God påske

Rigtig god påske fra Penny og mig ♥

For mens Nikolaj er i Alperne og være konferencier for DM i Freestyle Ski & Snowboard, så råhygger vi i sommerhus. Med påskeæg, middagslur, boglæsning, quiz og spil med mine forældre og lange ture på stranden. Og med at nyde og kigge på alt, der springer ud og spirer frem alle vegne. Synes at de her brydningsfaser i overgangen mellem den ene og anden årstid, hvor alt er sat på spidsen, er noget af det mest utrolige og fineste. Jeg suger det hele ind.

Så jeg laver sådan nogenlunde det, jeg har drømt og fablet om de sidste mange uger. Holder påskeferie.

Dog fik jeg en lille forskrækkelse i onsdags, hvor jeg var til en ekstra scanning på Riget. En kontrol, fordi jeg har en kromosomfejl, der gør, at de er ekstra opmærksomme på blodpropper i moderkagen.

Og vores lille fyr så ud til at være netop det. En lille fyr. Især om maven. Forhåbentlig er det bare sådan han skal være. Vi er jo ikke ligefrem kæmper nogen af os. Men frygten er selvfølgelig, at han er lille, fordi han ikke får næring nok. Og det kom faktisk bag på mig, at han formentlig er så lille. Især fordi min mave er stor (ved godt det ikke hænger sammen, men sådan er alt jo ikke rationelt) og fordi jeg mærker så meget liv. Vi skal til endnu en kontrol om 3 uger og så bliver vi forhåbentlig både klogere, gladere og tryggere. Håber sådan, han vokser, som han skal.

Nuvel, “Gravhunde får gravhunde” som en sød veninde skrev til mig, at de havde fået at vide af lægen, da de stod i en lignende situation. Så det sætter jeg min lid til, indtil vi ved mere. Ingen grund til unødig bekymring.

Resten af påsken skal jeg spendere i sommerhus. Hvile, læse, gå flere ture, høre podcasts og generelt bare slappe af. Noget jeg måske ikke har været helt så god til på det seneste, netop fordi jeg har haft så meget energi og følt mig så godt tilpas.

Og så glæder jeg mig til at få min mand hjem igen. Og til at gå i gang med at bygge rede, skaffe gear (han får en fin second hand garderobe bl.a., samlet sammen fra søde venner og bekendte) og lave børneværelse. Nu må det snart være og vil gerne forberede og gøre fint.

Jeg ønsker jer en helt vidunderlig påske fuld af masser af knas og hygge med dem I holder af ♥

Kjolen er fra H&M Spring Conscious Collection og er en gave.

(Visited 4.308 times, 10 visits today)
❮ Påskelæsning: Venindebogen
Opskrift: Citronmåne ❯

Skriv en kommentar

23 Kommentarer

  2. Lidt det omvendte problem, men jeg fik at vide til en ekstra scanning, at jeg havde en meget stor fyr inde i maven (han måtte helst ikke være for stor, hvis jeg skulle have lov at
    føde ham vaginalt). Til opfølgende scanning 3 uger efter blev han målt langt mindre end først antaget, og det var den måling, der holdt stik, da han kom ud med flotte og gennemsnitlige 3755 g. Så bare for at berolige dig med, at de altså sagtens kan måle en del forkert. Når det er sagt har vi en lille pige i Mødregruppen, der kom ud som en lille stump på 2500 g og nu vejer 7+ kg (3 måneder), så de kan hurtigt komme efter det?? Ha’ en dejlig påske❤️

    Svar

  3. Min første blev også skudt i underkanten, så jeg blev også scannet ekstra, og bekymrede mig så meget, i stedet for at nyde det. Men han var fin og lige præcis, som han skulle være, da han kom ud. Lige omkring 3000 g. Pøj pøj?

