Det her kunne godt ende som en ode til lydbøger. For nok var jeg fan tidligere, men her i det tidlige moderskab, er lydbøger virkelig en redningsplanke for en inkarneret læsehest med begrænset tid til og mulighed for litteratur på papir. Nuvel, jeg får faktisk læst lidt mere end jeg havde regnet med og glæder mig til også at anbefale jer en lille håndfuld papirbøger snarest, men lydbøgerne både redder mig, underholder mig og holder mig nogenlunde opdateret på nye udgivelser.

Og når der ikke helt har været mulighed for at få læst nyeste værk fra Delphine de Vigan, en af mine yndlingsforfattere, i bogform, så er det altså den vildeste luksus, at kunne læse den med ørerne på barnevognsture eller når jeg har puttet Kurt og mig selv og lyset er slukket. Endda indtalt af Ellen Hillingsø. Og pludselig var det således både en litterær og dramatisk godbid af dimensioner. Haps ♥

I ved efterhånden, at jeg er en grådig og usnobbet læser. Det er ikke det samme som at være ukritisk, men jeg læser (også med ørerne) af mange årsager. Litteraten i mig læser for at blive forført af vidunderligt sprog og for at blive udfordret. Men jeg læser også for at blive underholdt og holder af gode page turners, hvad end det er romantik eller kriminalromaner.

Dermed ikke sagt, at de ting ikke kan flyde sammen. Når de gør det er alt jo blot ekstra lækkert, men det er mere for at sige, at det ikke slet ikke behøver at være højpandet for at tilfredsstille mig. Tvært imod, så er det jo dejlig med noget lidt mere letbenet og -spiseligt, hvis man eksempelvis kører på søvnunderskud og gerne vil have spændende lyttelæsning til barnevognsturen eller som akkompagnement til at hænge vasketøj op.

Faktisk er det min erfaring, at man lidt nemmere ‘glider væk’ fra lydbøger end papirbøger, især hvis man er ny lytter og derfor er det godt at starte med noget spændende og noget, der nemt fastholder ens opmærksomhed. For man har ret beset både hænder og øjne frie, når man lytter og det kan både være en velsignelse (fordi man kan lave andet imens), men også en forbandelse (da det så bliver sværere at være nærværende omkring det man hører). Men man kan øve sig og jeg lover, at det bliver bedre :)

Et mentalt kram

Jeg er også begyndt at høre lydbøger, uden at lave noget som helst andet imens og det kan altså anbefales. Det minder mig om mine bedste meditationsstunder og er en virkelig god nærværsøvelse. Jeg gør det, når Kurt sover lur og så ligger jeg og putter med ham og lytter. Eller også tager jeg en halv time på sofaen (indrømmet, det sker ikke så tit), hvor jeg kigger ud på himmelen og skyerne, der passerer, imens nogen er så gode at læse op for mig. Sidstnævnte gjorde jeg en masse, dengang jeg havde hjernerystelse og det er virkelig, en rar, rar pause for ens hovede. Kan varmt anbefales. Især her i den travle juletid. Måske bare en gang om ugen eller to. Hvad der nu er rum og mulighed for. Det er som et lille, mentalt kram, hvis man ellers kan give sig hen.

Uanset om I lytter på den ene elller anden måde, eller måske bruger lydbøger på en helt tredje måde, så vil jeg ønske jer rigtig god lyttelyst ♥

Den bedste julegave(idé)

Således erklæret lydbogsfan, kan jeg varmt anbefale at skrive et abonnement til Mofibo på ønskelisten eller forære et ditto i julegave til en man har kær. Det passer til alle aldre og interesser, for der er vitterligt noget for enhver smag i både fagbøger og skønlitteratur, idet der er over 150.000 bøger at vælge mellem i app’en. Og både e-bøger og lydbøger. Man kan forære et abonnement på henholdsvis 1, 3, 6 eller 12 måneder.

30 dages gratis adgang til Mofibo

Lige nu kan du få 30 dages gratis adgang til alle de mange e-bøger og lydbøger på Mofibo med koden ES2019 ved at signe up her. Tilbuddet gælder nye brugere og løber frem til d. 31. december 2019.

Jeres boganbefalinger

Og som sædvanligt, når jeg laver boganbefalinger, bliver jeg mere end glad for også at høre jeres. For det kan altså være lidt af en jungle. Så har du lyttet til noget dejligt og med en god oplæser for nyligt, så tip endelig mig og de andre :)

