Answers

Billederne er i fra disse indlæg: On TrackJardin des Tuilleries og Yellow Dress.

Så er jeg klar med svar på spørgerunden. Der blev i samme forbindelse stillet en masse spørgsmål på min Formspring, så der er flere spørgsmål og svar hvis I har mod på det :)

Emily hvis du nu skulle vælge: Olympus E-PL1 eller Panasonic Lumix DCM LX5? Det er så svært!!! PS. Er det ikke muligt at tilmelde sig noget med opfølgende kommentarer til de indlæg man selv kommenterer på? Kender ikke til Olympus og er selv meget begejstret for mit Lumix, så det ville jeg nok vælge :)
Godt spørgsmål mht. opfølgende kommentarer. Kan ikke selv lige se hvordan, men det burde være muligt. Tjekker lige op på det ;)

Wow, sikke noget smuk hår du har på det første billede (3. her, red.). Hvordan har du lavet det? Har sat en valk af kunstigt hår som en knold i nakken og har derefter trukket mit eget hår udover. Kan være jeg skulle lave en guide om det?

Hvordan kommer man ind på dit formspring, hvis man ikke bruger linket i dette indlæg? Hvis man trykker på “formspring” i øverste højre hjørne (sammen med face. twitter osv.) åbner den kun en boks, hvor man kan stille spørgsmål :) I den boks der kommer frem, skal man bare trykke på ‘Formspring – emilysalomon’, så kommer man direkte til min Formspring :)

Spiser / lever du sundt? Ja, men ikke fanatisk. Tror jeg spiser hvad jeg har lyst til, men min basiskost er ret i orden og jeg har nogle gode vaner, så meget af det jeg har lyst til er også sundt :) Jeg løber flere gange om ugen + træner i fitnesscenter. Men jeg kan altså også sagtens spise mad fra Mc D når jeg har tømmermænd og jeg er jo som bekendt glad for kage ;)

Hvad laver din kæreste? Han er cand. mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling (ligesom jeg bliver) og arbejder for tiden freelance med bydesign, spil og som journalist.

Jeg ville gerne spørge lidt mere ind til dine skønhedsrutiner. Er vild med dem du har lavet om dit hår i hvert fald (mit hår frydede sig meget over at læse dem). Men det kunne være lækkert at høre mere om hudpleje og make-up. Du har sådan en dejlig tilgang til den slags :) Bruger REN og Rudolph Care til huden for tiden og i min make-up pung står den på Jane Iredale mineral foundation og Logona blush. Maybelline mascara, YSL brynpen og kohl og Guerlain Eyeliner (den er så god!!). Men kan godt lave et par skønhedsrutine indlæg. God idé :)

Jeg kunne bare godt tænke mig at vide hvad du laver til dagligt? – arbejde, studie, osv? Jeg læser en overbygningsuddannelse på Københavns Universitet, der hedder Moderne kultur og Kulturformidling (er bachelor i litteraturvidenskab), jeg arbejder som tjener på en restaurant, skriver nyhedsbreve for forskellige virksomheder og så er jeg også uddannet og arbejder som hundetræner, så ja det spænder lidt vidt ;)

Det her er ikke til spørgerunden, men hvor er den fine grønne pung fra (: ? Sorry, nu kom det med i spørgerunden alligevel, den er fra Comme des Garcons og kan fås i Wood Wood ;)

Hvordan har du det med din krop? Hvilket forhold har du til den? Hvor meget vejer du med din højde på 165? og har du taget på eller tabt dig inden for det sidste års tid? I så fald hvordan tackler/håndterer du det? Jeg har det rigtig godt med min krop! Den er sund og stærk og jeg er meget taknemmelig for den og passer godt på den. Jeg vejer som regel mellem 54 og 59 kilo, men vægt er jo meget individuelt og ikke noget, der bør sammenlignes! Tror både jeg har taget på og tabt mig, det gør jeg som regel lidt hvert år. Bliver ‘tykkere’ om sommeren og ‘tyndere’ om vinteren, sådan er det bare altid og ikke noget jeg stresser over. Alt i alt tager jeg nemlig ikke på, men det ville selvfølgelig være smart hvis det var den anden vej rundt; altså at jeg var tyndest om sommeren. Vejer mig sjældent, men kan mærke det på mine jeans :)

Jeg vil gerne vide, hvordan du kan holde ud at gå i høje hæle næsten hver dag og så endda i sne og frost. Er det et spørgsmål om tilvænning eller har du bare ben i næsen og står smerten ud? Tilvænning tror jeg… Men har nu aldrig rigtig haft problemer med det. Dog er det sjældent at jeg har høje hæle på en hel dag og er jeg i byen har jeg ofte et par ballerinaer med til turen hjem :D