    Svar

    1. Dejligt at høre og tak ♡ Prøver at lade være at bekymre mig og så længe jeg kan mærke ham, er jeg glad. Kram E

      Svar

  4. Kan godt forstå hvis du bekymrer dig, sådan en graviditet kan være en lang rutschebane og især med det I tidligere har oplevet.
    Nogle gange kan alle de ekstra scanninger også næsten være et problem i sig selv. Jeg blev også scannet mere end alm igennem sidste halvdel af min graviditet (tvillinger) og indimellem så tallene ikke korrekte ud, men de vokser jo forskelligt og det er ikke alle uger der nødvendigvis passer efter “skemaet”. Vores søn vejede 2060g da han kom til verden (35.6) og han har aldrig fejlet noget, været indlagt på neo eller fået nogen form for hjælp. Så lav vægt betyder heldigvis ikke nødvendigvis at der viser sig komplikationer.

    Svar

    1. Dejligt at det endte godt Mette og at det netop heldigvis gør det for de fleste. Men det er lidt et tveægget sværd med de ekstra scanninger. På en måde er man næsten helst fri, på den anden side føles det rart, at de er obs og holder øje. Hvis bare man kunne lade være med at bekymre sig ;) Kram E

      Svar

  5. Åh, man bliver bare bange, når der potentielt er noget “galt”. Også fordi man jo for pokker ikke rigtig kan gøre noget ved det (potentielle) problem!
    Uden overhovedet at negligere dine/jeres tanker og følelser omkring det, så må jeg give mange andre ret her; der skal ikke mange millimeter til, før lægen får et ikke helt korrekt mål ud af scanningen. Det har jeg selv oplevet ifm. vendingen af vores søn 2-3 uger før termin. Der bliver man scannet før og efter, og den skrappeste mokke af en overlæge konstaterede her, at “den er NOGET under gennemsnittet, da!” Og jeg blev så paf, at jeg slet ikke fik spurgt ordentlig ind til det, men det kostede godt nok mange frustrationer og bekymringer de sidste uger. Og så blev han født – og vejede 4400 gram og var 56 cm. Og altså, hvis dét var “noget under gennemsnittet”, ville jeg sgu nødig have lagt krop til en gennemsnitlig størrelse baby – eller en baby, der (oh gru!) var OVER gennemsnittet.
    Men igen; det er ikke for at negligere din bekymring. Blot for at være endnu én i mængden, der har prøvet noget lignende – med en lykkelig udgang – for at illustrere, at målingerne ikke altid er helt korrekte.
    Masser af tanker til jer. Jeg håber det bedste ?

    Svar

    1. Så dejligt at du også deler Signe, tak :)
      Og æv for en træls omgang at skulle igennem. Dejligt at det endte lykkeligt ♡ Af og til kan lægers kommentarer være meget ufølsomme, at man slet ikke forstår det. Hende jeg var hos, var heldigvis meget sød og cool. Og i mit tilfælde kan de gøre noget, hvis det er grundet blodpropper i moderkagen, at han ikke får næring nok, så er på sin vis glad for at de holder øje. Stort knus E

      Svar

  6. Jeg blev sendt til 2 ekstra scanninger, fordi vores baby så ud til at være for lille om maven. En ubehøvlet scanningslæge beskyldte mig endda for at være ligeglad og have en spiseforstyrrelse… (selvsagt nægtede jeg at scannes af ham de andre gange) og til det sidste jordemoderbesøg skønnede de også, at baby i hvert fald ikke vejede mere end 3 kg. Min datter vejede så næsten 4 kg ved fødslen :D <3

    https://nouw.com/satinawandel

    Svar

    1. Puha sikke en historie. Her er det også maveomfanget, der driller, men håber det ender lige så lykkeligt som hos dig. Kram E

