
Jeg har efterhånden mange boganbefalinger på samvittigheden på nærværende blog. Af alle slags bøger og alle typer af genrer og forfattere og det gør mig lidt stolt. Mest fordi I, lader til at kunne lide dem og efterspørger dem, når der er gået for længe imellem. Det gør mig glad (altså ikke pauserne, men efterspørgslen). For jeg håber virkelig på at kunne smitte med læseglæde. I øjenhøjde og med noget for (næsten) enhver smag. Og de her indlæg er blevet nogle af dem, jeg holder allermest af at lave. Altså hvad end det er anbefalinger af bøger til ørerne eller dem til øjnene.
Men jeg er altså så begejstret for at lave anbefalingerne, fordi det er noget jeg virkelig hygger og nusser om og ruger på. Og gør mig umage med. Altså ikke, at jeg ikke gør det med alt det andet. Men fordi jeg lytter til og læser MANGE bøger for at finde frem til den håndfuld eller to, jeg ender med at tippe jer om, så er det sådan en løbende proces, der strækker sig over flere måneder. Og hver gang jeg har haft fat i en ægte litterær lækkerbidsken, der udmærker sig på den ene eller anden måde, så bliver jeg helt henrykt og glæder mig over, at have en god en til ‘bunken’ at anbefale jer. Og når det kommer til lydbøger, så er det (for mig) ikke nok at bogen er god, det er også altafgørende at man har ‘kemi’ med og bryder sig om oplæserens måde at ja, læse op på. Så der er altså endnu en faktor i spil. I nedenstående anbefalinger har jeg dog gjort en enkelt undtagelse. For der er faktisk en med, hvor jeg synes oplæseren maltrakterede en ellers mere end pragtfuld bog. Der er dog også et lille tip til at omgå det ;)
Putning med lydbog
Takket være/på grund af Kurt, har jeg konsumeret ekstra mange lydbøger. Først på utallige trilleture med barnevogn og nu i særdeleshed, når jeg putter ham om aftenen. For mens han stadig er det mindste til selv at have glæde af lydbøger, så er de nærmest alfa og omega for vores putteritual. Altså for mig i alle tilfælde. For nok læser jeg godnathistorie for Kurt (og har gjort det siden han var 6 måneder, som en del af vores soverutine) og nok er han så småt begyndt rent faktisk at skatte det og forstå idéen (indtil da, var det bare hyggeligt at høre min stemme – bilder jeg mig ind), men lydbøgerne, det er min store gulerod om aftenen, når han så småt er ved at glide over i søvnen og jeg ligger og nusser ham. Han er sådan en, der falder relativt hurtigt i søvn, men som sover meget let og uroligt den første halve times tid, så i stedet for at stresse over det, have små opvågninger og at skulle ‘starte forfra’, så ligger jeg slet og ret med ham til han sover tungt og godt. I starten syntes jeg det var lidt irriterende, og higede efter at komme ind i stuen til Nikolaj og have kærestetid eller flade ud på sofaen (eller begge dele), men det meste handler jo om perspektiv og efter jeg besluttede at omfavne, at det er sådan, det nu engang er og fungerer bedst, så HYGGER jeg mig altså gevaldigt med de putninger. Både fordi det faktisk ER hyggeligt at ligge dér og holde om babytype, der pludrer halvt i søvne, men også fordi det er blevet en halv times pauseagtig tid, hvor jeg lytter til lydbog og af og til som bonus har jeg også puttesnacks med ind. Igen til mig. Især under de der alenlange kropumulige hedebølgeputninger for en måneds tid siden. Så var det altså lidt nemmere, at holde humøret og tålmodigheden høj, når der var en god lydbog i ørerne OG snøfler som morbelønning ;)
Hvornår bruger I lydbøger? Og har I hørt eller læst noget for nylig, I kan anbefale?
