Små ting

{Te og hjemmebagte scones hos Dubais bedste værtspar}

Jøsses!

Sådan har jeg vist aldrig startet en omgang af ‘små ting’ før, men der er en første gang for alting. Er lige kommet ind ad døren efter en rejsedag, der startede lige vel tidligt. Og som blev lidt for spændende grundet et overbooket fly og sidenhen vildt løb ud til gaten, da vi alligevel fik lov at komme med.

Som skrevet før, er jeg ikke så begejstret for gode ting der slutter. Ferier i særdeleshed. Så selvom jeg sædvanligvis er glad for mandage, så er jeg ret ramt i dag. Også fordi jeg ikke helt kan overskue den kommende uge. Noget der helt sikkert ser lysere ud, når jeg har fået noget at spise og ikke mindst sovet. Sådan er det altid. Når de basale behov ikke er dækket ind, så føler jeg mig tyndslidt og flosset og bliver nemmere væltet af pinden.

Så det er planen nu. At nusse lidt om og passe på mig selv. At pakke ud og komme i orden, det er jo som bekendt den bedste vej for mig – og mange af jer, har jeg lært – til at bevare eller genvinde fatningen. Og så gå en lang tur med sødeste Penny, som jeg har krammet og aet, så hun næsten er blevet hårløs, derefter spise den mad som min betænksomme familie medbragte ved hundeaflevering (meget taknemmelig!) og så skal jeg så tidligt i seng som muligt. Sammen med denne her bandit, som jeg allerede er halvvejs igennem efter dagens flyvetur.

Heldigvis findes der ikke nogen bedre kur mod mandagstristesse end at se tilbage på alle de rare ting, som har været den forgangne uge. Så i stedet for at rode mere i mine mandagsblues, kommer her små herligheder fra min uge i Dubai :)

ENGLISH RECAP: The little things that made my past week in Dubai even more special. 5 o’clock tea and homemade scones, being able to dress up and have bare legs on a tuesday, an amazing fruit and veggie market, a beautiful gown (in the bag), the cutest window and prettiest tiles.

{At kunne ‘dresse up’ OG have bare ben ude på en tirsdag}

{Det flotteste frugt- og grøntmarked}

{Bedste kjolekøb nogensinde. Og måske også dyreste. Satser på mange sommerfester og -bryllupper, hvor den skal luftes}

{Det her vindue i et mall. I kan nok forestille jer, hvad det minder mig om og jeg overvejer at lave en mini-udgave herhjemme}

{Fineste klinker, ville gerne have sådanne i køkkenet}

(Visited 3.690 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

15 Kommentarer

  1. Nøj, hvor ser de scones bare lækre ud! Og du ser da endnu lækrere ud i den nederdel for den sags skyld. Den er så flot! (:

  2. Jeg kan stort set heller ikke vente på at vi skal diskutere denne måneds bog.:-) Puhaa, den var jeg hurtig igennem.<3

  3. Ej må man ikke godt spørge hvor de der fantastiske sko er fra!? Jeg kan garanteret ikke gå i dem men MÅ eje dem alligevel! Nøj de er fine! :-)

      1. Det er dem fra dette indlæg ikke sandt ?
        Meget smukke. Og ja, Anna også blot som udstilling, hvis det er. ;-)

  4. Dejlige billeder, og der er næsten ikke noget værre en træthed efter en rejse, alting kan synes så uoverskueligt!