl om hvor meget Penny betyder for dig , og hvor glad hun er for dig ❤️ I er match made in heaven ? Jeg krydser ALT for at I finder en “kur” til Nikolaj, eller det fine alternativ med et delehus med dine forældre ?
Kære Emily,
Har prøvet præcis det samme som dig! Havde min elskede vuf, mødte drømmemanden som havde allergi, vi prøvede alle behandlinger man kunne prøve/købe og alt medicin der kunne tages mod allergi.
Først da en allergilæge fortalte, at ophold sammen med hunden nu var potentielt livsfarligt, der gav vi op. Hun boede også hos mine forældre og havde det pragtfuldt <3 Men jeg savende hende, havde dårlig samvittighed – og manglede bare min hundeven.
Det tog mig en del år at acceptere at jeg ikke skulle have hund (eller andre dyr) nogen sinde i resten af mit liv…
Men det positive er, at man (forhåbentlig) har sin drømmemand resten af sit liv! Kram til jer
Årh det kan jeg godt forstå gør ondt ❤️ Men hvor er det rart trods alt at hun kan være ved dine forældre! Kram herfra ⭐️
Av det ramte også lige i mit hunde(mor)hjerte ?❤️ Jeg er helt ked af det på dine vegne. Heldigvis har I fundet den bedste løsning, hvor Penny stadig er en stor og vigtig del af familien men med mere tid hos hundebedsteforældrene. Lidt ligesom en forlænget ferie. Hun vil jo altid være dit hundedyr ?❤️ Kram R
Sikke noget skidt ? men hvor er det godt at du stadig har Penny i dit liv ☺️ Vi havde zebrafinker da jeg var barn/stor pige, men desværre udviklede jeg allergi og vi måtte skille os af med dem. Det var jeg virkelig ked af, for det var så hyggeligt og livligt med dem. Jeg er aldrig helt kommet over allergien, men det er heldigvis ikke så slemt som dengang, jeg kan sagtens være hjemme hos nogen med kæledyr. Dog skal jeg ikke selv have et kæledyr, det vil få allergien til at bryde for meget ud. Krydser fingre for at I finder en god løsning på en fremtid sammen alle sammen ☺️☺️ Kh Maiken
Har aldrig haft kæledyr og skal nok heller ikke – tror bare ikke jeg er ‘typen’. .. Men (til min egen rigtig store overraskelse) det her gjorde mig altså rigtig trist på dine vegne!
– men dejligt at I har fundet en god løsning, for alle!
X
Prøv allergikompagniet.dk. Jeg har hele mit liv haft mega allergi overfor alt. Men efter et par behandlinger der kan jeg tåle det meste. Det er lidt hokus pokus måske. Men det hjælper!! Jeg har altid haft hundeallergi, og mine forældre måtte også skille sig af med deres hund da jeg var barn. MEN efter behandlinger hos allergikompagniet kan jeg igen tåle hund. Og ikke bare sådan på besøg en ven med hund måden. Men jeg kan rent faktisk bo med en hund.