Elsker som altid, når I deler retur ♥
30 dages gratis adgang til Mofibo
Lige nu kan du få 30 dages gratis adgang til alle de mange e-bøger og lydbøger på Mofibo ved at signe up her. Tilbuddet gælder nye brugere og løber frem til d. 10. oktober 2020.
Ønsker jer et dejligt efterår fuld af gode læse- og lytteoplevelser ♥
Ps. Flere lydbogsanbefalinger.

6 lydbøger jeg har hørt for nylig og kan anbefale
- Jordens salt af Jeanine Cummins – Altså denne står slet ikke til diskussion. Den SKAL I høre. Det her er en (lyd)boggodbid helt udover det sædvanlige. Udråbt som ‘Årets store amerikanske roman’ og med rette. Men også udskældt som aldrig før. For forfatteren er hvid, men begår en hjerteknusende og -skærende fortælling om en mexicansk mor, der sammen med sin lille søn er på flugt fra et narkokartel, der har dræbt hele hendes familie. Helt utroligt spændende i al sin gru. Men altså også ret forbudt i de woke kredse i Amerika (og andre steder), så selvom bogen har fået mange, mange roser (bl.a. i Oprahs bogklub) og er blevet solgt i hobetal, er den også vanvittigt udskældt og genstand for megen debat. For må en hvid, amerikansk kvinde, skrive om at være mexicaner og på flugt? Døm selv. Velskrevet af Jeanine Cummins OG velfortalt af en oplagt Tammi Øst, der måske (sorry Ghita Lehrman) er min nye favoritoplæser. Og så uhyre relevant i en tid hvor flygtninge- og migrantstrømmene er større end nogensinde før i verdenshistorien.
- Højsangen fra Palermovej af Annette Bjergfeldt. En helt igennem herlig og særegen forfatterdebut om hvordan den russiske cirkusprinsesse Varinka havner som matriark i en villa på Palermovej på Amager. Det er morsomt og mytologisk, og så er det gode Ghita Lehrman (ok, hun er altså stadig favorit, jvf punktet ovenfor, kan ikke svigte hende) der læser op, og det er som altid en fornøjelse. Der bliver ‘frakket’ (knaldet) hid og did, drukket øl på Eiffel på Christianshavn og smækket med musefældekjolen i Paris. Og sunget opera, spillet på hund på væddeløbsbanen og hældt gift i suppen. Det er skørt og fantastisk og minder mig på sin vis om et helt perfekt, tosset og lidt magisk kærlighedsbarn mellem Anna Grues Italiensvej og Bjarne Reuters folkekære fortællinger om livet i Brønshøj.
- De heldige af Georgia Hunter – Jeg skrev bacheloropgave på litteraturvidenskab om traumerepræsentation i litteraturen. Altså hvordan store traumer er blevet behandlet og bearbejdet i romaner, men også i lyrik, tegneserier eller anden tekst. Jeg læste i den forbindelse utallige skildringer om Holocaust. Både øjenvidneberetningerne (her kan jeg anbefale Primo Levis Hvis dette er et menneske), men især også dem, der var skrevet af 2. eller endda 3. generationsoverlevere (her er en anbefaling Alt bliver oplyst af Jonathan Safra Foer). Alligevel er jeg ikke stødt på noget som De taknemmelige før. For selvom den også nøgternt beskriver 2. Verdenskrigs rædsler, så er den samtidig sært håbefuld. Den tegner et interessant, hverdagsligt og alligevel hjerteskærende billede af en ‘heldig’ polsk, jødisk familie og deres kamp for at klare sig. Både fra dag til dag, men også i det større billede. Om at være på flugt, slå rødder nye steder og i det hele taget klare sig igennem. Emnet er – desværre – mere relevant end nogensinde. Romanen er (ret skal være ret) en kende banal og maler også med den meget store, nærmest filmiske (filmrettighederne er da også allerede solgt) pensel. Læseren (eller lytteren) bliver på intet tidspunkt overladt til sig selv mellem linjerne. Men det er en altså en detalje, den er alligevel i dén grad et lyt værd.
