De her billeder blev taget i forbindelse med forsiden til Fit Living for ca. et års tid siden. Og de gør mig virkelig stolt og glad. Sidste år og ca. halvandet år forud for det, var jeg mere fit end jeg før (og siden) har været. I god form, med god udholdenhed og tilmed ganske stærk. Især det sidste, er ikke min spidskompetence. Det var langt fra det tyndeste, jeg har været i mit liv, men det er dér, hvor jeg har haft det allerbedst i min krop.
Jeg synes ofte at folk viser billeder à la det frem og siger, “jeg så måske glad og fit ud, men det var jeg ikke, jeg var ulykkelig indeni”. Helt ærligt, det var jeg altså ikke, jeg var pisseglad og havde det så godt. Men det havde min hormonbalance trods alt ikke, det må jeg så sande nu og efter en dejlig sommer, kom et mørkt efterår og læsset væltede for mig.
Jeg finder aldrig ud af præcis, hvad der var eller gik galt. Nogle eksperter mente jeg motionerede for meget eller for hårdt (hvorfor jeg stort set stoppede), nogle at det var kostrelateret (og her var og er rådene så mange og modstridende at man nemt bliver forvirret og modløs), andre at det skulle løses med en ordentlig omgang kunstige hormoner for lige at kickstarte systemet (og dér gik det så for alvor galt).
Havde du spurgt mig for et år siden, om jeg var sund, havde jeg svaret med et rungende: “JA!”. Jeg var fit, spiste sundt og varieret, sov godt (måske lidt for lidt) var glad og havde det godt oveni hovedet.
Men hvad er sundhed egentlig? Det er et stort spørgsmål, der findes hundredevis af svar på (i øvrigt sådan et spændende emne), men for mig handler det i alle tilfælde ikke i så høj grad længere om begyndende six pack, som det handler om en rask krop, hvor de basale hormonelle funktioner er i harmoni.
Det sidste er der, jeg prøver at komme hen nu. Jeg vil gerne løse og helbrede min PCOS. Om ikke andet tøjle symptomerne mest muligt og få balance i systemet. Og jeg er godt på vej og det gør mig glad og fylder mig med håb. Men det har også været lidt af en rejse. Hvor jeg har været udholdende og stædig og stolet på min egen mavefornemmelse, samt eksperimenteret med, hvad der virker for mig og min krop. Det betyder også, at jeg har fejlet undervejs, for at finde ‘det rigtige’ og det har været både en hård og lærerig rejse.
Mit hovedfokus er stadig på at få hormonerne til at spille. Og spille sammen. Men på den lange bane vil jeg også gerne have enderne til at mødes. Og være både sund OG fit. Og selvom jeg træner meget anderledes end for et år siden, så har et godt miks af yoga, barre, SUP og løbeture også sin effekt.
Jeg er ikke helt så fit, som jeg egentlig allerhelst vil være, men jeg er heller ikke så langt fra. Og jeg er – vigtigst af alt – glad igen.
Og det er godt og nok for nu ♥
Foto: Henrik Adamsen
