Det er altså altid lidt skægt, hvordan det hele bliver sat lidt i relief, når man er på ferie. Hvad der egentlig er vigtigt for en og hvad man har brug for (ikke ret meget?!).
Ikke at den slags er endegyldigt eller statisk. For selvom tanken er meget tiltalende, så tror jeg nu også, at jeg ville komme til at kede mig bravt i længden, hvis jeg ikke skulle lave andet end at drikke friske kokosnødder på en tropestrand resten af mine dage. Men for en stund er det altså dejligt. Meget dejligt. At sætte hjernen lidt på pause, bare kigge lidt ud i luften og få lukket nogle af alle de ‘tabs’ man ellers altid har åbne.
Ikke at skulle bekymre sig om så meget andet end hvor man skal spise sin næste smoothie bowl eller hvilken bikini man skal have på. Og det sidste er næsten heller ikke engang et issue, for jeg må nok indrømme, at jeg er svært slem til at gå rundt i det samme igen og igen, når jeg er på ferie. Har I det mon lige sådan?
Får næsten lyst til at gå helt Marie Kondo-bersærk, når jeg kommer hjem og kun leve med de ting, der virkelig bringer mig glæde. Og så igen. Lider jo samtidig en kende af horror vacui og må nok sande, at jeg godt kan lide mine mægtigt mange sager.
Må virkelig (!) prøve at huske det, næste gang jeg pakker for det er altså bemærkelsesværdigt, hvor lidt man (jeg?) egentlig behøver, især når destinationen er under varme himmelstrøg.
