Små ting

{På onsdagsdate og så endda i kjole, der var en gave fra Nikolaj aka Drømmemanden}

Jeg har haft den rareste, men også en lidt bittersød, weekend i sommerhus, med masser af alenetid, meditation, lange ture med Penny (ok, så ikke helt alene, men hunde er det perfekte ikke-selskab), krimilæsning (læste Glasvinge færdig, så god) og masser af søvn. Havde sådan en lidt trist grundstemning og havde lyst til bare at gå ind i den, nyde den om man vil og slappe af og give mig selv masser af ro og egenomsorg. Lidt uvant men virkeligt dejligt, da først jeg havde taget springet. Og jo, det var den tid på måneden og det har helt bestemt noget, at skulle have sagt. Plejer at trumle henover, men denne gang havde jeg virkelig bare lyst til at give krop og hovede ro.

Ved at det er en ‘ting’. Altså det der med at synke med sin cyklus. Synes det er lidt spændende, men også liiidt flippet, selv for mig. Kender I til det, eller praktiserer I det måske endda? Denne weekend føltes det egentlig ret meningsfuldt for mig og jeg har nærmest aldrig haft så meget energi, som i går. Bliver bestandig overrasket over hvor meget energi, man kan hente ved at hvile. Er altid sådan lidt bange (ikke angst, bare lidt bekymret) for at miste mit drive og min energi, hvis jeg drosler for meget ned, men oplever at det nærmest forholder sig modsat. Og bliver sulten på at leve lidt mere i flow (ja, ja skal nok stoppe nu, inden det bliver helt hippie), men altså at give gas og køre på, når jeg er flyvende (som i går) og så hive stikket lidt, når jeg har brug for at være mere indadvent.

Og apropos den højenergiske dag i går, så mærkede I måske nok ikke så meget til fliden herinde. Jeg satte mig nemlig først til computeren kl 21 og da besluttede jeg altså, at det var for sent. Derfor kommer Små ting med en dags forsinkelse. For jeg begik hjemmearbejdende-selvstændig-brøler-nummer-1 i går.

Jeg er i gang med et større oprydningsprojekt (faktisk direkte afledt heraf) og havde aftalt “en hylde/en skuffe om dagen” med mig selv. Hvilket jeg på ingen måde mægtede at holde i går, hvor ALT sporadisk fik en tur. Bogreol, køleskab, ovenpå skabene, tøj, entre, badeværelse osv. Og så vaskede jeg tøj, lagde rent sengetøj på, lavede mad og gjorde rent til den store guldmedalje. Så nu er her faktisk rigtig pænt omend jeg ikke er gået grundigt til værks og altså stadig bør gå tilbage til en hylde ad gangen.

Det var et meget langt rant, håber I holdt ud. Og at I får en mageløs, ny uge ♥

Min skal bl.a. bruges på fotoskydning hele dagen i dag, på at lave venindebog med Leonora Christina Skov. Og et par andre højdepunkter, omend i en helt anden genre, er weekenden, hvor jeg skal på spa med to veninder fredag til lørdag, spise med gode venner lørdag aften og ikke mindst til konfirmation søndag.

{Nikolaj har købt denne rædsel til Designer Forum. Elsker den. Tukanhjørning-vibes over hele linjen}

{Forelsket i København. Igen og igen og igen}

{Er blevet kæmpe fan af matcha latte}

{I en af yndlingsgaderne, Elmegade, foran Nikolajs butik. De har også sneaks og lidt, men godt, tøj til piger nu. Just sayin’ ;)}

{En skål fuld af lykke. Croissanter på Kafeteria på Statens Museum for Kunst. Meget gode!}

{Og apropos croissanter, så har jeg, og de andre medlemmer af koneklubben, fået denne her nøglering af Acie}

{Fredagsfrokost med sødeste Emma (med de pæne negle)}

{Har fedet den i sommerhus og stornydt foråret}

{Og travet og chillet med Penny}

{Hurlumhej-salat i solen i sommerhus}

{Hjemme igen på Bryggen søndag. Fineste aften}

(Visited 4.873 times, 1 visits today)
❮
❯

Skriv en kommentar

14 Kommentarer

  2. Hej Emily,

    Jeg synes det var så fint!

