Ting jeg har funderet eller glædet mig over, været irriteret over, grædt eller grint over eller bare i almindelighed har brug for at lufte i forbindelse med at være nogens mor for nylig…
… når man får skæld ud af fremmed dame i skoven for at have kalechen på barnevognen slået ned (den var nede, så sovende Kurt ikke fik sol lige i ansigtet, men der var fuld luftcirkulation). Hun fulgtes længe med mig/efter mig og forklarede at det var forkert at skærme børn på den måde, og at der ikke ville være den slags, når han kom i skole. At det var vigtigt at børn oplevede verden. Og kunne sove alle steder, under alle forhold. Jeg forstod ikke halvdelen af, hvad hun sagde, men blev så paf over at blive overfuset sådan. Jeg oplever meget sjældent ‘morpoliti’ i nogen former, men det her var next level.
… fjernsyn er stadig et hit (og jeg affinder mig mere og mere med det), dog er Kurt gået fra at have en ok bred smag til KUN at ville se Gigantosaurus (på Netflix for de interesserede). Af og til og hvis jeg er heldig kan jeg lokke ham til at se lidt Frode Får, som er morens favorit.
… fra at have været verdens største badedyr, vil mit barn nu ikke længere i bad. Havvand jo, pool ja tak, søvand og springvandsvand er også stadig et hit. Men et brusebad eller karbad på badeværelset? Ellers tak!
… når afkom putter ærter op i næsen og det er ved at blive en trend. Første gang kunne jeg massere den ud oppefra og ned. Anden gang måtte der en pincet til – og en far, der holdt barn, det var ikke sjovt for nogen, men trods alt sjovere end en tur på skadestuen. Tredje gang bliver det forhåbentlig ikke til. Inden jeg fik børn troede jeg (oppe fra min høje hest) kun, at den små, dagligdags ulykker slags skete for forældre, der ikke holdt øje med deres børn. Men det er efterhånden min erfaring, at de nærmest udelukkende sker lige for næsen af os og i løbet af et splitsekund.
… “Frygtløs på bondegård” kunne være titlen på en børnebog om Kurts første tur på bondegårdsbesøg. Tror, måske al morens ‘dyretilvænning’ er gået lidt for godt. Nu skal jeg til at lære ham, at man også skal være bare lidt forsigtig inden man stikker hele armen ind til en ko eller gris. Og at man altid skal spørge om lov, inden man klapper en hund.
… det sødeste skete da vi var til sommerfest i vuggestuen: Flere gange under middagen løb Kurt over til sin yndlingspædagog og kravlede op på hendes skød og krammede hende (og tiggede lidt af hendes mad, men det er en anden historie). Altså hvor gjorde det mig glad.
… ferie med en 2-årig var mest af alt virkeligt hyggeligt og bød endda på mange positive overraskelser (at flyve og rejse med Kurt i det hele taget gik som smurt), men afslapningsniveauet var også et noget andet, end det jeg engang forbandt med ferie. Heldigt for mig, at jeg havde Superfar med, der gladeligt tog 100 ture i vandrutchebanen i streg.
… amningen synger så småt på sidste vers her. Havde sat en deadline for at jeg gerne ville være stoppet helt inden jul, så der stadig er et par måneder til baby kommer. Men anede ikke helt hvordan jeg skulle gribe det an. Men det vidste Kurt åbenbart. Han er slet og ret begyndt at efterspørge det mindre og således er først eftermiddags- og siden aftenamningen skåret væk. Nu ammer vi kun om morgenen og tænker, at stoppe med det stille og roligt i løbet af de næste par uger.
… det er KUN mig, der kan putte Kurt om aftenen og sådan har det været de sidste mange måneder. Før i tiden skiftedes Nikolaj og jeg (man puttede to aftener og så var det den andens tur osv.) og det var toppen (for de voksne om ikke andet), men så blev det nemmere og nemmere for mig at putte og sværere og sværere for Nik (og med masser af skrig og skrål), og så blev det ligesom bare lettere og rarere for alle, at det som udgangspunkt kun var mig, der puttede. Og det ER (heldigivis) virkelig hyggeligt at putte ham, men af og til gad jeg godt have ‘fri’. Så please sig det er en fase?
… Kurt er på det seneste begyndt at tale som et vandfald. Vi forstår ikke noget af det, han siger, men han forklarer med både sætninger og fagter. Han taler også i søvne. Håber, sådan han snart begynder at tale ægte. Er sikker på, han har nogle grineren ting at fortælle.
Ps. Første omgang af At være nogens mor.
Pps. X måneder som mor.
Her kommer en kærlig advarsel – lad være med at introducere Kurt for dino ranchen på ramasjang! Seriøst, hvis nogen havde fortalt mig, at jeg ville savne gigantisaurus titel melodien for bare et par uger siden, men dinoranchen er next level up!
Hahaha… det er modtaget! Og tak <3
Evt Google “mother’s kiss”-teknikken, inden næste gang diverse finder vej til næseboret. Den kan klare meget og er skånsom (duer dog ikke til Hamaperler eller andet med hul i midten – det har krævet skadestueture her på matriklen…) ☺️
Bade aversionen kan ofte fikses med et nyt legetøj, men ellers jo, så er det en fase, som med putning.
Skulle der blive en næste gang med næsen kan du evt forsøge dig med Mother’s Kiss:
What for your child to inhale.
When your child is exhaling, close the nostril that does not have the foreign object.
“Kiss” your child using a technique like a mouth-to-mouth.