Hvordan får du råd til alle de dyre og lækre sko, og dyrt og lækkert tøj du har?? Hvor mange penge bruger du eks på tøj om måneden? Se svar på første del længere nede i lignende spørgsmål :) Det er meget forskelligt. Nogle måneder alt for meget, nogle måneder slet ingenting. Men det er ca. 3000 i gennemsnit for tiden. Men det kommer meget an på hvad jeg tjener ved siden af min SU, og lige nu er det meget. Lever ikke over evne :)

Ville du kunne lave en guide til håropsætningen på det første billede, det ser nemlig vildt godt ud? Tak, skal prøve at huske at lave en guide. Tror dog mere det var held end forstand at det blev så vellykket ;)

Hvor er tøjet fra på nr. 2 billede? Se hele indlægget her ;)

Hvor er det orange tørklæde fra på 3. billede? :) (red. billede 1 her). Det har jeg selv strikket, skal prøve at huske at lave et lille strikke indlæg. Ellers kan du prøve at søge efter ‘strikke’ eller ‘tørklæde’ i søgefeltet ;)

Hvordan kan du have råd til så meget dyrt tøj, sko, accesories og ting til boligen? Jeg ved du studerer og også at du har et job ved siden af, men stadig. Når du både har lejlighed og så mange dyre ting i din garderobe og dit hjem, må du enten leve af havregrød (og det ved jeg jo du ikke gør, hehe) eller vende hver en mønt. Hvordan får du det til at hænge sammen? Hmm… først og fremmest tror jeg det er vigtigt at huske på, at selvom I ser noget for første gang på bloggen, så er det ikke ensbetydende med at det er nyt :) Alting i mit hjem er gamle ting, gaver, genbrug eller (gamle) Ikea møbler. Så det er langt fra dér jeg bruger mine penge. Og det er til dels det samme med min garderobe, jeg viser rigtig mange ‘gamle’ ting i mine dagens. Har passioneret ‘samlet’ på tøj, sko og tasker siden jeg var 13 og så opbygger man jo lidt af en garderobe med tiden. Jeg prioriterer og sparer op til nogle rigtig dyre køb af og til, fordi jeg er vild med ting i god kvalitet, jeg kan have glæde af længe. Mht. mad, så er det jo igen kun en brøkdel I får at se :) Opskrifterne er jo primært når jeg har lavet noget nogenlunde spændende (og har tid til/gider fotografere det), men alle de gange jeg spiser rugbrød med makrel kommer jo ikke på bloggen, hehe. Når det så er sagt, så bor vi to mennesker, der deler udgifterne, i en ret billig lille lejlighed og så har jeg tre jobs og tjener derfor ganske pænt ved siden af min SU. Og så er jeg egentlig ret økonomisk på mange punkter, lægger budgetter for alle faste og forudsigelige udgifter. Så selvom det er ret privat at blive spurgt om, vil jeg gerne være åben omkring det. Der er ikke noget hokus pokus omkring det og i bund og grund (og kedeligt nok) er det vist bare et spørgsmål om arbejde, prioritering og planlægning :)

Din halskæde på billede 2, er den det den der er fra gina tricot, og i så fald hvor lang tid siden er det du har købt den? Det er nemlig den fra Gina Tricot. Jeg købte den I januar, men der skulle komme en magen til, dog i sort, i løbet af denne vinter :)

Vil du ikke fortælle lidt om din uddannelse? :) det lyder så spændende. Hvad læste du før du begyndte på din kandidat?
Der læste jeg litteraturvidenskab, det er jeg også bachelor i. Vil gerne fortælle mere, men er der noget mere specifikt du vil vide? Bliver nok lidt svævende hvis bare jeg fortæller om løst og fat :) Man kan læse mere her. Og du er selvfølgelig meget velkommen til at spørge nærmere ind! ;)

Hmmm jeg har bare et fjollet spørgsmål nu når det alligevel er jul.. Hvor mange pebernødder kan du have i munden på en gang? Uden at tygge dem selvfølgelig… Hihihihi :) Sygt mange! Har et kæmpe gab :) Har faktisk ikke prøvet med pebernødder, men har engang prøvet med vindruer og der kunne jeg have 23!

Hvad spiser du og din familie juleaften? Flæskesteg, and, fyldt kalkun eller noget helt andet? Både and og flæskesteg med det sædvanlige tilbehør + som regel noget lidt mere friskt/sprødt som en frisk rødkålssalat med appelsin eller en salat af æble, selleri og timian. I år vil jeg dog indføre at vi også får Waldorf Salat, hvilket jeg elsker.

