Noget af det, jeg er blevet spurgt allermest om, siden vi fik Kurt, er om jeg vil skrive et indlæg om at bære sit barn i vikle (eller bæresele), samt om jeg ikke ville udgive mit bud på hvilke ting, man egentlig skal bruge til sin nyfødte. Og dét kan I tro jeg gerne vil. Begge dele. Vi starter med viklerne nu og så kommer det med babygear i næste uge.

Allerede mens jeg var gravid, var jeg meget nysgerrig på det med at bære sit barn i vikle, slynge eller et andet bæreredskab. Jeg syntes intuitivt, at det virkede som en dejlig og naturlig ting for både mor og barn og således ønskede jeg mig – og fik af Nikolaj – en vikle i fødselsdagsgave en måneds tid inden Kurt kom til verden. Set i retrospekt ville jeg ønske, at jeg også havde taget et viklekursus eller en enetime med en bærevejleder inden. Så det må være mit råd til gravide med et ønske om at bære.

For når først man står med sin lille, ny baby, så bliver man skudt ind på en vild (og fantastisk) og stejl læringskurve. Og der er nok at se til, tage til sig og huske på. Oveni søvnunderskud og hormonsus ej at forglemme. Så hvis man kan rumme og overskue det i graviditeten, så kan det være en god idé. Og ellers går det nok også alligevel. Det gjorde det i alle tilfælde her. Jeg havde en time med en bærevejleder, da Kurt var et par uger gammel. Og indtil da bar jeg ham bare i armene og nød at ligge hud-mod-hud i sengen eller i sofaen. Så var jeg selvklart lidt mere ‘stuck’, men det har nu også sin charme (især set i bakspejlet haha).

Det er ikke fordi det er bedre (eller så meget anderledes for den sags skyld) at bære sit barn i bæreredskab end i armene. Men det kan være ret meget mere praktisk at have armene fri, for slet ikke at tale om nemmere. Især hvis det er over lang tid og hvis man har et barn, der gerne vil være meget i favn. Det er i øvrigt kun helt naturligt, hvis man har det og IKKE noget, der skal ‘fikses’ eller trænes væk. Faktisk er den bedste måde at ‘aflære’ det på, ved at lade dem få al den tryghed de behøver (i favn hvis det er det, der virker), for NÅR de er trygge, så tør de også søge ud/sove for sig selv i barnevogn eller hvad man nu ønsker sig.

Jeg ved godt, man ikke kan kalde det et eksakt studie, men Kurt er et strålende eksempel herpå. Han sov og hang på os, på vores mave/bryst, arm eller i vikle, det første lange stykke tid og han HADEDE at ligge i sin barnevogn med ganske få undtagelser. Nu sover han alenlange lure i sin barnevogn, når vi triller lurtur eller i den store flyder af en altanbarnevogn vi har stående på ja, altanen. Mit bedste råd til nye mødre må være at nyde og omfavne den tid, hvor barnet gerne vil/helst vil være på jer. Når først man ser tilbage, så føles det som et øjeblik.

Jeg har ELSKET og ELSKER at bære mit barn i vikle og bæresele fordi det har gjort det muligt for os at være tæt, men uden begrænsninger. Jeg har kunnet støvsuge, gå en tur eller forberede aftensmaden (dog ikke noget med varme pander eller kogende vand, når man har en baby på maven) eller hvad det nu måtte være, mens mit barn har sovet på mig og nydt at være tæt.

 

 

Sandt eller falsk? Baby må kun sidde i vikle eller bæresele 20 minutter om dagen.

Falsk: Man kan bære sit barn så meget og så længe man selv (og baby ej at forglemme) vil. Så længe barnet sidder ergonomisk korrekt i bæreredskabet. Og bæreredskabet altså tillader at baby sidder ergonomisk korrekt selvfølgelig. Der findes bæreseler, hvor baby ‘hænger’ i skridtet og med ansigtet udad fremfor at kunne sidde puttet ind mod mor (eller far) med korrekt hofteposition og C-formet ryg. Gå efter en god bæresele, der tillader en ergonomisk, god position eller en vikle, hvor du selv kan styre det.

 

Gode ting ved at bære

Inden jeg lister disse fordele op, så husk, at de altså ikke kræver et bæreredskab. De samme gode ting opnår man helt generelt, når baby er i favn. Bæreredskabet er snarere en hjælp til mor (eller far), når man bærer meget/over længere tid og til at aflaste armene/sørge for at man kan have armene fri til andet.