Årh Emily, hvor føler jeg bare med dig. Som en trofast læser gennem mange år, ved jeg hvor meget Penny betyder for dig! Jeg sidder med tårerne trillende ned af kinderne, fordi du er så skide dygtig til af skrive og sætte ord på dine følelser – og fordi jeg 100% kan sætte mig ind i det du skriver, da jeg selv er hundemor. Hvor må det bare være forfærdeligt – men du gør set rigtige. Kram og tanker til dig❤️
Årh, Penny ❤️❤️
Det tætteste min kæreste og jeg har været på at bryde op var for et par år siden, da vi diskuterede hund. Han er ikke allergi og har alligevel nedlagt veto – og jeg er helt heartbroken over det. Jeg har i perioder et lidt tungt sind. Ikke noget rigtigt alvorligt, men nok til, at jeg tror en hund ville gøre en stor forskel. Jeg har drømt om en hund så længe jeg kan huske og vedholdent svoret, så jeg ville anskaffe mig en, når vi flyttede ud af lejligheden. Og så nedlægger han veto. Han er verdens skønneste mand, og vi skal giftes næste forår, men lige på dette punkt kan jeg stadig føle mig SÅ ramt! De kære hundevenner ❤️
Som hundeejer føler jeg virkelig med dig, og jeg måtte også lige knibe et par tårer mens jeg læste. Det lyder dog til, at I har fundet den bedst mulige løsning, og jeg krydser virkelig fingre for, at det vil kunne lykkes at få hende hjem igen. Du beskriver det at have hund så rammende, at jeg føler mig ekstra taknemmelig over, at kunne have min egen hos mig <3
Så tror da fanden (ja,undskyld), at du har været nedtrykt! Jeg ville føle mig fuldstændig amputeret, hvis min hund skulle flytte ud. Fik virkelig en klump i halsen af at læse det her indlæg – hvor må det være hårdt! Håber inderligt, at I finder en løsning, om det så er allergikurering eller delehus. Og indtil da, hvor er det godt, at dine forældre ville “adoptere” <3
Av. Fra Italien. Hvor jeg er med mit nye drømmejob, der har ændret mit liv (ikke reddet, men noget i den retning) men betyder 6 mdr om året uden hund. Så jeg græder lige lidt. Hurra for forældre der passer og forkæler, men hold op hvor jeg savner drømmehunden.
♥️♥️♥️
Århh – søde du. Det er sgu da hårdt. Så godt hun stadig er tæt på og bliver i familien. Alle gode tanker herfra ?
Uhh det går lige i mit hundehjerte og giver en lille tåre i øjenkrogen. Det er helt utroligt et bånd man kan have til en hund og den kærlighed de giver en – det er livs medicin.
Jeg er glad for at høre at hun kan bo hos dine forældre og at i stadig kan se hinanden <3 Min kæreste kan heller ikke tåle hund, så "min hund" bor også hos miner forældre, som heldigvis kun bor rundt om hjørnet.
/Louise
Kære Emily
Hvor gør det mig ondt at høre, at din elskede hund ikke kan bo hos jer længere.
Jeg er selv katteallergiker, og måtte også i sin tid aflevere katten til andre. MEN: nu er jeg ikke allergisk længere. Jeg har også fået kat igen for ganske nylig faktisk og akt er bare fint!?.
Jeg har eller haft voldsomt allergi, men jeg har i de sidste flere år skåret ned på mælkeprodukter og det har gjort, at jeg med tiden kunne besøge venner, der havde kat og IKKE tage allergimedicin! Fær skulle jeg tage allergimedicin og kunne endda ikke klare at være der mere end nogle timer, så måtte jeg hjem. I de sidste 2-3 år har jeg ingen problemer haft med at besøge dem og helt uden medicin. Jeg er jo på papiret stadig allergisk for katte, men reagerer ikke mere på det.
Så mit råd ville være, at din mand måske skulle prøve at skære ned på mælkeprodukter. Jeg kender veganere, der også kan tåle kat, efter at de gik over til denne kost. Men så drastisk har jeg ikke gjort det. Jeg får stadig smør og ost i weekenden og andre retter med mælk, bare ikke om morgenen i form af yoghurt eller mælk etc.
Måske I kan bruge dette råd til noget.
Sidegevinsten har været, at jeg har langt færre sygedage end tidligere. Er fx. Næsten aldrig forkølet.
Mabge varme hilsner til dig Emily og tak for dine altid fine indlæg.
Knus Inge
Så fine billeder af søde Penny ? Håber snart, at I kommer hjem og leger med mig og Iggy. Stort knus og tanker fra os
Av, hvor den ramte lige i hundecentret af hjertet :-( Sender et stort kram til dig og Penny!
Matriklens 4-benede fik også lige et ekstra kram. De der hunde bliver jo en del af familien, og man får – uanset hvor flippet og sært det måtte lyde – et særligt bånd til dem, måske især når man bliver voksen med dem gennem glæder og sorger. I den givne situation kan jeg ikke se en bedre løsning, end den I har fået med dine forældre, men derfor må det alligevel være hårdt for dig, at Penny ikke er der hele tiden.