5 lydbøger jeg har ‘læst’ og kan anbefale

• De taknemmelige af Delphine de Vigan. Det her er godbidden, jeg skrev om i indledningen. Oplæst af pragtfulde Ellen Hillingsø, hvis stemme (og indlevelse) må være blandt landets bedste. Den lille roman handler om en ældre kvinde, der langsomt mister evnen til at tale og hendes kamp for at blive i sit hjem. De Vigan undersøger, som titlen røber, det at være taknemmelighed og det gør hun formfuldendt. Og noget så herligt (endelig) at se alderdom skildret så fint. Jeg blev sendt direkte tilbage til, da min egen mormor skulle på plejehjem og det var både smerteligt, rørende, men fik mig også til at trække bittersødt på smilebåndet.
• Fruen af Malene Lei Raben. Brutalt ærlig, selvbiografisk fortælling om et dramatisk mor/datter-forhold. Jeg blev fuldstændig suget ind i den stormomsuste historie og syntes både den var vidunderligt ægte og fuldstændigt forfærdelig. Sidste sagt i bedste mening. Det er nok de færreste, der kan spejle sig 1:1 i historien, men jeg tror nu, at mange der står deres (stærke) mor nær, kan nikke genkendende til bidder af den såvel som emner. Jeg kunne i alle tilfælde.
• Belgravia af Julian Fellowes. Var det noget med storslået romantik og historisk drama tilsat baller, tiaraer, udsøgte kjoler, tjenestefolk der sladrer, bortadopterede børn, skam og masser af snobben op ad? Kæmpe ja tak og anbefaling herfra. Hvis I er lige så betagede af Downton Abbey som jeg, så er det blot med at komme i gang. Denne fortælling fra Julian Fellowes, der netop også står bag Downton Abbey finder sted i 1840’ernes London og når først man er kommet igennem starten, hvor det som lytter er let at blive lidt forvirret over de mange navne, idet samme person både præsenteres ved for-, efternavn og titel i flæng, så bliver det mægtigt spændende. Og så er den oplæst af en af mine alleryndlingsoplæsere, Ghita Lehrmann. Helt perfekt juleferieroman!
• Det mystiske bibliotek af Haruki Murakami. Fineste, lille perle til Murakami-fans. Komplet med sære skikkelser og parallelle universer. Herligt, mystisk og én der lige skal have et par dage til at bundfælde sig. Den tager blot en lille times tid at lytte til, men jeg vil anbefale at man også frekventerer e-bogen, da der i den er nogle smukke, illustrationer af Kamila Slocinska til at akkompagnere den forunderlige fortælling.
• Kvinden i buret og Fasandræberne af Jussi Adler Olsen. Da jeg første gang stiftede bekendtskab med den danske krimikonge Jussi Adler Olsen, var det, da vi læste Selfies i bloggens læseklub. Jeg var godt underholdt, men ikke udelt imponeret, men så var I en del Jussi-fans, der sagde, at jeg altså blev nød til at læse Afdeling Q-serien fra en ende af og at mange af de andre bøger om Carl Mørck og co. var langt bedre. Det noterede jeg mig og indtil videre lader jeres anbefaling til at holde stik. Det er så godt og så dystert og uendeligt spændende. Så er man krimisulten og har man, som jeg, endnu Jussi til gode, så er det altså blot om at starte med Kvinden i buret efterfulgt af Fasandræberne og så ellers lytte derudad.

3 lydbøger jeg har lyst til at lytte til igen

• Alle mine morgener på jorden af Troels Kløvedal. Jeg har flere af Troels Kløvedals bøger på samvittigheden og i bogreolen. Et forfatterskab min far var betaget af og introducerede mig til. Denne – den sidste – er en fantastisk opsummering af dem alle og lidt til. Som et ekstrakt af søfareren og alle hans gode historier (herunder røverhistorier), hans livssyn og ikke mindst -appetit og -glæde. Jeg blev i så godt humør af at læse den, for det er både eventyr, men også en måde at anskue tingene på, som jeg gerne vil abonnere på (og forsøger at gøre det). Her er der ikke så meget pjat og brok, men til gengæld stor åbenhed. Bogen er indlæst af Thomas Leth Rasmussen og det er et godt valg.
• Kære Zoe Ukhona af Pelle Hvenegaard. Pelles personlige fortælling om brændende at ønske sig et barn. Et ønske der fører ham og hans kone gennem først fertilitetsbehandling og siden adoptionsmøllen inden de, mange år senere, kan stå med datteren, Zoe Ukhona i armene. Pelle læser selv op og det gør det ekstra personligt og ikke mindst rørende. Det er så fin og ærlig en fortælling om barnløshed og så er det spændende at høre den historie (der jo findes i lige så mange varianter, som der er barnløse) fra en mand.
• Den der lever stille af Leonora Christina Skov. Den har været i bloggens læseklub, men I var så mange, der tippede mig om, at jeg måtte lytte til den også. Og ikke uden grund. Leonora har selv indtalt og hvor man måske af og til kan føle, at der går lidt tabt, når man lytter, bliver der nærmest lagt til på denne måde. Så selvom man har læst den ‘rigtigt’ allerede, så er det et hit at nappe den som lydbog også. Og jeg har sådan lyst til at lade Leonora læse højt for mig igen. Pssst…. Læs min venindebog med Leonora Christina Skov her.