Små ting

{Morgenmad på Mirabelle med sødeste synkron-gravide barndomsveninder}

Den forgangne uge var både herlig og besynderlig. Min bog gik i trykken (og udkommer d. 11. juni!!!), jeg var til en masse møder, til onsdagsfest, holdt en mere end rar fridag med en mere end rar mand (tilbragt på sofaen, Papirøen og Ismageriet), var i IKEA at købe sager og planter til min have, i sommerhus at besøge mine forældre og en hulens masse andet. Altsammen med bonanza høfeber, så det føltes som om jeg oplevede alt med dykkerklokke på og det hele flød lidt sammen. Og så gjorde helligdagen torsdag også, at alt føltes lidt vendt på hovedet omend på en mægtig rar måde. Man burde have fri hver torsdag hva? Eller måske ville onsdag være endnu bedre?

Den kommende uge bliver også lidt pusseløjerlig og meget, meget, meget GOD. Fredag morgen drager jeg nemlig til Paris med 5 af mine bedste veninder for at forskudsfejre min 30-års fødselsdag. Det kan kun blive mere end fabelagtigt og jeg glæder mig som et lille (næsten 30-årigt) barn!

Jeg ønsker jer en dejlig uge og mandag :)

ENGLISH RECAP: The little things that made the past week special. Sunday brunch with old friends, a blooming apple tree right outside my window, playing with Lego, garden flowers, gourmet hotdogs, partying with good people on a wednesday and pretty tomatoes.

{At have det her træ i fuldt flor lige udenfor mit vindue}

{Legoleg og aftenhygge på Bryggen}

{Er noget så betaget af rhododendron for tiden og de holder tilmed fabelagtigt}

{Onsdag – og den efterfølgende fridag – blev fejret med Goma-hotdog, agurk/mynte/grapesalat, majs og G&T med gode mennesker på Foderbrættet}

{Og efterfølgende til Bitchslap release fest med samme stærke hold}

{I sidste uge var det æggene, i denne uge er det tomater, jeg har et godt øje til}

{Tomatskønhederne endte bl.a. i en farverig salat søndag aften}

(Visited 2.270 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

25 Kommentarer

  1. Få en binyrebarkhormon indsprøjtning hos lægen. Det hjælper virkelig på pollenallergi. Tidligere kunne jeg intet her i maj/juni og håndkøbsmedicin gør mig træt.

    1. Ja, det er nok det der er vejen frem. Bliver også bare endnu mere søvnig og døsig af de antihistaminer man kan få i håndkøb og så er jeg stort set lige vidt… Tak for ‘tip’ :) Klem Emily

  2. Ej altså Emily. Du skal da gøre noget ved den allergi, andet end medicin. Måske er det lidt sent i forløbet nu, men jeg ville forsøge alligevel.
    Du er velkommen i min klinik.
    Kh Catrine.

    1. Ja, det ser sådan ud. Det har ikke været så slemt de andre år, men er virkeligt hårdt ramt nu. Hvad består behandlingen af hos dig? :) Klem Emily

  3. Nu er jeg simpelthen nødt til at komme med et lille (muligt?) tip ift. det høfeber.. Få din læge til at udskrive antihistaminer – Telfast 180 mg – til dig. De fåes mig bekendt kun på recept. Udover dem kan du så supplere med øjendråber og næsespray om nødvendigt. Det er langt mindre indgribende end en steroid-injektion (binyrebarkhormon).
    Jeg er selv total multiallergiker, men ovenstående har altså virket for mig i årevis. Der kan selvfølgelig være dage, hvor det driller en smule, men slet ikke noget uudholdeligt. Lykke til med det :-)

    1. Får både antihistaminer (ikke Telfast, men andre på recept + Flixonase næsespray) og er stadig helt groggy :(
      Men måske jeg skal prøve at skifte antihistaminer. Tak for tip og omsorg under alle omstændigheder :) Klem Emily

  4. Hej Emily :)
    Hvor kommer man til at kunne købe din bog? Jeg glæder mig sådan til at læse den!

    De bedste hilsner

    1. Hej Nicoline,
      I de fleste boghandlere, på saxo.com m.fl., skal nok sige til når den kommer :)
      Ih hvor er jeg bare glad for at høre det!!!
      Knus
      Emily

  5. Manden min slås også meget med høfeber, det fylder virkelig meget i den periode det står på. Kan godt forstå det med glasklokken, føler også min mand bor i sådan en forår/ sommer.
    Nu er der 2 ting at se fremtil d. 11 juni din bog og min fødselsdag :0)
    Håber du får en fantastisk fødselsdagtur til Paris.

    1. Ih hvor fint at den udkommer på din fødselsdag og mange tak for de søde ord :)
      Kram E

  6. Jeg er simpelthen VILD med din blog, og har endelig fundet en blog som er min stil og værd at følge :-) Det lyder spændende med din bog – den vil jeg gerne købe!

    1. Tusinde tak, hvor er du sød Anne :)
      Det er jeg vel nok glad for at høre. Klem Emily

  7. Det er så skønt med en effektiv uge! Synes også selv jeg har nået en masse i fridagene – dejligt :-) Vil også bare sig god bedring og god tur til Paris. Jeg tager selv afsted den sidste weekend i maj (+et par dage ekstra) og glæder mig!

    1. Ja, helt vildt ikke? Der er (næsten) ikke noget bedre! Tak, hvor er du rar :)

      Dejlig tur til dig også <3

  8. smukke billeder! og god tur til Paris! at du snart fylder 30 gør at jeg ikke er bange for at blive ældre, du er så smuk en kvinde!

    knuus

  9. Neeeeej, Emily, kan du måske være min redning?
    De der crossainter, hvor har du købt dem?

    Jeg har tidligere været meget glad for Cofocos der kunne købes på frost. Men jeg kan ikke finde dem længere, hverken i SuperBest/Meny eller hos nemlig.com.

    Hvor får jeg (gode) crossianter til mine weekendmorgener fremover?!

    1. Det er hos Mirabelle på Guldbergsgade, hvor jeg spiste morgenmad i søndags :) Københavs bedste croissanter, hvis du spørger mig. Knus

  10. Haha, jeg elsker hvordan ét indlæg hos dig både kan indeholde planer for 30-års fødselsdag og LEGO. Det må helt bestemt være den eneste rigtige måde at være “voksen” på :b

    Du har altid så mange smukke blomster omkring dig! Har netop selv været hjemme og røve min mors have for nogle smukke blomster, som jeg nu bare venter på springer ud. Ved faktisk ikke engang helt hvad det er for en slags, men tror de bliver smukke (:

    // http://www.moonlitmadness.dk

    1. Jeg er vist et stort legebarn ;) Og ja ikke?

      Lyder dejligt med blomsterrov, godt at det bare er fra din mor haha ;)

      Klem til dig Lisbeth

  11. Hvad med Høron-dråberne? Jeg købte dem, efter at have set dem her på din blog for nogle år siden(?) og de har virkelig været gode for mig! :-)

    1. Gud ja, dem havde jeg selv helt glemt! Tak for at minde mig om dem. Dengang var jeg ikke helt så ramt, som jeg er nu, men det er da bestemt forsøget værd. Tak for at minde mig om dem. Og dejligt at de virker for dig :)

  12. Hej Emily!

    Jeg er lige nødt til at høre dig, om du ved, hvilket bord, der ligger ryg til LEGO-byggeriet (er det Eiermann)? Det er i hvert fald så fint!