De sidste uger har været hårde. Mildest talt. Vores elskede, lille dreng er syg og oktober har været én lang række af undersøgelser, indlæggelser og bekymringer. Og forhåbentlig kan vi snart få vished. Forhåbentlig er det hele snart ovre. Forhåbentlig stopper vores samling af ‘Theo-bamser’ snart. Vores tapre, seje, lille fyr klarer den, gør han ♥
Detaljer omkring forløbet holder vi til den nærmeste familie og venner. I alle tilfælde til vi er ude på den anden side. For at passe på os selv og hinanden. Og kunne fokusere helt på at gøre det bedste for vores barn. Tak for forståelsen ♥
Og vi bliver også passet godt på udefra. Både af førnævnte venner og familie, men også af hverdagens helte på Rigshospitalet. Tak ♥
Men nu ved I, hvorfor jeg er helt fra den og hvorfor jeg mangler overskud og kræfter.
Og I kan tro, at det varmer med hep, hjerter og gode tanker. Tak ♥
Og jeg nyder, at dele lidt af alt det, jeg plejer her og på Instagram. I det omfang jeg nu kan. For det er både et rart afbræk og et pusterum, men også en god øvelse i stadig at se skønheden i de små ting.
Og det har jeg brug for nu.
Mere end nogensinde ♥