    Jeg er både vild med Emma Martiny, men også med den måde du beskriver at lade sin tristhed “bare være” på.
    Synes det er så vigtigt, at man ikke sygeliggør eller bekymre sig unødigt, når folk siger, at de lige har brug for en dag/uge “nede” i deres “mørkere” psyke. Ved ikke om det giver mening.

    Jeg tror ofte, at vi antager, at især kvinder altid skal være oppe eller energiske, ellers må der være noget helt forfærdeligt galt.
    Jeg øver mig i at sige til mine veninder, at jeg er lidt nede i energi engang imellem, men ofte synes jeg det bliver mødt med bekymring og det evindelige “Hvad er der galt?”
    Tror vi skal blive bedre til at acceptere og rumme, at man kan være nede og oppe og det ikke altid har årsag eller fornuft.

    Så kom der vist også en lille rant fra mig, men dit indlæg inspirerede mig ret meget.

    Hav en dejlig dag <3

    Svar

  3. Jeg er all for, at der går hippie i den, og jeg er virkelig med på, at leve med sin cyklus i stedet for at arbejde imod den. Generelt tror jeg, at hvis vi var lidt bedre til at lytte til os selv, i stedet for at være optaget af alt det ‘vi burde gøre’, så ville vi nok blive både gladere og mere harmoniske at have med at gøre. Og apropos det at være sin tristhed, det kender jeg virkelig godt, men for mig det kan også være ret befriende, når først jeg har accepteret, at det ikke er min generelle sindsstemning. Hvis det gav mening? :)

    Og så tak for en altid fin blog. Jeg glæder mig allerede til at læse venindebogen med Leonora Christina Skov, hende girl-crusher jeg godtnok på lige nu :)

    Svar

  5. … tænk at min lille fjollede croissant sådan fortjener at blive vist frem – dét kan da gøre mig helt glad, selvom jeg bare så dem og tænkte, at det ikke kunne være anderledes.

    God dag ven. Vi ses senere<3

    Svar

  6. Jeg er faktisk så småt begyndt at “dyrke” min cyklus og hormonelle balance. Det har været lidt en øjenåbner for mig at blive introduceret til dette område, jeg mener, hvorfor vidste jeg ikke mere til det? Jeg er ny i det, men glæder mig til at udforske meget mere! Og forsøger også at oplyse mine veninder, så de også kan blive opmærksomme på deres krops signaler og forstå deres humør og behov meget bedre :-)

    Apropos Emma – så var det hende som fik vækket min nysgerrighed for cyklus, hormonbalance og feminin energi ;-)

    Svar

  8. Dér hvor jeg virkelig kan mærke min cyklus kicke ind (altså bortset fra den dér dag hver måned, hvor alle omkring mig på højst besynderlig vis bliver helt vanvittig irriterende ?) er faktisk i forhold til løbeturene. Specielt lige efter ægløsning er jeg fuldstændig energiforladt og kan nærmest ikke kæmpe mig igennem 5 kilometer – og to dage efter flyver jeg så igennem 8. Det er så tydeligt, at jeg opdagede det ved netop en af de dage, hvor det simpelthen var SÅ hårdt, og jeg vidste med sikkerhed, at det ikke var “den tid” (se ovennævnte dagsbeskrivelse), så jeg vraltede hjem og googlede lidt om løb og ægløsning. Og ganske rigtigt – det er et helt kendt fænomen at have mindre energi til den slags aktiviteter i tiden lige efter ægløsning. Jamen, er det ikke utroligt som vores kroppe bare lever deres eget liv og hele tiden lærer os nyt? Jeg elsker det lidt. ❤️
    God dag til dig og dine læsere!

    Svar

  9. Ejjj, jeg kender SÅ godt det der med at komme til at gå oprydningsamok! Men det føles nu også godt bagefter ;-)

    Svar

    1. Enig. Jeg er først så småt ved at lære det, men er fascineret af hvor meget det giver <3

      Svar

  11. Ih, en fin kjole fra Drømmemanden – mon han vil afsløre, hvor han har købt den til dig?

    Svar