{Min mors fødselsdagsmorgenbord}
Jeg flytter aldrig igen. Aldrig! Eller i alle tilfælde ikke lige foreløbig. Nogen blev lidt overraskede over, hvor mange ting jeg ejer ;) Det gjorde jeg egentlig også selv. Men nu er alting rykket og der er skabt nogenlunde orden i kaos. Nok til at man kan leve i det og så stille og roligt pakke ud og komme på plads ind imellem festival og ferie henover sommeren. Det føles godt.
Jeg havde verdens bedste hold af piger til kassepakning og Aperol Spritz og pizza i onsdags og flyttemænd til at slæbe hele herligheden lørdag, men ellers bød ugen (heldigvis) også på andet end flytning. Fødselsdagsfejring, fredagsfest og et par rare spiseoplevelser blandt andet.
Nu ser jeg frem til at komme lidt mere på plads og så ellers stikke næsen mod Roskilde Festival i morgen. Men i aften skal vi bare nyde solen, hinanden og København.
Rigtig god uge til jer også <3
{Nogen pakkede flyttekasser. Andre sov}
{Brød, smør og vin. Kan ikke helt finde ud af, om jeg bedst kan lide den del af måltidet eller desserten. Vi spiste her på min mors fødselsdag og det var alletiders, hvis I skulle være på de kanter}
{Det fineste kort, udformet som en ‘Penny-maske’, med en sød hilsen. Så betænksomt}
{Fik endelig besøgt Tommis Burgerjoint (som jeg ellers har haft glæden af i Island) i Kødbyen}
{Der er to værelser med flyttekasser og kaos, men stuen er fin og i orden. Nu venter vi bare på vores nye, kæmpelange sofa}
{Basilikumis og en med hvid chokolade, blå birkes og citron fra Bryggen 11 på… surprise… Islands Brygge. SÅ godt}
Tror nærmest det var den sætning min daværende kæreste ytrede, da jeg flyttede sidst.
“Hvor har du mange ting.” Tror også der var et “hvorfor?”
Det kommer også tit som et chok for mig selv, når den stor sorteringsrunde nu og da trænger sig på.
Hmmm minder mig om det nok snart er på sin plads at få set på det igen.
Men hvor kommer de fra alle de ting? Suk… er vist lidt af en samler, hvilket ikke helt harmonerer med at elske orden… Klem til dig og Leo :)
Klem lige tilbage også til Penny Spilopmager.
Bilder mig ind jeg slet ikke er til særlig meget dims, men jeg kan jo godt se det ikke helt er sandheden.
Så er der det med de der bøger, som jeg elsker og aldrig vil slippe mig af med. Men altså de fylder – og ja så er de nok det værste, når der skal flyttes.
Åh gru! Flytning! Godt at den (forhåbentlig) er veloverstået nu. Jeres stue ser virkelig skøn og lys ud! Hvor er I flyttet hen?
Ha’ en fantastisk aften og god fornøjelse på Roskilde :)
Ja, det er altså heller ikke lige min kop yndlingste… Vi er flyttet til Islands Brygge :)
Mange tak og klem til dig :)
Jeg elsker altid dine “Små ting” de er altid så opmuntrende og fine. Man bliver bare glad i sjæl og krop. :)
– blueducklings.wordpress.com
Åh dét bliver jeg bare SÅ glad for at høre Sine <3 Dejlig dag til dig! Klem Emily
Ej og åh hvor ser den is bare god ud! Basilikums is, så lækkert! :D