If you don’t mind. I’d like to know, which camera and lens you use? especially the one you took today and yesterday entries.
I use a Nikon D90 and a Lumix DMC TZ7. For the Nikon I use a 35 mm and a 18-105 mm lens, I used the last one for these pictures :)

(Visited 1.903 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

13 Kommentarer

  1. Hej Emily :-)
    Jeg har også et spørgsmål, forstod bare ikke lige hvor jeg skulle finde det der formspring??

    her kommer det :D

    ER DET ET ROLEX UR DU HAR??? HVIS JA.. HVAD HAR DU GIVET FOR DET :D

    Maria ;)

  2. Mht. kommentarfunktionen, så afhænger det af hvilket udseende man har valgt til bloggen og underbygger ens valgte udseende svarmail, så kan denne funktion slås til inde i “maskinrummet” i wordpress.

    Sådan fik jeg min svarfunktion til at virke :)

  3. Hej smukke Emily!

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at se nogle flere indlæg om din lejlighed, den ser så fin og inspirerende ud :)

  4. Hej:)

    Jeg kunne godt tænke mig at lære til hundetræner, er det meget tidskrævende? Jeg tænker, er det noget man klarer udover sit studie?:)
    Tak for en super blog:)

  5. Hej Emily

    Hvor er du uddannet hundetræner? Har selv haft det i tankerne men synes det lyder meget tidskrævende og ikke mindst dyrt på de hjemmesider jeg har kigget på. Hvad er dine erfaringer?

    kh Katrine

  6. Katrine og fashionislands – Der findes mange forskellige uddannelser/kurser, men langt de fleste ligger i weekender og er noget man kan tage ved siden af studie/arbejde. Jeg blev det gennem den klub hvor jeg selv trænede med min gamle hund (det er også der jeg underviser nu) og de betalte min grunduddannelse (hos DGI) + har betalt masser af kurser og efteruddannelse. Bl.a. klikkerinstruktøruddannelse hos Hund og Træning, der har rigtig gode instruktøruddannelser.
    Hos mange hundeklubber under DGI fungerer det på denne måde, men det kræver som regel at man selv træner med sin hund i den pågældende klub og desuden vil gå med som ‘føl’ for at se om det er noget for en + lære af de andre instruktører.
    Jeg underviser jo kun nogle timer om ugen, mens der er andre der stort set lever af at undervise folk i at træne hund, men de er som regel også adfærdsbehandlere oveni og arbejder også med konsultationer i forbindelse med problemhunde etc. Hvis man kunne tænke sig at blive adfærdsbehandler er Irene Jarnved og Hund og Træning gode steder :)

    Camilla – jamen det må jeg se om jeg kan gøre noget ved så ;) Dejligt når I kommer med ønsker :)

    Sacha – Super! Tusind tak for hjælpen, kigger på det snarest :)

    Maria – Hehe… du trykker bare på ‘formspring’-logoet oppe i højre side under headeren og der trykker du så på ‘Formspring – emilysalomon’ :)
    Men I er altid også meget velkomne til at stille spørgsmål her :D
    Mit ur er ganske rigtig et Rolex og det er et jeg har arvet…

    1. Jeg vil prøve det til en anden gang hehe

      Og du er da i hvert fald en heldig en med sådan et ur :)
      Maria

  7. Hej Emily :)
    Du siger du tjener ret pænt ved siden af Su’en og bruger omkring 3000 om måneden på tøj.
    I den forbindelse vil jeg bare lige høre om du har styr på hva man må tjene udover SU? Troede “kun” det var 100.000 om året før skat, men kan ikke få regnskabet til at gå op så.
    Du skal selvfølgelig ikke redegøre for din økonomi og dit budget, vil bare lige høre, om jeg har fået forkert fat i det med de 100.000 eller? :)
    God jul!
    Mvh Christina

    1. Hehe, jo jeg har styr på hvad man må tjene ved siden af SU :) 8.464 kr. i de måneder man modtager SU og 17.107 kr. i de måneder man har fravalgt SU. Hvis man modtager SU i samtlige årets 12 måneder må man altså tjene 101.568 kr. Mere hvis man fravælger i nogen måneder. Og det er jo vel at mærke ud over selve SU’en. Det er da mange penge synes jeg. Og så meget bruger jeg altså heller ikke på tøj ;)

  8. Hej Emily :)
    Din Gina Tricot halskæde – har du nogen idé om præcist, hvornår den kommer i butikkerne igen? Altså selvfølgelig i sort.

    Knus fra Emma.

    1. Nej det ved jeg desværre ikke… Men vil gerne sige til hvis jeg ser den.
      Glædelig jul :)