      Svar

  8. Jeg har også været der. Blev scannet af andre årsager i uge 23, hvor de fandt hende til den lille side. Gik til tilvækstkontroller graviditeten ud, og hun blev hele tiden lidt mindre, til sidst 23% under gennemsnit. Lægerne var ikke bekymrede, da der var fint flow på og da jeg selv er 162 høj (faren 192 men det var min krop jo ligeglad med). Min datter blev født 37+6, vejede 2400, målte 46 og havde det forrygende. Hun fik 10 i apgar, og fik aldrig hjælp fra nogen kant. Det er ikke sjovt, når alt i sådan en proces bliver målt på gennemsnit og ‘normalitet’, men man skal huske, at de små også kommer i mange faconer! Min datter er stadig lille ift sine jævnaldrende. Men der er også nogle, der er store… og sådan dannes et gennemsnit…

    Svar

  9. Jeg prøvede også hele min graviditet med vores søn, hvor jeg hele tiden fik at vide af alle jordmødre – han er godt nok en lille størrelse når de skønnede, indtil 4-5 uger før termin en anden jordmoder sagde: HOLD DA OP der er meget baby herinde. Og jeg blev helt paf, fordi jeg hele tiden havde fået at vide, at han var en lille fims. Så var det lidt som om lemmingeffekten opstod og de andre jordmødre der senere kom med et skøn bare gik med på den vogn – og ud kom han med 3350 gram, og hvad der så viste sig at være usansyndlig meget fostervand som den ene jordemoder nok antog som værende “meget baby”. Det er noget skørt noget det med skøn/scanning indimellem :)

    Svar

    1. Det er så vildt, så mange historier jeg har fået (især på insta) om hvor ofte og hvor meget de kan skønne forkert… Dejligt det endte godt og håber vores også mere er en måleusikkerhed. Kram E

      Svar

  10. Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere om, hvordan du og din mand får det hele til at hænge sammen (kan ikke lige finde en bedre formulering, men håber du forstår). Jeg er i et relativt nyt forhold, hvor min kæreste ofte har en masse andre planer og projekter igang. Og det synes jeg er svært, fordi jeg gerne vil et fælles liv. Så jeg er super nysgerrig på, hvordan andre gør, og hvilke tanker andre gør sig om den slags. Jeg kan sagtens forstå, hvis det bliver for privat og du ikke har lyst til at dele. Men det ville være rigtig interessant at høre dine tanker:)

    Svar

    1. Altså i relation til hvad? Det med at lave ting hver for sig også? Tænker måske din kommentar er knyttet til det med at han var i Alperne i påsken og jeg var hjemme? :)
      Hmm…. det kan jeg måske godt skrive om. Dog er vi sammen næsten hver eneste dag ellers – men vi har en del aktiviteter og selvf job hver for sig – så ved ikke om jeg er den helt rette at spørge :)
      Kram E

      Svar

      1. Kan godt set min kommentar var lidt uklar, men tænkte netop præcis ift det, at han var afsted, mens du var hjemme i påsken. Det virker jo til, at I er rigtig gode til at få forholdet til at fungere, selvom I i perioder er væk fra hininanden:) Mange tak for dit svar!

        Svar

  11. Hej Emily.
    Jeg har fået to meget små børn, den ene vejede 2600 og var 47 cm lang. Den anden vejede 2700 og var 49 cm lang. Jeg var til utallige ekstrascanninger under begge graviditeter, både på baggrund af mit meget lille symfysemål (altså en lille mave) men også fordi fostrene har været små. Så de følte behov for at holde øje konstant, også selvom jeg har mærket masser af liv. Jeg har nu to skønne helt normale (dog ikke de største) ;) men helt velfungerende piger. Nummer to begyndte oven i købet at gå, da hun var godt otte måneder ;) Jeg tror umiddelbart ikke, du behøver være bekymret, men tro og stole på, hvad du mærker. Hvis du mærker liv og det føles normalt, synes jeg bare, du skal slappe af og nyde det.
    Hvor er du i øvrigt smuk. Graviditeten klæder dig <3

    De bedste hilsner Tilde

    Svar

    1. Tak søde Tilde og tak for at dele dine oplevelser. Håber også at det bare er en lille fyr, men at alt eller er ok. Kram Emily

      Svar