• At være tætte fremmer oxytocin-niveauet hos både mor og barn, hvilket fremmer tilknytning, amning og meget andet lækkert. Oxytocin er kærligheds- og nydelseshormonet og så er det også stress-hormonernes fjende nr. 1. Det mindsker altså både stress hos baby OG dig, når I er tætte.
• Alle bekymringerne om fladt baghoved bliver lidt mindre, slet og ret fordi baby ikke ligger så meget ned, hvis en eller flere af lurene er i vikle eller favn.
• (Næsten) Fuld bevægelsesfrihed for bæreren. Du har hænderne fri til daglige gøremål og sysler eller til eventuelle større søskende alt imens baby er tryg og tæt på dit hjerte.
• Og både hjertelyden og bevægelserne minder om det, de kender fra livet i maven = trygt. Derfor kan der også være perioder f.eks. under udviklingsspring, hvor det giver ekstra god mening at bære.
• Du kan nemt (ok, kræver lidt øvelse) amme i viklen eller bæreselen, hvis baby pludselig bliver sulten på farten.
• Det er en tryg måde for baby at opleve verden på. Bliver noget for meget, kan de nemt putte sig ind til mor og gemme sig væk for derefter måske at kigge ud igen, hvis nysgerrigheden melder sig. Samtidig kan baby se dit ansigt og nemt afkode hos dig om noget er farligt eller ok.
• Det er ALLETIDERS workout for bæreren og hvis du starter med at bære, når baby er helt lille er det også en workout der gradvis bliver hårdere i takt med at baby bliver tungere.

 

Sikkerhedsråd og retningslinjer

Det at bære kan nemt blive til en masse løftede pegefingre og ‘regler’. For nogle virker det så indviklet, at de aldrig kommer i gang. Og det er synd og skam. Hvis ellers man har et ønske om at bære selvfølgelig.  Men helt ærligt, ens fornuft eller mavefornemmelse stopper jo ikke med at virke bare fordi man har puttet sit barn i et bæreredskab. Så først og fremmest brug dem; fornuften og mavefornemmelsen, nå ja og tjek at barnet har det godt. Akkurat som du ville gøre, hvis barnet lå i barnevogn eller et tredje sted.

Men følgende er godt at have in mente, når man bærer:

• Baby skal have frie luftveje. Ansigtet må ikke være dækket af stof og baby hage må ikke falde ned på babys bryst.
• Baby skal sidde så langt oppe, at du kan kysse babys hoved. På den måde sidder de oppe mod på den hårde/flade del af dit bryst havner de ikke nede mellem bløde bryster eller med en halv striktrøje i munden, hvor det med de frie luftveje bliver tvivlsomt.
• Baby skal sidde som en lille frø med knæene over numsen (nærmest i et M) og med en krum, C-formet ryg.
• Viklen eller bæreselen skal sidde stramt. Formentlig strammere end du tror til en start. For at sikre optimal støtte.
• Kip babys bækken (tag fat ved hoften og træk let fremad og opad), når baby er på plads i vikle eller bæresele, for at få baby til at sidde i et ‘squat’ og med ryggen i C-form. Prøv at google eller se på Youtube, hvis det lyder som volapyk.
• Babys hænder må meget gerne være/placeres oppe ved babys ansigt. Men altså, nogle babyer tager selv hænderne ned. Sådan en baby har jeg. Han var også sådan en, der helst ville have næsen ind i mit bryst fremfor at have hovedet til siden, så det var nemmere at sikre frie luftveje. Sådan er babyer så forskellige og de vil ikke altid det ‘som teoribogen siger’. Det samme gælder ældre og stærke babyer, der kan holde sig selv. De sidder ikke nødvendigvis ‘korrekt’ i bæreredskabet, slet ikke når de er vågne og lystigt tager armene ud ad viklen, vrider sig rundt, kigger bagud og laver andre kunstner.
• Lad være med at sove med dit barn i vikle. Det kan blive varmt, klemt og farligt.
• Ingen varm kaffe eller te, mens baby er i bæreredskab. Du vil ikke skolde en lille, ny babykind. Det samme gælder madlavning. Ikke noget med at stege, koge eller brase med bebs på maven.

 

Vikle eller barnevogn?

Nu bliver det her jo lidt én lang propaganda for at bære. Men lad mig lige slå fast: Personligt har jeg elsket BÅDE at bære OG at have min baby i barnevogn. Jeg synes det kan noget forskelligt (og til hver sin tid) og jeg har virkelig været glad for at kunne ‘spille på begge heste’. I starten spillede jeg lidt mere på bærehesten og nu er det vognhesten der er mest i brug (i alle tilfælde hvis vi måler i antal timer pr. dag), men ville ikke have været nogen af dem foruden.