- Tour de Chambre – Som at blive sendt lige lukt tilbage til sin studietid. Og kollegietid, har man haft sådan en. Jeg har ikke, men det følte jeg alligevel, da Tine tog mig gennem Tour de Chambre. Og så handler den også om voksne venskaber og moderskab eller manglen på samme. Og død. Den er lige så finurlig og måske endda mærkelig, som den er kort, og det hele er altså positivt ment i denne sammenhæng. En lille vidunderlig hybrid mellem lyrik (i formen) og roman, som man behøver ikke have oceaner af lyttetid til rådighed for at nyde. Og smukt læst op af forfatteren selv.
- Hummerens skjold af Caroline Albertine Minor – En fortælling om tre søskende og deres vidt forskellige og meget rige indre liv. Nå, ja og om hvad de begiver sig af med ude i den fysiske verden. Men det er deres tankestrømme og refleksioner, der gør det for mig. Oplæseren (den ellers glimrende skuespiller, Laura Drasbæk) gør til gengæld ikke noget godt for en ellers mere end glimrende bog. Det er sjældent jeg synes, det er så iørefaldende, og jeg håber, hun bare havde en dårlig dag, men der bliver læst op med så meget luft på stemmen og så langsomt, at det føles som om teksten er perforeret af punktummer. Jeg er ellers en ret opmærksom og tilgivende lytter, men her var jeg enten ved at falde i søvn grundet det langsomme tempo eller pænt irriteret over, at det lød som om oplæseren havde decideret svært ved at stave sig igennem teksten. Nå, men der er mening med al denne brok. For det første synes jeg, I skal lytte til (eller alternativt læse) Hummerens Skjold under alle omstændigheder. For bogen er god. Vildt god! OG så er det alletiders anledning til at dele et lille lydbogsfif: Man kan nemlig sætte hastigheden op, hvis man synes det går for langsomt (eller hvis man skal lynlytte noget). Hvis man i dette tilfælde, sætter læsehastigheden til 1.25 så lyder det pludselig helt godt. Og man kan holde sig vågen og nyde teksten og Drasbæks i øvrigt behagelige stemme. Man skal lige vænne sig til det, det første minut, men så er det altså også et hit.
- Meter i sekundet af Stine Pilgaard – Tænk at kunne skrive som Stine. Så morsomt og med sådan en finesse og skønhed. Alt sammen på én gang. Jeg har både læse-læst denne og hørt den som lydbog. Og i begge tilfælde (omend på hver sin måde) sidder jeg og smager på (og nyder!) sætning efter sætning. Drejer dem i munden og får lyst til at sige dem højt. ‘Prøve dem på’. Det handler egentlig bare om livet på en højskole i en lille flække i Jylland. Og så alligevel om noget universelt. Kærlighed, forældreskab, frygt og meget andet almengyldigt, menneskeligt.
De næste 2 bøger, jeg skal lytte til
- Næste! af Nina Lykke – Denne har solgt i titusindvis af eksemplarer i Norge og skulle være noget så morsom, så den glæder jeg mig til at blive underholdt af til puttetid eller lurtur snarest.
- Tre kvinder af Lisa Taddeo – Jeg havde virkelig set frem til denne. Et ret så spændende, journalistisk romanprojekt, hvor forfatteren har fulgt tre kvinder tæt (sådan ‘helt ned i deres dagbøger og inderste tanker, lyster og tidlige minder’-tæt) og siden har gengivet deres historier. Fortættede og som hun har set dem. Og jeg fik da også læst ‘hele’ 50 sider af den på vores sommerferie (læs campingferie med 1-årig er ikke læseferie), så jeg blev glad over at se, at den ligger på Mofibo, så jeg nu kan lytte til den i stedet. Og med hele tre oplæsere, én til hver kvinde. Så smart tænkt.