Det sagt så også en hilsen til din mand, det er jo heller ikke sjovt for ham at døje med astma og allergi, og nu også må sige farvel til Penny. Jeg er selv voldsomt allergisk overfor kat, og det sætter sig i luftvejene, så jeg hiver efter vejret. Det kan gå, når jeg er på besøg hos venner med kat, men det er ikke realistisk at bo og have en hverdag, hvor man ikke kan få vejret.
Århhh – det var hårdt at læse. Jeg ved lige præcis hvordan du har det. Og selvom jeg troede kærlighed til dyr fik en anden proportion, når man fik børn (det gør den også) – og/eller flere og andre dyr, så tror jeg du har ret omkring “once in a lifetime dog”.
Mht. mandens allergi, så er jeg ret sikker på at der kan gøres noget ved den. Jeg er meget alternativt orienteret – og kan anbefale både kineosologi og healing. Det har i hvert fald forbedret min astma så meget at jeg ikke behøver medicin – og jeg bor sammen med to katte og kan omgås vores to heste uden problemer. Man behøver ikke at tro på det – det virker alligevel ;)
Knus og god Pinse :)
Jeg får helt tårer i øjnene og har lige krammet Torben lidt ekstra her til morgen efter det her indlæg – du er så god og sej venne ❤️
Hvor er det bare mega trist! Kan godt forstå, du er ked af det. Men manner, hvor dejligt med den løsning I har fundet trods alt. Det ville da være helt ubærligt, hvis du måtte helt af med hende, så I ikke længere havde hinanden i jeres liv. Masser af kærlighed til jer <3
Hjerteskærende…og meget synd for jer allesammen. Melder mig som hundepasser, hvis I skulle mangle en en dag.
Åh! Stort kram til dig. Det må være mega hårdt at undvære hende.
Jeg er selv allergiker og ved hvor ubehageligt og uudholdeligt det er at gå at hive efter vejret – så vil bare sige wauv for en gestus overfor Nikolaj. Det vidner om stor kærlighed :-)
Åh føler med dig!
Jeg ved ikke om han er allergisk overfor fx græs, birk osv, men min mor var i mange mange mange år meget allergisk overfor græs, pollen, birk, hund, hest, kat osv. Hun blev over nogle år vaccineret mod birk + græs, og det virkede hel fantastisk. OG så betød det at hendes hundeallergi også forsvandt! Som i at hun idag har hun der sover i sengen og det hele. Det er vist fordi hund var krydsallergi med nogle af de andre. Hun anbefaler ALLE at blive vaccineret hvis det er muligt.
Kram
Ååhhh, søde Emily❤. Sikke en beslutning at skulle tage…. jeg kan følge dig i alt, hvad du skriver og får også helt tårer i øjnene. MEN, det vigtigste er at både hund og mennesker har det godt?
Av. Jeg kan kun forestille mig hvor ondt det må gøre, at måtte lade sin hund flytte hjemmefra. Dejligt at hun stadig er i nærheden, har det fantastisk godt og du får hende set på daglig basis <3
Håber med tiden, at din drømmemand kan få lidt bugt med sin allergi!
Ååh hvor jeg kender den følelse alt alt for godt! Vi har måtte afgive vores hund, også til de sødeste pensionister, som bor i et rigtig hundehjem, og hvor hunden altid kommer i første række, da vores børn begge har allergi og voldsom astma og ikke kan være i nærheden af dyr med pels.. vores elskede hund gennem 9 år har fået et nyt hjem hvor han heldigvis har det rigtig godt, men det gør ikke savnet mindre!
Jeg har ikke selv dyr, men jeg fik simpelthen tårer i øjnene af at læse dit indlæg <3 Masser af kram til dig og virkelig dejligt at I har fundet en dejlig løsning for jer alle
Av, for pokker, jeg sidder også og tuder nu. Hvor er det bare så ærgerligt, men hold nu op hvor er det godt at I har kunnet finde den løsning I har ❤️ Men du har helt ret i, at det er de der hverdagsøjeblikke man savner. Jeg har lige været indlagt en lille uges tid og selvom jeg havde det helt elendigt og vidste at det selvfølgelig kun var en kort periode jeg skulle undvære dem, så savnede jeg vores tre så meget at hev i hjertet (og tvang min kæreste til at sende billeder af hver eneste kikse-uddeling og andre helt trivielle hverdags hunde-ting). Hvor er det godt at Penny bliver møgforkælet og stadig ses tit med sin hundemor og at hun kan være et sted der ikke er fremmed for hende. I en dødsvær situation på det være en stor trøst❤️
Puha føler med dig :(
Jeg er også meget allergisk, for bl.a. Hunde, katte og heste og astma.