Der har også været et helt lavpraktisk aspekt i det. For nogle gange var det nemmest at have hænderne fri og bare tage baby på maven og så nappe en rygsæk eller skuldertaske og have minimalt med pakkenelliker, når vi skulle ud. Andre gange har det været noget så rart, at have ‘det rullende puslebord’ og ‘bagagerum’ med. Sådan en barnevogn kan virkelig være en base på farten.

Og så handler det jo også om hvad baby, men også mor, har lyst til. Jeg har haft dage, hvor jeg har ammet og båret så meget, at det kunne føles som den vildeste pause og et helt lille frirum, at Kurt sov i sin barnevogn. Fordi jeg slet og ret var helt ‘touched out’. Og omvendt har der været andre gange, hvor det eneste sted mit barn kunne falde til ro var på mig. Der er altså ikke noget facit eller korrek tid i vikle vs. barnevogn.

Først og fremmest handler det om hvor og hvordan man trives bedst. Især baby, men selvklart også mor.

Nogle babyer sover bedst i deres vogn, andre i vikle og for andre igen er en kombination god. Gør det der virker og føles rigtigt for jer. Bare I ikke afholder jer fra at bære, fordi I har hørt skrøner om at baby så aldrig kommer til at kunne sove for sig selv. Det er – heldigvis – gammel overtro ♥

 

Vikle eller bæresele?

Om man vil bære sit barn i strækvikle, fastvikle, ringslynge, bæresele eller noget helt femte er op til ens eget temperament, færdigheder og ikke mindst fysik. Så længe det bæreredskab man bruger er rart og ergonomisk korrekt for baby (og bæreren). Jeg har selv brugt og været glad for ringslynge, fastvikle og bæresele og har brugt de tre i flæng.

For mig minder alle tre egentlig meget om hinanden, for baby skal sidde på samme måde. C-formet ryg, knæ over numse, kippet bækken, højt nok til at bæreren kan kysse hovedet og med frie luftveje. Har man først lært at vikle rigtigt, er det en smal sag at sætte baby i og indstille en bæresele korrekt. Hvis jeg skulle nævne en fordel ved viklen, så er det at man kan sætte den helt skræddersyet og tilpasset helt ned i detaljen og være helt, helt tæt med sin baby. Som om man nærmest er ét igen. Et minus kan være, hvis man skal vikle ude og står med de mange meter stof på et beskidt gulv. Bæresele kan være lidt nemmere at starte op med og nemmere ‘på farten’.

For mig har der også været et overfladisk aspekt i at have flere forskellige muligheder: Fordi jeg har båret så meget, så har det været dejligt at have noget forskelligt på efter vejr og humør. Ligesom det er rart at have forskelligt tøj på af og til ;)

 

Hvad har man selv på?

Og apropos tøj, så er det et aspekt ved vikleriet, jeg har fået mange spørgsmål til. Hvad har man på, hvad har baby på? Hvad når man skal udenfor?

Jeg er helt klart tilhænger af at have baby så tæt på mig som muligt og så kunne tage tøj på (og af) udover os begge. På den måde er det meget nemmere at temperaturregulere (og mærke babys temperatur), hvis vi bliver for kolde eller varme. Og man undgår at vække en sovende baby ved at skulle tage tøj af, hvis man kommer ind udefra. Så som udgangspunkt har jeg haft en t-shirt eller skjorte (gerne noget ammevenligt) på og derefter baby i vikle eller bæresele. Og baby har som regel kun haft en bomuldsbody og ditto buks på + strømper. Men jeg har altså også et varmt barn. Er du i tvivl, så mærk efter i nakken. Den skal være varm og tør. Er den varm og svedig, har baby det for varmt. Er den kold, så skal der mere tøj på.

Hvis vi så skulle ud, så hue efter årstid på baby (solhat om sommeren, varm hue der går ned over ørene og i nakken om vinteren osv.). Uldfutter på baby, hvis det var koldt. Og så har jeg typisk taget en cardigan på, der kunne nå udover os begge. Derefter en jakke eller frakke, der ligeledes kunne lukkes om os begge (stadig frie luftveje selvfølgelig). På den måde kan man nemt tage sit eget overtøj af og hue og futter af baby, men uden at skulle til at pille trøjer af sig selv eller dragt af baby.

