Første omgang ‘dagens outfit’ i hvad der føles som hundrede år. Omtrent. Og godt med mønstermiks og farver. Nuvel, jeg er blevet mere afdæmpet på mine ‘gamle’ dage, men jeg kan altså godt rulle mig lidt ud af og til ;)
Som jeg pippede lidt om her, så havde jeg i den periode, hvor jeg havde det skidt, virkelig ikke den store lyst til at se på eller få taget billeder af mig selv. Nogle emner gik lige an, men at tage smart tøj på og få det foreviget i løbet af dagen, var ikke højt på min ønskeliste. Så jeg lod være. Men nu hvor humøret er vendt, så er glæden ved at klæde sig på (altså, har ikke været nøgen, gad bare ikke rigtigt gå op i det) også kommet tilbage og så skulle jeg da være et skarn, hvis ikke jeg delte det med jer.
I dag er humøret ekstra højt, for vi har i #koneklubben lige sat sidste punktum i den bryllupsbog, vi udkommer med til efteråret. Eller sidste i denne omgang og inden manusaflevering i alle tilfælde. Nu følger korrekturrunder, grafisk tilrettelæggelse og masser af finpudsninger, men vi er på vej og den bliver så god ♥
Og så er humøret også højt (og maven spændt) fordi de sko, jeg har designet for Flattered launcher i overmorgen. Måske endda allerede i morgen (noget web-teknik jeg ikke skal kede jer med), holder jer opdaterede uanset hvad, for glæder mig SÅDAN til at vise jer resultatet.
Dagen i dag har været brugt med kaffe ad libitum, med næsen begravet i manus til førnævnte bog og med at fylde billeder til samme i Dropbox. Det var en vidunderlig tur ned af bryllups-memory-lane og jeg kan slet ikke begribe, at det næsten er et helt år siden vi blev gift. Det føles uendeligt tæt på og langt væk på en og samme tid. Har også allerede samlet lidt til bunke, så jeg kan spamme jer lidt (igen), når vi rammer bryllupsdagen d. 17. juni. Og har bestilt overnatning på lækkert hotel sgu da.
Kan I huske, at jeg vandt en hotelovernatning? Det der med at bo på hotel i ens egen by er egentlig lidt skørt, men lige dén dag giver det god mening, så tænkte at det var alletiders mulighed for at indløse min præmie og dele den med ham jeg bedst kan lide. Glæder mig ♥
Fotos: Julie Bjarnhoff
reklamelinks: jakke Stussy | tee Wood Wood | nederdel Bash Paris | sneakers Naked x New Balance | taske Acne Studios | solbriller Komono