Inden vi fik vores hund, startede jeg på at få allergi vaccine for hund hos min læge. Jeg mener det tog 5 år hvor man skal komme jævnligt. Man skal selv betale for vaccinationerne.
Men de penge er godt givet ud, vi har haft vores hund i 10 år og det er noget af det bedste jeg har gjort.
Har I overvejet at bruge homøopati?
Min hund lider af allergi og er pt i behandling med homøopati, og hun er meget finere i hud og pels nu end inden vi startede.
Og jeg er selv i en behandling mod migræne, og har faktisk ikke haft nogle anfald siden jeg startede.
Det er værd at overveje <3
Allerbedste damer! Tak ♡ For jeres rørende fortællinger, for at græde med mig og ikke mindst for støtte, opbakning, gode råd og tips. Det er SÅ uendeligt værdsat. Tak, tak, tak fra mig og Penny. I er de bedste ♡ Kæmpe møs og kram Emily
Sødeste Emily, Vi har været gennem præcist det samme her, dog uden allergi. Vi skulle flere år til udlandet og vores hund måtte finde nyt hjem hos mine svigerforældre. Jeg var utrøstelig omkring det i lang til, men da vi vendte hjem kunne vi ikke nænne at tage ham tilbage. Han har det bedre hvor han er nu, og vi får så lov til at passe ham når de gamle skal syd på :D. Nu er Louis verdens mest forkælede hund.
Kære Emily. Hvor synd for dig :( Min veninde har også slemt astma, men søsteren insiterer på at have 3 katte. De har luftrensere stående rundt omkring i hjemmet, som hjælper, også lukker de dørene indtil soveværelset, så der ikke er hår i sengetøjet. Det kunne eventuelt hjælpe hos jer? :)
Åh Gud føler med dig! Må være forfærdeligt, men naturligvis kommer Nikolajs helbred først. Dejligt hun har det godt og du stadig kan se hende ofte❤️
Kære Emily
Det er ikke en løsning på dit problem her og nu men på længere sigt er det genialt.
Jeg kan forestille mig du er en person der altid gerne vil have en hund i dit liv.
Din mandag kan få en vaccine ( et lille stik) hver mdr i så 3 og så vil han ikke længere have den allergi og det ville jo være rart for jer alle 3.
Jeg ved det virker og jeg synes du skal undersøge det nærmere.
Jeg er ikke bosat i Dk men i Spanien og her kan det lade sig at gøre. Så jeg går ud fra det samme er gældende i Dk.
Held og Lykke
Tak, hvor er du sød <3 Vaccinen virkede desværre ikke på ham (han har været igennem hele forløbet), men vi leder videre efter en løsning. Kram E
Hold op en smuk hund! Kunne ikke undgå at fælde en tåre, da jeg læste dette. Er selv født og opvokset med en hund i hjemmet, så ved udemærket hvordan du har det. Hunde er uundværlige! Det er bare så dejlige. Håber sådan for dig/jer, at der kan findes noget mod din kærestes allergi, så Penny kan være hos jer ☺️
Åhhh hvor jeg føler med dig. Kan sagtens sætte min ind i dine følelser. Jeg har selv en lille hund og vi har været sammen 10 år. Han skulle passes af mine forældre i Jylland her i sommers pga renovering i min lejlighed i Kbh. Jeg græd den dag, de hentede ham. Det var første gang vi skulle være adskilt. Men han havde det sååå godt hos dem og blev meget forkælet. Det gik og han er tilbage hos mig. Alt godt. Det gode er, at du stadig ser din hund og den bor tæt på dig plus pensionisttilværelse er ikke så dårligt haha stort kram
<3