Det kræver selvfølgelig at ens overtøj kan lukkes om ‘babybulen’. Der findes særlige bærejakker (jeg har en fra Wombat London som jeg er så glad for), men man kan sagtes klare sig uden. Jeg har primært brugt en stor dynejakke i vinter, der nemt kunne nå rundt om os og holdt os begge varme.

Men altså, tjek din egen babys temperatur ved at mærke i nakken. Kurt er et virkelig varmt barn og har aldrig haft særlig meget på ham, heller ikke når han ligger i barnevogn. Ikke engang da vi var i Alperne i januar i sne og minusgrader. Han er som en lille brændeovn og koger, hvis jeg propper ham i for mange lag. For andre babyer er det måske anderledes.

 

Bærevejleder

Der findes SÅ mange dygtige bærevejledere og -entusiaster herhjemme efterhånden og jeg kan på det varmeste og kraftigste anbefale, at man får lidt hjælp i starten. Allerbedst inden baby kommer, som jeg nævnte i indledningen, men ellers kan man (det var det vi gjorde) få en bærevejleder hjem (eller måske pr. Skype eller udenfor i denne tid) til en times vejledning, et par uger efter fødslen. Så er man klædt super godt på og ved, at alt er ok og har tips, tricks og redskaber til at klare de mest almindelige udfordringer.

Det er ikke fordi, det er raketvidenskab at bære sit barn i vikle, slynge eller bæresele. Men omvendt ER det trods alt en barns ryg, hofter og generelle ergonomi, der er på spil, især hvis man bære meget og ofte. Så det er vigtigt at de sidder trygt, sikkert og korrekt. Det kan også give en sikkerhed og tryghed, at man lige får en kyndig til at ‘tjekke alt igennem’.

Der findes også mange gode videoer rundt omkring og hjælp at få i Facebook-grupper m.m. hvis ikke man har adgang til eller mulighed for at få 1:1 hjælp. Generelt synes jeg at viklefolket er SÅ søde og hjælpsomme, så det er bare om at række ud. Om ikke andet kan man blive henvist til én, der kan hjælpe.

 

 

Vores bærefremtid

Den måde vi har brugt bæreredskaber på har fulgt med Kurts udvikling og rytme. Det har egentlig været glidende overgange og jeg kan ikke huske præcis hvornår vi er gået fra det ene til det andet, men på et tidspunkt begyndte han at sove bedre og mere uforstyrret i sin barnevogn end når jeg bar ham i vikle eller bæresele. Ikke at det nogensinde var målet, men det er sådan hans udvikling har været. I dag sover han sjældent på mig (og hvis han gør er det ofte afbrudt og ikke så godt, som når han ligger for sig selv), men til gengæld bruger jeg stadig vikle og bæresele en masse, når han er vågen. Både når vi er ude i verden at opleve – bedste, tryggeste sted at se verden fra -, men også (i særdeleshed i skrivende stund), når man af den ene eller anden grund har brug for at have baby tæt på sig, men også have hænderne fri. Når baby er ude på narrestreger eller ked og urolig. Eller for at aflaste hænder og arme. Forestiller mig, at I er mange medmødre, der kender til ømme håndled, skuldre, albuer eller deslige fordi man bærer sin snart temmeligt tunge baby (dumt) på den ene arm.

Næste skridt for os er rygbæring. Så han stadig sidder trygt og tæt, men også kan se lidt mere ud på verden. Og så det bliver lettere for mig at bære. Sådan 10 kg + på maven kan altså godt mærkes ;)

 

Her har jeg fået hjælp og hentet vikleviden

Vito Slings – Maria der har Vito Slings (de lækreste ringslynger) lærte mig at binde og bære i ringslynge, da Kurt var to uger gammel. Tilbyder rådgivning pr. telefon m.m.

Baerbushka – Jeg havde søde Nanna ude til en viklekonsultation, hvor jeg efter en time følte mig så godt klædt på til og tryg ved at bruge fastvikle. Nanna var også god til at afmystificere, det at vikle og ikke mindst at give mig masser af selvtillid. Rart, når man er nybagt mor.

Bærebarn – Forretning med bæreredskaber i Jægersborggade på Nørrebro, hvor de kyndigt vejleder og guider. Også pr. web, hvis ikke man bor i nærheden.

Slyngejordemoder – Herligste Lotte øser generøst ud af bæreviden og -tips (og morliv) på sin kærlige og rummelige Instagram.

Artipoppe – udover at lave smukke vikler og bæreseler, så har de også en masse viklevideoer hvor man kan lære forskellige bindinger.

 

Ps. Hvad jeg har lært om amning.