Blow out until you feel resistance. This means the glottis (opening between the vocal cords) has closed.
Then use a quick blow to try and push the object out of your child’s nose.
God idé med lidt nye badesager :) Prøvede med Mothers Kiss, men fungerede ikke rigtigt her… Men ud kom ærten heldigvis <3 Og nu spiser vi kun ærter under det vildeste opsyn. Og granatæblekerner... Han prøvede selvfølgelig også med sådan en forleden dag... Kram
Genkender så meget fra min jævnaldrende! Kæmpe dyreven og helt frygtløs på bondegård. Det er kun far, der må bade, men kun mor, der må putte. Og med en lille “ugle”, der går sent i seng (mellem 21-22) og en gravid mor, er jeg tit i tvivl om, hvem det egentlig er, der bliver puttet 😂 Før faldt jeg aldrig i søvn under putning, men nu er det mere reglen end undtagelsen. Og hun ævler også helt vildt, men nok på et andet sprog end dansk. Damer, der mener noget om afskærmning på barnevogne, har tydeligvis ikke puttet børn til lur i en del årtier! Pas din egen biks, dame!
Hyggeligt med genkendelser og ja, det var nok et par år siden hun selv havde puttet børn. Og tror også hun var velsignet med børn der sov fra hvad som helst. Har selv lidt af en lurkonge, men derfor er jeg altså ikke blind overfor at børn er SÅ forskellige og at ikke alle “bare kan stå i en åben lift i et rum med masser af larm og sove” som ellers var skovdamens bud på et godt sovemiljø for små børn ;)
Klem E
Jeg elsker ligefrem Frode Får. På et besøg hos ARD i Berlin, var der een, som var klædt ud som Frode Får, jeg har billeder af min “lidt” overdrevne begejstring over at blive fotograferet med ham. Jeg har modvilligt givet mine yngste børnebørn billederne. Masha og bjørnen er/var også en favorit hos mig.
Jeg er med dig! Frode Får for president <3
Åh ja, de ulykker sker virkelig bare pludselig! Stod og småsludrede med to pædagoger og et par børn mens jeg ventede på at få datteren med hjem fra børnehave. Og så, før vi nåede at blinke (og vi var altså tre voksne der stod lige rundt om to børn), havde den ene lille pige slugt en hel skovlfuld fra vandpytten!! Jeg blev bare SÅ paf! Vi var slet ikke uopmærksomme, vi snakkede med hende samtidig og alligevel – svips! Lige ind i munden. Det var helt vildt. Har på en eller anden måde lidt mindre dårlig samvittighed nu, når pludselige ulykker sker her hjemme (heldigvis ingen alvorlige hidtil), for nogle gange er der bare ikke noget at gøre – på godt og ondt.
De er nogle ninja’er er de. Men ja, enig. Der er pludselig en helt ny og større forståelse for, at den slags sker. Klem
Lærte fra tidligere kollega, der blev hidkalt fra sit vældig prestigefyldte konsulentfirmajob, hvor jeg var praktikant, da hans barn havde proppet en lille sten op i næsen, at der er et trick (som dog kræver en forælder el lignende): hold for det næsebor, ærten/stenen ikke er i. Bed barnet åbne munden, sæt egen mund på og pust hårdt. Så flyver den ud. Men børn gider sjovt nok ikke have en eller anden skadestuelæge til at gøre det.
Mit barn gad heller ikke at jeg gjorde det ;)
Hvor er det rart at læse, at det også kun er mor, der kan putte hjemme hos jer ☺️
Sådan har det været her i flere måneder, og far skal decideret gå væk 🥲 Håber virkelig også at det er en fase de 2 årige skal igennem, og at det snart vender 🤞🏼 Man bliver nemlig lidt indestængt af, at ens aften synes kortere og kortere fordi man er hos barnet, som selvklart også er hyggeligt – bare ikke hver aften 😮💨
Og ellers kan vi ticke af til næsten alle andre punkter 🙈 Dino-perioden, og mor der også hellere vil se Frode Får ☺️Vandetfaldet der kører 🗣 Mad der skal i næsen, og NEEEJ tak til bad 😂
Helt, helt enig med dig. Det ER hyggeligt, men også liiidt klaustrofobisk til tider. Og da det ‘kun’ er 3-4 måneder siden vi skiftedes til at putte, kan jeg stadig godt huske hvordan det var at have nogle lidt friere aftener ;)
God puttekarma til jer <3
Hah, og jeg der straks får flashbacks til Astrid Lindgren’s “Madicken”, hvor lillesøster Lisbeth får en ært i næsen og de må til Doktor Berglund 😍💕.
Små banditter, de er, de unger. Og åbenbart har det været trendy siden 1900😂.
Jeg proppede perler i næsen som barn, så det er nok min (og Madickens) skyld at Kurt gør det. Den artige far gjorde selvfølgelig ikke den slags, da han var lille ;)
Knus
Vi havde ogsaa en fase hvor KUN MOR maatte putte vores aeldste… men jeg var gravid med vores nummer to saa vi blev enige om at det lige maatte afvendes foer hun blev foedt… saa jeg begyndte at tage et dejlig langt aftens(bruse)bad mens putning stod paa (doeren var ikke laast saa han kunne komme ind og faa godnatkys) og saa var far altsaa god nok til putning igen ;)
Ja, jeg tænker også det vil være meget godt at vi kan skiftes/han kan tage lidt over, når vi nærmer os fødslen. Dejligt det endte lykkeligt hos jer <3